Asaf erkendte til sidst at hans tankegang var fordrejet, og skrev: „Hvis jeg havde sagt: ’Jeg vil udtale mig således,’ se! dine sønners generation havde jeg da forrådt. Nu ville jeg tænke efter for at få kundskab om dette; det var et problem for mig, indtil jeg gik ind i Guds storslåede helligdom. Jeg ville udgrunde deres fremtid. Ja, du sætter dem hvor der er glat. Du lader dem synke i ruiner. Hvilken forfærdelse de dog er blevet til — som på et øjeblik! Det er ude med dem! Deres endeligt kommer med pludselige rædsler! Som en drøm når man vågner, Jehova, vil du, når du rejser dig, ringeagte billedet af dem.“ — Salme 73:15-20.

Det gik op for Asaf at Gud havde ’sat de ugudelige hvor der er glat’. Eftersom deres tilværelse drejer sig om materielle ting, risikerer de pludselig at miste alt. Om ikke andet vil døden indhente dem i en høj alder, og deres uhæderligt tjente midler vil ikke kunne forlænge livet for dem. (Salme 49:6-12) Deres rigdom vil være som en flygtig drøm! Måske vil retfærdigheden endda indhente dem før alderdommen, og de vil høste som de har sået. (Galaterne 6:7) Da de har vendt ryggen til den eneste der kan hjælpe dem, står de rådvilde og er berøvet alt håb. Når Jehova griber ind mod dem, vil han se med foragt på „billedet af dem“, på deres pragt og deres position.