„Alt hvad mennesket har at gøre“
„Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — PRÆDIKEREN 12:13.
1, 2. Hvorfor er det på sin plads at overveje hvad Gud kræver af os?
„HVAD kræver Jehova af dig?“ Dette spørgsmål blev stillet af en af fortidens profeter. Dernæst specificerede han hvad Jehova kræver, nemlig at man skal øve ret, elske loyal hengivenhed og vandre beskedent med Gud. — Mika 6:8.
2 I denne tid hvor man lægger stor vægt på individualitet og uafhængighed, bryder mange sig ikke om den tanke at Gud skulle kræve noget af dem. De ønsker ikke at være forpligtede til noget. Men i Prædikerens Bog nåede Salomon frem til følgende konklusion: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Prædikeren 12:13.
3. Hvorfor bør vi alvorligt overveje tankerne i Prædikerens Bog?
3 Uanset vore omstændigheder og vores holdning til livet vil vi have gavn af at undersøge hvorfor Salomon nåede til denne konklusion. Kong Salomon, der skrev denne inspirerede bog, gjorde sig nogle tanker om folks daglige tilværelse. Nogle er måske hurtige til at slutte at hans analyse stort set er negativ. Men den er guddommeligt inspireret og kan hjælpe os til at bedømme hvordan vi prioriterer, og hvad vi er optaget af, hvilket kan resultere i at vi får større glæde.
Hvad er vi mest optaget af?
4. Hvad var det Salomon undersøgte og beskrev i Prædikerens Bog?
4 Salomon undersøgte ’menneskenes sønners slid’ til bunds. „Jeg lod mit hjerte søge og udforske visdommen i alt hvad der er gjort under himmelen.“ Med udtrykket „slid“ tænker Salomon på alt det mænd og kvinder beskæftiger sig med i livet. (Prædikeren 1:13) Lad os se nærmere på noget af det der optager mennesker i al almindelighed, det de slider med, og sammenligne det med det vi selv er optaget af og prioriterer højt.
5. Hvad er de fleste mest optaget af?
5 Noget af det folk er mest optaget af, er penge. Det vil ikke være rigtigt at sige at Salomon havde et nonchalant forhold til penge, sådan som mange rige har. Han erkendte at man har brug for en vis indtægt, og at det er bedre at have tilstrækkeligt med midler end at måtte leve spartansk eller i fattigdom. (Prædikeren 7:11, 12) Men du har sikkert lagt mærke til at penge og det man kan købe for penge, kan blive det hele livet drejer sig om, både for rig og fattig.
6. Hvad lærer en af Jesu lignelser og Salomons egne erfaringer os om penge?
6 Tænk for eksempel på Jesu billedtale om den rige mand der aldrig var tilfreds, men hele tiden ville have mere. I Guds øjne var han ufornuftig, for ’livet hidrører ikke fra det man ejer’. (Lukas 12:15-21) Salomons erfaring, der sandsynligvis er mere omfattende end den vi har tilegnet os, bekræfter Jesu ord. Læs engang beskrivelsen i Prædikeren 2:4-9. En tid var Salomon optaget af at samle sig rigdom. Han opførte flotte huse og anlagde pragtfulde haver. Han havde råd til at gifte sig med smukke kvinder, hvilket han gjorde. Men gav rigdommen og det den satte ham i stand til at udrette, ham tilfredshed? Følte han at han virkelig udrettede noget og havde en mening med livet? Han siger ærligt: „Men jeg vendte mig mod alle de værker som mine hænder havde udført, og mod det som jeg havde haft møje med at udføre, og se! alt var tomhed og jag efter vind, og der var ingen fordel ved noget under solen.“ — Prædikeren 2:11; 4:8.
7. (a) Hvad viser erfaringen om penges værdi? (b) Hvad har du selv lagt mærke til som støtter Salomons konklusion?
7 At det forholder sig sådan, fremgår af mange menneskers tilværelse. Vi må indrømme at det at skaffe sig flere penge ikke løser alle problemer. Det kan måske løse nogle, for eksempel gøre det lettere at skaffe sig føde, klæder og husly. Men man kan kun have ét sæt tøj på ad gangen, og man kan kun glæde sig over en begrænset mængde mad og drikke. Du har sikkert også hørt om rige mennesker hvis liv er præget af skilsmisser og familiestridigheder samt alkohol- og stofmisbrug. Multimillionæren J. P. Getty sagde engang: „Penge er ikke nødvendigvis ensbetydende med lykke. Måske snarere med mangel på lykke.“ Med god grund regnede Salomon kærlighed til sølv for „tomhed“. Han gjorde desuden følgende iagttagelse: „Søvnen er sød for den der gør tjeneste, uanset om han har lidt eller meget at spise; men den riges velstand tillader ham ikke at sove.“ — Prædikeren 5:10-12.
