⁸ Mens israelitterne var trofaste anerkendte de Jehovas suverænitet og betragtede ham som deres Konge. (Esajas 33:22) Nationen var derfor et kongerige. Men som det senere blev åbenbaret, lå der mere i løftet om „et kongerige“. Når de adlød Jehovas lov var de rene og adskilt fra de omboende folk. De var en hellig nation. (5 Mosebog 7:5, 6) Var de et kongerige af præster? I Israel var Levis stamme sat til side til tempeltjeneste, og præsterne tilhørte denne stamme. Da Moseloven trådte i kraft, blev de levitiske mænd taget i bytte for den førstefødte i alle ikkelevitiske familier.a (2 Mosebog 22:29; 4 Mosebog 3:11-16, 40-51) På den måde var hver familie i Israel så at sige repræsenteret i tempeltjenesten. Denne ordning var det nærmeste nationen kom på at blive et præsteskab. De repræsenterede imidlertid Jehova over for de jordiske nationer. Alle fremmede der ønskede at tilbede den sande Gud måtte gøre det sammen med Israel. — 2 Krønikebog 6:32, 33; Esajas 60:10.