Skaberen kan give livet mening
„Lad dem lovsynge Jehovas navn; for han bød, og de skabtes.“ — SALME 148:5.
1, 2. (a) Hvilket spørgsmål bør vi overveje? (b) Hvordan inddrager Esajas skaberværket i sit spørgsmål?
„VÉD du det ikke?“ Det kunne lyde som et spørgsmål der vil få mange til at spørge: „Hvad ved jeg ikke?“ Spørgsmålet drejer sig om et betydningsfuldt emne, og man kan bedst forstå svaret ved at læse det i den sammenhæng det forekommer i, nemlig i kapitel 40 i Esajas’ Bog. Den hebraiske bibelskribent Esajas levede for længe siden, så det er ikke noget nyt spørgsmål. Men det er stadig højaktuelt, og det drejer sig om selve meningen med livet.
2 Spørgsmålet i Esajas 40:28 lyder: „Véd du det ikke eller har du ikke hørt det? Jehova, som har skabt jorden til dens ender, er Gud til alle tider.“ Eftersom spørgsmålet har så stor betydning, fortjener det alvorlig overvejelse. Spørgsmålet er om man kender Jordens Skaber, men passagen handler ikke kun om Jorden. To vers tidligere henviser Esajas til stjernerne idet han opfordrer læserne: „Løft jeres øjne mod det høje og se. Hvem har skabt disse? Det er Ham der fører deres hær ud efter tal . . . Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“
3. Hvorfor bør selv de der ved meget om Skaberen, ønske at vide mere?
3 Spørgsmålet „Véd du det ikke?“ går altså dybest set på hvad vi véd om universets Skaber. Måske er vi personligt overbevist om at Jehova Gud „har skabt jorden til dens ender“. Vi véd måske også en del om hans personlighed og hans veje. Men hvordan skal vi gribe det an hvis vi træffer en som tvivler på at der findes en Skaber, en som tydeligvis ikke véd hvordan han er? Det bør ikke overraske os at vi møder sådanne mennesker, for der findes mange millioner som ikke kender Skaberen og ikke tror på ham. — Salme 14:1; 53:1.
4. (a) Hvorfor er der i dag stærke grunde til at tage Skaberen i betragtning? (b) Hvilke spørgsmål kan videnskaben ikke give svar på?
4 De højere læreanstalter uddanner fortsat skeptikere som mener at videnskaben har (eller meget snart vil finde) svaret på hvordan universet og livet er opstået. I bogen Aux Origines de la Vie („Hvordan livet er opstået“) bemærker forfatterne Hagene og Lenay: „Her på tærskelen til det enogtyvende århundrede diskuteres det stadig hvordan livet er opstået. Dette problem, som er så vanskeligt at løse, kræver forskning på alle felter, fra det enorme verdensrum til de uendeligt små partikler.“ I det sidste kapitel, der har overskriften „Spørgsmålet er stadig aktuelt“, står der: „Vi har gransket nogle af videnskabens svar på spørgsmålet: Hvordan opstod livet på jorden? Men hvorfor opstod livet? Er der en mening med livet? Disse spørgsmål har videnskaben intet svar på. Den forsøger kun at klarlægge hvordan ting fungerer. ’Hvorfor?’ og ’hvordan?’ er to vidt forskellige spørgsmål. . . . Det er op til filosofien, religionen og frem for alt den enkelte at finde svar på spørgsmålet ’hvorfor?’“
En søgen efter svar og mening
5. Hvem kan især have gavn af at lære mere om Skaberen?
5 Ja, vi vil gerne forstå hvorfor livet findes, og især hvorfor vi er til. Vi bør også være interesserede i dem der endnu ikke er kommet til den slutning at der findes en Skaber, og som ikke kender hans veje. Vi må heller ikke glemme dem der som følge af deres baggrund opfatter Gud helt anderledes end Bibelen beskriver ham. Milliarder er vokset op i Orienten eller andre steder hvor flertallet ikke opfatter Gud som en person, som et væsen med en tiltalende personlighed. De opfatter blot ordet „Gud“ som en betegnelse for en upersonlig kraft eller abstrakt førsteårsag. De har ikke ’lært Skaberen eller hans veje at kende’. De og deres millioner af meningsfæller ville have stor gavn af at blive overbevist om at Skaberen er til. Derved ville de ikke blot få et evigt fremtidsperspektiv, men også noget der er meget sjældent i denne verden — en virkelig mening med livet, indhold i tilværelsen og fred i sindet.