8. Hvorfor bør man ikke overvurdere penges betydning?
8 Penge og ejendele gør heller ikke én tilfreds hvad fremtiden angår. Hvis man havde flere penge og ejendele, ville man sandsynligvis også have flere bekymringer med at passe på dem, og man ville stadig ikke kende morgendagen. Vil man miste det hele og livet med? (Prædikeren 5:13-17; 9:11, 12) Da det forholder sig sådan, bør det ikke være svært at se hvorfor livet, eller det vi slider med, bør dreje sig om noget mere varigt og meningsfyldt end blot det at skaffe sig penge og ejendele.
Familie, berømmelse og magt
9. Hvorfor tog Salomon med rette familielivet med i sin bedømmelse?
9 Salomons analyse indbefattede også det at gå op i familielivet. Bibelen omtaler familielivet og glæden ved at få børn og opdrage dem i positive vendinger. (1 Mosebog 2:22-24; Salme 127:3-5; Ordsprogene 5:15, 18-20; 6:20; Markus 10:6-9; Efeserne 5:22-33) Men er det at gifte sig og få børn livets sande mening? I betragtning af den betydning man i visse kulturer tillægger ægteskab, børn og familiebånd, ser det ud til at være manges holdning. Men Prædikeren 6:3 viser at man ikke nødvendigvis ville blive tilfreds med livet om man så fik hundrede børn. Tænk engang over hvor mange forældre der har bragt ofre for deres børns skyld for at give dem en god start i livet og lette tilværelsen for dem. Det er naturligvis al ros værd, men det var afgjort ikke Skaberens tanke at livet hovedsagelig skulle dreje sig om at føre slægten videre, sådan som dyr instinktivt gør for at arten ikke skal uddø.
10. Hvorfor kan det at fokusere for meget på familielivet vise sig at være tomhed?
10 Salomon gav en indsigtsfuld beskrivelse af familielivet. En mand koncentrerer sig måske om at sørge for sine børn og børnebørn. Men vil de handle klogt? Eller vil de øde alt det bort som han har slidt og slæbt for at skaffe dem? Hvis det sidste er tilfældet, vil det være „tomhed og meget ulykkeligt“. — Prædikeren 2:18-21; 1 Kongebog 12:8; 2 Krønikebog 12:1-4, 9.
11, 12. (a) Hvad har nogle koncentreret deres tilværelse om? (b) Hvorfor er det at stræbe efter at opnå berømmelse „jag efter vind“?
11 Nogle er gået til den anden yderlighed og har givet afkald på et normalt familieliv for at opnå berømmelse eller magt. Det er måske især mænd der begår den fejl. Måske har du selv bemærket denne tendens hos dine skolekammerater, kolleger eller naboer. Mange kæmper desperat for at blive til noget, blive berømte eller få magt over andre. Men hvor meningsfyldt er det?
12 Tænk over hvordan mange kæmper for at gøre sig bemærket i større eller mindre målestok. Det gælder i skolen, i lokalsamfundet og i forskellige samfundsgrupper. Det er også det der driver dem der gerne vil være berømte inden for kunst, underholdning og politik. Men er det, når alt kommer til alt, ikke ret meningsløst? Salomon kalder det meget rigtigt for „jag efter vind“. (Prædikeren 4:4) Selv om et ungt menneske bliver fremtrædende i en klub, på et sportshold eller i et orkester, eller en mand eller kvinde opnår anseelse i et firma eller i samfundet, hvor mange kender så noget til det? Er folk på den anden side af kloden (eller et andet sted i landet) overhovedet klar over at vedkommende eksisterer? Eller fortsætter de blot deres liv uden at tage notits af den smule berømmelse vedkommende har opnået? Det samme gælder den magt eller myndighed man måtte opnå på en arbejdsplads, i en by eller i andre sammenhænge.
13. (a) Hvordan hjælper ordene i Prædikeren 9:4, 5 os til at have den rette holdning til det at stræbe efter berømmelse eller magt? (b) Hvad må vi erkende hvis dette liv er alt? (Se fodnoten.)
