Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Der er en tid til alt
    Vagttårnet – 2009 | 1. marts
    • Det var langtfra menneskers skæbne eller enderesultatet af deres liv den inspirerede bibelskribent sigtede til. Han talte om Guds hensigt og om hvordan den vil berøre menneskeheden. Hvordan ved vi dét? Fordi det fremgår af sammenhængen. Efter at have nævnt mange ting der synes at have „en fastsat tid“, skrev Salomon: „Jeg har set det slid som Gud har givet menneskesønnerne at slide med. Alt har han frembragt smukt til rette tid.“ — Prædikeren 3:10, 11.

      Gud har givet menneskene mange ting at beskæftige sig med, at „slide med“, og Salomon opremsede adskillige af dem. Gud har også givet os en fri vilje så vi selv kan træffe valg. Men til ethvert forehavende er der en gunstig tid, en tid som fører til de bedste resultater. Tag for eksempel Salomons udtalelse i Prædikeren 3:2 om at der er „en tid til at plante og en tid til at rykke det plantede op“. Landmænd ved at der for hver eneste afgrøde er en gunstig tid til at så og plante. Hvad sker der hvis en landmand ignorerer denne kendsgerning og sår eller planter på det forkerte tidspunkt eller på den forkerte årstid? Hvis han, trods hårdt slid, ikke får en god høst, kan han da med rette give skæbnen skylden? Selvfølgelig ikke! Han havde jo ikke sået og plantet på det rigtige tidspunkt. Landmanden ville have fået et større udbytte hvis han havde rettet sig efter naturens orden, som Gud står bag.

      Det Gud har fastlagt, er ikke menneskets skæbne eller udfaldet af alle begivenheder, men visse principper som har afgørende indflydelse på menneskenes anliggender, og som bevirker at de bliver i harmoni med hans hensigt. Hvis vores bestræbelser i livet skal lykkes, må vi forstå og handle i harmoni med Guds hensigt og tider. Det der er forudbestemt og uforanderligt, er ikke det enkelte menneskes skæbne, men dét Gud har til hensigt at gøre. Jehova sagde gennem profeten Esajas: „Mit ord som går ud af min mund . . . vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:11.

  • Der er en tid til alt
    Vagttårnet – 2009 | 1. marts
    • Guds fastsatte tider

      Salomon giver os et fingerpeg. Efter at have sagt: „Alt har [Gud] frembragt smukt til rette tid,“ fortsatte han: „Også tidens uendelighed har han givet en plads i deres hjerte; dog således at menneskene ikke kan finde ud af hele det værk som den sande Gud har frembragt fra begyndelsen til enden.“ Den danske autoriserede oversættelse af 1931 gengiver verset på denne måde: „Også evigheden har han lagt i deres hjerte, dog således at menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.“ — Prædikeren 3:11.

      Der er skrevet meget om dette vers. Men kendsgerningen er at vi alle inderst inde på et eller andet tidspunkt har spekuleret over livets mening og vores endelige skæbne. Menneskene har op gennem tiden haft svært ved at acceptere at livet blot består i at man slider og slæber for til sidst at blive indhentet af døden. Vi mennesker adskiller os fra alle andre levende skabninger ved at vi ikke kun tænker på livet her og nu, men også på døden og hvad der sker derefter. Vi har også et iboende ønske om at leve evigt. Hvorfor? Fordi Gud, som skriftstedet siger, har ’lagt evigheden i menneskenes hjerte’.

      Dette ønske har fået mange til at spekulere på om der er et liv efter døden. Nogle mener at der er noget inden i os som lever videre når vi dør. Andre tror at vi efter døden gennemgår en uendelig række af reinkarnationer. Andre igen tror at alt i livet er bestemt af skæbnen eller forsynet, og at det står uden for vores magt at ændre noget. Ingen af disse forklaringer har dog været helt tilfredsstillende. Det skyldes at „menneskene ikke kan finde ud af hele det værk som den sande Gud har frembragt fra begyndelsen til enden“, siger Bibelen.

      Denne konflikt mellem vores ønske om at få svar på sådanne spørgsmål og vores manglende evne til at få det har op gennem tiden voldt tænkere og filosoffer hovedbrud. Men eftersom det er Gud der har lagt dette ønske i vores hjerte, er det da ikke logisk at se hen til ham for at få det opfyldt? Bibelen siger jo om Jehova: „Du åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“ (Salme 145:16) Ved at studere Guds ord, Bibelen, kan vi få tilfredsstillende svar på spørgsmål om livet og døden og Guds evige forsæt i forbindelse med jorden og menneskene. — Efeserne 3:11.

  • En tid til at vælge
    Vagttårnet – 2009 | 1. marts
    • „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.“ — 1 Mosebog 1:27.

      DISSE ord på de første sider i Bibelen beskriver noget af det mest storslåede som Gud har „frembragt smukt til rette tid“ — det fuldkomne menneskepar, Adam og Eva. (Prædikeren 3:11) Som deres Skaber sagde Jehova Gud til dem: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.“ — 1 Mosebog 1:28.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del