6. Hvorfor stiller mange i dag de samme spørgsmål som Paul Gauguin stillede i titlen på et af sine billeder?
6 Det kan belyses med en beretning fra det virkelige liv: I 1891 rejste den franske maler Paul Gauguin til Tahiti for at finde et meningsfyldt liv i dette bogstavelige paradis. Men det udsvævende liv han havde ført, bragte snart sygdom over ham selv og andre. Da han mærkede døden nærme sig, malede han et stort billede hvori han ’tolkede livet som ét stort mysterium’. Han gav billedet titlen: „Hvor kommer vi fra? Hvad er vi? Hvor går vi hen?“ Vi har måske hørt andre stille lignende spørgsmål. Det er der mange der gør. Men hvad kan de gøre når de ikke får noget tilfredsstillende svar på disse spørgsmål og ikke finder frem til nogen virkelig mening med livet? Hvor kan de så gå hen? Måske konkluderer de at deres liv ikke adskiller sig meget fra dyrenes. — 2 Peter 2:12.a
7, 8. Hvorfor er de opdagelser videnskaben har gjort, utilstrækkelige?
7 Fysikprofessor Freeman Dyson har skrevet: „Jeg er i fint selskab, for jeg tænker på de samme spørgsmål som Job stillede: Hvorfor lider vi? Hvorfor er verden så uretfærdig? Hvad er meningen med lidelser og ulykker?“ (Job 3:20, 21; 10:2, 18; 21:7) Som nævnt ser mange hen til videnskaben og ikke til Gud efter svar. Biologer, havforskere og andre øger hele tiden den viden vi har om jorden og livet på den. Astronomer og fysikere som forsker i en lidt anden retning, lærer hele tiden mere om vort solsystem og om stjernerne, ja, endog om fjerne galakser. (Jævnfør Første Mosebog 11:6.) Hvilke fornuftslutninger kan vi drage på grundlag af deres resultater?
8 Nogle forskere taler om at Guds „intelligens“ eller „håndskrift“ kan ses i universet. Men kunne man derved komme til at overse det der har størst betydning? Tidsskriftet Science har bemærket: „Når forskere siger at kosmologien åbenbarer Guds ’intelligens’ eller ’håndskrift’, tilskriver de det guddommelige noget som i sidste ende måske er af mindre betydning i universet — dets [universets] fysiske struktur.“ Fysikeren og nobelpristageren Steven Weinberg siger endda: „Jo mere vi kommer til at forstå af universet, jo mere meningsløst forekommer det.“
9. Hvilke vidnesbyrd kan lære os selv og andre noget om Skaberen?
9 Men mange millioner har sat sig grundigt ind i emnet og véd at den virkelige mening med livet er forbundet med at kende Skaberen. Tænk på det apostelen Paulus skrev: „Menneskene kan ikke sige at de ikke kender noget til Gud. Fra verdens begyndelse har menneskene kunnet se hvordan Gud er, i kraft af de ting han har skabt. Dette viser hans evigvarende magt. Det viser at han er Gud.“ (Romerne 1:20, Holy Bible — New Life Version) Forskellige træk ved mennesket og den verden vi lever i, kan hjælpe folk til at indse at der findes en Skaber, og til på den baggrund at forstå meningen med det hele. Vi vil nu betragte tre forskellige områder: universet der omgiver os, livets oprindelse og menneskets mentale evner.