13 Hvilken betydning har en sådan berømmelse eller myndighed i det lange løb? Efterhånden som en generation forsvinder og en anden kommer til, forlader de fremtrædende eller magtfulde skuepladsen og bliver glemt. Det gælder både bygherrer, musikere og andre kunstnere, samfundsreformatorer og så videre, ligesom det gælder de fleste politikere og militærfolk. Hvor mange repræsentanter for disse samfundsgrupper i det 18. århundrede kender du? Salomon sammenfattede det meget rigtigt med ordene: „En levende hund er bedre stillet end en død løve. De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingenting, . . . for mindet om dem er glemt.“ (Prædikeren 9:4, 5) Hvis dette liv er alt, er det tomhed at stræbe efter berømmelse eller magt.a
Koncentreret om det vi har at gøre
14. Hvordan kan Prædikerens Bog gavne os personligt?
14 Salomon omtalte ikke alle de aktiviteter, mål og fornøjelser som folks tilværelse er koncentreret om. Men det han skrev, er fuldt ud tilstrækkeligt. Der er ingen grund til at betragte Prædikerens Bog som dyster eller negativ, for den er realistisk og er en af de bøger i Bibelen som Jehova Gud har inspireret til gavn for os. Den kan hjælpe os til hver især at tage vort syn på livet og det vi koncentrerer os om, op til fornyet overvejelse. (Prædikeren 7:2; 2 Timoteus 3:16, 17) Dette er især vigtigt i betragtning af de konklusioner Jehova hjalp Salomon til at drage.
15, 16. (a) Hvad var Salomons syn på det at nyde livet? (b) Hvad er ifølge Salomon betingelsen for at man kan nyde livet?
15 Noget som Salomon gentagne gange understregede, er at den sande Guds tjenere bør glæde sig over at tjene Ham. „Jeg er kommet til den erkendelse at der ikke er noget bedre for dem end at fryde sig og udrette noget godt i deres liv; og også at hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ (Prædikeren 2:24; 3:12, 13; 5:18; 8:15) Bemærk at Salomon ikke opfordrede til svir; han gjorde sig heller ikke til fortaler for indstillingen: ’Lad os spise, drikke og glæde os, for i morgen skal vi dø.’ (1 Korinther 15:14, 32-34) Men han slog til lyd for at man bør glæde sig over almindelige fornøjelser, såsom at spise og drikke, samtidig med at man ’udretter noget godt i livet’. Det vil utvivlsomt hjælpe os til at koncentrere os om det at gøre Skaberens vilje, for det er ham der afgør hvad der er godt. — Salme 25:8; Prædikeren 9:1; Markus 10:17, 18; Romerne 12:2.
16 Salomon skrev: „Gå, spis dit brød med fryd og drik din vin med et veltilpas hjerte, for den sande Gud har allerede godkendt det du gør.“ (Prædikeren 9:7-9) Den mand eller kvinde der har et rigt og tilfredsstillende liv, er optaget af det der har Jehovas godkendelse. Det kræver at vi hele tiden tager ham i betragtning. Denne livsholdning adskiller os meget fra flertallet, hvis indstilling er formet af menneskers tankegang.
17, 18. (a) Hvordan reagerer mange på livets realiteter? (b) Hvad bør vi altid have i tanke?
17 Nogle trossamfund lærer at der er et liv efter døden, men mange mener at det nuværende liv er det eneste vi kan være sikre på. Måske har du bemærket at det får mange til at leve sådan som Salomon beskrev: „Fordi dommen over den onde gerning ikke eksekveres hurtigt, derfor er menneskesønnernes hjerte fuldstændig besluttet på at handle ondt.“ (Prædikeren 8:11) Selv de der ikke lader sig synke ned i en gemen adfærd, er hovedsagelig optaget af livet her og nu. Det er grunden til at penge, ejendele, prestige, magt, familieliv eller andet får overdreven betydning for dem. Men Salomon fortsætter med at sige: „Selv om en synder handler ondt hundrede gange og fortsætter længe som han vil, ved jeg alligevel at det vil gå godt for dem der frygter den sande Gud, fordi de frygter ham. Men det vil ikke gå godt for den ugudelige, og han vil ikke forlænge rækken af sine dage, der er som skyggen, fordi han ikke frygter Gud.“ (Prædikeren 8:12, 13) Salomon var tydeligvis overbevist om at det vil gå os godt hvis vi „frygter den sande Gud“. Hvor godt vil det gå os? Vi kan finde svaret ved at tænke over den kontrast han stiller op. Jehova kan ’forlænge rækken af vore dage’.
18 Især de der stadig er forholdsvis unge, bør tænke over at det vil gå dem godt hvis de frygter Gud. Som du måske har set, kan selv den hurtigste løber snuble og tabe løbet. En mægtig hær kan lide nederlag. En dygtig forretningsmand havner måske i fattigdom. Mange andre usikkerhedsmomenter gør livet ret uforudsigeligt. Men du kan være forvisset om at det altid vil være klogest og sikrest at glæde sig over livet inden for grænserne af Guds morallove mens du udretter noget godt og gør Guds vilje. (Prædikeren 9:11) Det er derfor nødvendigt at man ud fra Bibelen lærer hvad der er Guds vilje, indvier sig til ham og bliver en døbt kristen. — Mattæus 28:19, 20.
