16. Hvordan viste Saul utålmodighed?

¹⁶ Senere mistede Saul imidlertid sin beskedenhed. Under en krig mod filistrene trak han sig tilbage til Gilgal, hvor han skulle vente til Samuel kom for at bringe ofre til Gud. Da Samuel ikke kom til den fastsatte tid, bragte Saul overmodigt selv brændofferet. Netop som han var færdig, ankom Samuel. „Hvad har du gjort?“ spurgte Samuel. Saul svarede: „Jeg så at folkene spredtes og skiltes fra mig, og du kom ikke i løbet af de aftalte dage . . . derfor tog jeg mig sammen og ofrede brændofferet.“ — 1 Samuel 13:8-12.

17. (a) Hvorfor kunne Sauls handling umiddelbart virke fuldt forsvarlig? (b) Hvorfor irettesatte Jehova Saul for hans utålmodige handling?

¹⁷ Umiddelbart virker Sauls handling måske fuldt forsvarlig. Guds folk var trods alt „hårdt trængt“, „under stærkt pres“, og skælvede på grund af den fortvivlede situation. (1 Samuel 13:6, 7) Det er bestemt ikke forkert at tage initiativet når omstændighederne berettiger til det.d Men vi må huske at Jehova kan læse vore hjerter og se vore inderste motiver. (1 Samuel 16:7) Han må derfor have set noget i Saul som ikke direkte forklares i den bibelske beretning. Jehova kan for eksempel have set at Sauls utålmodighed skyldtes stolthed. Saul var måske dybt irriteret over at han — konge over hele Israel — skulle vente på en mand som han betragtede som en sendrægtig gammel profet. I hvert fald følte Saul at Samuels sene ankomst gav ham ret til at tage sagen i egen hånd og ignorere de tydelige anvisninger han havde fået. Hvad blev resultatet? Samuel roste ikke Saul for hans initiativ. Han irettesatte ham derimod og sagde: „Dit kongedømme [vil] ikke bestå . . . for du har ikke overholdt det Jehova har påbudt dig.“ (1 Samuel 13:13, 14) Endnu en gang førte overmod til vanære.