Grunde til at tro på Gud
10. Hvorfor bør „begyndelsen“ interessere os? (1 Mosebog 1:1; Salme 111:10)
10 Hvordan er universet blevet til? Måske ved vi allerede fra beskrivelser af rumteleskoper og rumforskning at universet efter de fleste forskeres opfattelse ikke har eksisteret altid. Det har haft en begyndelse, og det udvider sig stadig. Hvad indebærer det? Astronomen sir Bernard Lovell svarer: „Hvis universet på et tidspunkt i fortiden tilnærmelsesvis var en singularitet, uendelig lille og af uendelig tæthed, må vi spørge hvad der fandtes før . . . Vi må tage stilling til spørgsmålet om en begyndelse.“
11. (a) Hvor stort er universet? (b) Hvad giver den præcision der præger universet, os grund til at tro?
11 Universets opbygning, inklusive Jordens forhold, bærer desuden præg af en forbløffende finjustering. To af de tankevækkende egenskaber ved Solen og andre stjerner er for eksempel deres virkningsgrad og stabilitet gennem overordentligt lange perioder. Det anslås at det synlige univers rummer mellem 50 milliarder (50.000.000.000) og 125 milliarder galakser. Mælkevejen, den galakse som Jorden befinder sig i, tæller milliarder af stjerner. Vi ved at forholdet mellem brændstof og luft i en bilmotor må være nøje afpasset. De fleste bilejere får en sagkyndig mekaniker til at justere motoren så den kører jævnt og effektivt. Hvis en sådan præcision er vigtig i en bilmotor, må det så ikke også gælde den effektive „forbrænding“ der foregår i stjernerne? De vigtige kræfter der spiller ind, har tydeligvis nøjagtig den styrke og det indbyrdes forhold der gør livet på Jorden muligt. Er det bare et lykketræf? Job, der levede omkring 1600 år før vor tidsregning, blev spurgt: „Har du kundgjort de regler der styrer himlene, eller fastlagt naturlovene på jorden?“ (Job 38:33, The New English Bible) Nej, det har intet menneske. Hvorfra stammer denne præcision da? — Salme 19:1.
12. Hvorfor er det ikke fornuftstridigt at tro at der må stå et væsen med en mægtig intelligens bag skaberværket?
12 Kan det tænkes at den stammer fra noget eller nogen der ikke kan ses med det blotte øje? Lad os betragte dette spørgsmål i lyset af den moderne videnskabs opdagelser. I dag erkender de fleste astronomer at der findes nogle himmellegemer kaldet sorte huller som har en kolossal tiltrækningskraft. De kan ikke ses, men eksperter er overbeviste om at de eksisterer. Tilsvarende fortæller Bibelen at der på et åndeligt plan findes mægtige, usynlige væsener, åndeskabninger. Hvis der findes sådanne mægtige og usynlige væsener, er det så ikke plausibelt at den præcision universet bærer præg af, stammer fra et usynligt væsen med en mægtig intelligens? — Nehemias 9:6.
13, 14. (a) Hvad har videnskaben fastslået angående livets opståen? (b) Hvad vidner tilstedeværelsen af livet på jorden om?
13 Et andet ræsonnement der kan hjælpe folk til at erkende at der findes en Skaber, har at gøre med hvordan livet er opstået. Siden Louis Pasteurs forsøg har man erkendt at livet ikke opstår spontant af ingenting. I 1950’erne prøvede forskerne at bevise at livet på Jorden kunne være opstået langsomt i et urhav ved at Jordens uratmosfære konstant blev ramt af lyn. Nyere undersøgelser viser imidlertid at det er usandsynligt at livet på Jorden havde den oprindelse, eftersom der aldrig har eksisteret en uratmosfære som den forskerne har forestillet sig. Derfor leder nogle videnskabsmænd efter en mere holdbar forklaring. Men overser de også det der har størst betydning?
14 Efter årtiers studium af universet og livet i det udtalte den britiske forsker sir Fred Hoyle: „I stedet for at acceptere den fantastisk lille sandsynlighed for at livet er opstået som følge af naturens blinde kræfter, ville det være bedre at antage at livets oprindelse skyldes en bevidst, intellektuel handling.“ Jo mere man lærer om livets undere, jo mere logisk bliver det at livet må stamme fra et intelligent Ophav. — Job 33:4; Salme 8:3, 4; 36:9; Apostelgerninger 17:28.