19. Hvordan kan unge bruge deres liv, men hvad vil være den klogeste vej?
19 Skaberen tvinger ikke unge eller andre til at følge hans vejledning. De kan fordybe sig i en uddannelse og måske blive evighedsstudenter der lader sig opsluge af talløse bøger om menneskers viden. Men de vil med tiden opdage at det udmatter kødet. Eller de kan gå på de veje som deres ufuldkomne menneskehjerte finder for godt, eller følge det der tiltaler øjnene. Det vil med sikkerhed medføre græmmelse, og et liv brugt på den måde vil vise sig at være tomhed. (Prædikeren 11:9–12:12; 1 Johannes 2:15-17) Salomon retter derfor følgende appel til unge, en appel som vi alle, uanset alder, alvorligt bør overveje: „Husk din store Skaber i din unge manddoms dage, før de dårlige dage kommer, og de år er nået da du siger: ’Dem synes jeg ikke om.’“ — Prædikeren 12:1.
20. Hvilket ligevægtigt syn bør vi anlægge på Prædikerens Bog?
20 Hvilken slutning når vi da til? Mon ikke det bliver den samme som Salomon nåede til? Han betragtede og undersøgte „alle de gerninger der gøres under solen, og se! alt var tomhed og jag efter vind“. (Prædikeren 1:14) Prædikerens Bog er ikke en kynisk eller utilfreds mands svanesang. Den er en del af Guds inspirerede ord som vi bør læse med eftertanke.
21, 22. (a) Hvad tog Salomon i betragtning? (b) Hvilken vís konklusion nåede han frem til? (c) Hvordan har det berørt dig at undersøge Prædikerens Bog?
21 Salomon dannede sig et overblik over menneskets slid, vanskeligheder og stræben. Han reflekterede over hvordan livet normalt former sig, at mange finder det frustrerende og formålsløst. Han så hvordan menneskets ufuldkommenhed medfører døden. Han tog den gudgivne kundskab om de dødes tilstand i betragtning sammen med muligheden for at man kan opnå et fremtidigt liv. Alt dette blev bedømt af et menneske som Gud havde givet en ganske særlig visdom, ja, et af de viseste mennesker der nogen sinde har levet. Den konklusion han nåede til, blev derefter indlemmet i De Hellige Skrifter til gavn for alle der ønsker et virkelig meningsfyldt liv. Bør vi da ikke kunne tilslutte os hans konklusion?
22 „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre. For den sande Gud vil bringe hver en gerning for retten, hver en skjult gerning, om den er god eller ond.“ — Prædikeren 12:13, 14.
[Fodnote]
a Vagttårnet havde engang følgende indsigtsfulde kommentar: „Vi skulle ikke øde dette liv bort på tomhed . . . Hvis det liv vi nu lever er alt, er der intet der har nogen betydning. Dette liv er som en bold man kaster op i luften og som hurtigt falder til jorden igen. Det er en jagende skygge, en falmende blomst, et græsstrå der skæres af og hurtigt visner. . . . Målt med evighedens målestok er vor levetid kun en forsvindende lille prik. I tidens strøm er det ikke engang en dråbe. [Salomon] har visselig ret når han — efter at have ladet menneskenes mange bekymringer og beskæftigelser i livet passere revy — siger at det alt sammen er tomhed. Vi er så hurtigt borte at vi så godt som aldrig har været her, en af milliarder der kommer og går, med kun få der ved at vi i det hele taget har været her. Denne betragtningsmåde er ikke kynisk eller mørk, pessimistisk eller sygelig. Det er sandheden, de nøgne kendsgerninger, en praktisk måde at se tingene på, hvis dette liv er alt hvad der er.“ — 15. november 1957, side 385.
Husker du?
◻ Hvilket fornuftigt syn bør man have på sine ejendele?
◻ Hvorfor bør vi ikke lægge for stor vægt på familieliv, berømmelse eller det at få myndighed over andre?
◻ Hvilken gudfrygtig indstilling til det at glæde sig fremmede Salomon?
◻ Hvilken gavn har du haft af at undersøge Prædikerens Bog?
[Illustration på side 15]
Penge og ejendele er ikke ensbetydende med tilfredshed
[Illustration på side 17]
Unge kan være forvissede om at det vil gå dem godt hvis de frygter Gud