Tanken om at Jorden hænger på intet, rejser et andet spørgsmål: Hvad holder den og de andre himmellegemer på plads i deres baner? Læg mærke til det interessante spørgsmål Gud engang stillede Job: „Kan du binde stjernebilledet Kimas bånd, eller kan du løse Kesils lænker?“ (Job 38:31) Aften efter aften i sit lange liv så Job disse kendte stjernebilleder komme til syne og forsvinde på himmelen.c Men hvorfor så de ens ud, år efter år, årti efter årti? Hvilke „bånd“, eller kræfter, holdt disse stjerner, og alle andre himmellegemer, i deres relative positioner? Det har helt sikkert været ærefrygtindgydende for Job at tænke over det.

Hvis stjernerne ganske enkelt sad fast på himmelske sfærer, ville der ikke være behov for noget til at holde dem på plads. Først flere tusind år senere lærte videnskabsmænd mere om de usynlige „bånd“, eller „lænker“, der holder himmellegemerne sammen i deres langsomme dans gennem det vidtstrakte sorte rum. Isaac Newton og senere Albert Einstein blev berømte for deres opdagelser på dette felt. Job vidste selvfølgelig intet om de kræfter Gud bruger til at binde himmellegemerne sammen. Men ikke desto mindre har de inspirerede ord i Jobs Bog vist sig langt mere troværdige end den lærde Aristoteles’ teorier. Hvem anden end den der har fastlagt lovene, kunne have en sådan indsigt?