15. Hvorfor kan man sige at mennesket er noget unikt?
15 Det første ræsonnement har drejet sig om universet, og det andet om livets opståen her på jorden. Nu til det tredje vidnesbyrd, menneskets enestående særstilling. Mennesket er på mange måder noget helt specielt, noget unikt. Det gælder enhver af os. Hvordan det? Det er almindeligt at sammenligne menneskets hjerne med en kraftig computer. Men nyere undersøgelser viser at en sådan sammenligning i virkeligheden er malplaceret. En forsker på Massachusetts Institute of Technology har sagt: „Vore dages computere er ikke engang tæt på et 4-årigt barns stade hvad angår evnen til at se, tale, bevæge sig eller bruge almindelig sund fornuft. . . . Det er blevet anslået at selv den kraftigste supercomputers evne til at behandle informationer svarer til kapaciteten i en snegls nervesystem — en ganske lille brøkdel af den kraft der er til rådighed for supercomputeren i [menneskets] kranium.“
16. Hvad er vores evne til at tale et sprog et vidnesbyrd om?
16 Evnen til at tale et sprog skyldes vores hjerne. Blot det at kunne tale ét sprog gør mennesket enestående, og nogle taler endda to, tre eller endnu flere sprog. (Esajas 36:11; Apostelgerninger 21:37-40) Professorerne R. S. og D. H. Fouts har stillet spørgsmålet: „Er det kun mennesket . . . der er i stand til at kommunikere ved hjælp af et sprog? . . . Alle højerestående dyrearter kommunikerer jo ved hjælp af . . . fagter, dufte, kald, skrig, sange og endda danse, som hos bierne. Men bortset fra mennesket synes ingen dyr at have et struktureret, grammatisk sprog. Og, hvad der måske er meget væsentligt, dyr tegner ikke billeder som forestiller noget. I bedste fald tegner de kruseduller.“ Det er kun mennesket der i kraft af sin hjerne kan tale et sprog og tegne meningsfyldte billeder. — Jævnfør Esajas 8:1; 30:8; Lukas 1:3.
17. Hvad er en afgørende forskel på dyrs og menneskers opfattelse af deres eget spejlbillede?
17 Vi har desuden en identitetsfølelse; vi er os selv bevidst. (Ordsprogene 14:10) Vi har sikkert set en kat, en hund, en fugl eller et andet dyr kigge i et spejl og derpå knurre ad, hakke efter eller angribe sit spejlbillede. Dyret tror det ser et andet dyr. Det genkender ikke sig selv. Men når vi ser i et spejl, véd vi at det er os selv vi kigger på. (Jakob 1:23, 24) Vi ser måske efter om alt er i orden, eller vi spekulerer på hvordan vi mon vil se ud om nogle år. Det er der ingen dyr der gør. Vores hjerne gør os unikke. Hvem har æren for det? Hvorfra skulle vi mennesker have fået hjernen, hvis det ikke var fra Gud?
18. Hvilke mentale evner adskiller os fra dyrene?
18 Vores hjerne giver os også mulighed for at værdsætte kunst og musik og for at udvikle moralbegreber. (2 Mosebog 15:20; Dommerne 11:34; 1 Kongebog 6:1, 29-35; Mattæus 11:16, 17) Hvorfor gælder dette kun os og ikke dyrene? Dyrene bruger hovedsagelig hjernen i forbindelse med at tilfredsstille deres øjeblikkelige behov — for føde, for en mage eller for en rede. Kun mennesker kan gøre sig tanker om hvad der skal ske på længere sigt. Nogle spekulerer endda på hvordan det de foretager sig, vil påvirke miljøet eller deres efterkommere langt ude i fremtiden. Hvorfor? Prædikeren 3:11 siger om menneskene: „Også tidens uendelighed har [Skaberen] givet en plads i deres hjerte.“ Ja, vores evne til at spekulere over betydningen af tidens uendelighed og forestille os et evigt liv er noget helt specielt.
