Asaf kendte Jehovas godhed, men alligevel var hans fødder næsten bøjet af fra retfærdighedens vej. Det var som om de under et udmattende maratonløb gled på en glat strækning. Hvorfor var hans tro blevet så svækket? Han svarede: „Jeg misundte nemlig dem der praler, når jeg så de ugudeliges fred. For de har ingen kvaler som fører til deres død; og deres vom er tyk. De har ikke det dødelige menneskes elendige kår, og de rammes ikke som andre mennesker.“ — Salme 73:3-5.

Mange ugudelige har ingen helbredsproblemer der hindrer dem i at nyde bordets glæder. „Deres vom er tyk,“ de har struttende maver. Desuden kender de ikke „det dødelige menneskes elendige kår“, for de behøver i modsætning til de fleste ikke at slide i det for at få til dagen og vejen. Asaf konkluderede at de ugudelige ’ikke rammes som andre mennesker’. Især undgår de sådanne prøvelser som rammer Guds tjenere fordi disse adlyder Jehovas retfærdige normer i Satans onde verden. — 1 Johannes 5:19.