Lad Skaberen give livet mening
19. Med hvilke tre spørgsmål kan man hjælpe andre til at forstå at der findes en Skaber?
19 Vi har blot beskæftiget os med tre vidnesbyrd: den præcision der kendetegner universet, oprindelsen til livet på jorden og den menneskelige hjernes kapacitet, som giver den en ubestridelig særstilling. I hvilken retning peger disse tre vidnesbyrd? Her er et ræsonnement der kan benyttes når man gerne vil hjælpe andre til at nå frem til en konklusion. Man kunne først spørge: Har universet haft en begyndelse? Det vil de fleste svare ja til. Spørg derefter: Er det kommet af sig selv, eller er det skabt? De fleste har en fornemmelse af at der må have været en årsag til universets begyndelse. Derpå kan man stille det sidste spørgsmål: Er universet blevet til på grund af et evigt noget, en evig kraft eller en evig person? Stiller man spørgsmålene i denne klare og logiske rækkefølge, kan man hjælpe mange til at konkludere at der må findes en Skaber. Når det er tilfældet, må der så ikke også være en mening med livet?
20, 21. Hvorfor må man kende Skaberen hvis livet skal have mening?
20 Vi bør forbinde selve vores eksistens, inklusive vores moralopfattelse og moralen i sig selv, med Skaberen. Dr. Rollo May skrev engang: „Den eneste morallov der duer, er den der bygger på livets egentlige mening.“ Hvor finder man den? Han fortsatte: „Den egentlige morallov er Guds natur. Guds principper er de principper der danner grundlag for livet fra skabelsens begyndelse til enden.“
21 Vi kan derfor udmærket forstå hvorfor salmisten udtrykte både ydmyghed og visdom da han indtrængende bad Skaberen: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova; lær mig dine stier. Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig, for du er min frelses Gud.“ (Salme 25:4, 5) Efterhånden som salmisten lærte Skaberen bedre at kende og lod sig lede af ham, ville hans liv få mere mål og mening. Det samme kan vi erfare. — 2 Mosebog 33:13.
22. Hvad hører med til at lære Skaberens veje at kende?
22 For at lære Skaberens „veje“ at kende må vi have et endnu bedre kendskab til hvordan han er, til hans personlighed og til det han gør. Men hvordan kan vi få det, i betragtning af at Skaberen er usynlig og i besiddelse af en ærefrygtindgydende kraft? Det vil vi komme ind på i den næste artikel.
[Fodnote]
a På baggrund af sine erfaringer fra de nazistiske koncentrationslejre kom dr. Viktor E. Frankl til følgende erkendelse: „Menneskets søgen efter mening er en primær kraft i dets liv, ikke en ’sekundær rationalisering’ af instinktmæssige impulser“ som dem dyrene har. Han tilføjede at en undersøgelse foretaget i Frankrig cirka 20 år efter den anden verdenskrig „viste at 89% af de adspurgte indrømmede at mennesket behøver ’noget’ at leve for.“
Hvad vil du svare?
◻ Hvorfor er det ikke nok at have kendskab til de videnskabelige oplysninger om universet?
◻ Hvad kan vi pege på når vi gerne vil hjælpe andre til at forstå at der findes en Skaber?
◻ Hvorfor må man kende Skaberen for at have en tilfredsstillende mening med livet?
[Diagram/illustration på side 18]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Hvilken konklusion drager du?
Universet
↓ ↓
Har ikke Har haft
haft en en
begyndelse begyndelse
↓ ↓
Er kommet af Er skabt
sig selv
↓ ↓
Af en Af en
evig kraft evig person
[Illustration på side 15]
Universets dimensioner og den præcision der præger det, har fået mange til at mene at der findes en Skaber
[Kildeangivelse]
Side 15 og 18: Jeff Hester (Arizona State University) og NASA