26, 27. Hvordan beskrives de landflygtiges tanker og følelser i Babylon, og hvad bør de landflygtige være klar over?

²⁶ Da Jehova vidste at årene i fangenskab kunne slå modet ned hos de landflygtige, inspirerede han Esajas til på forhånd at nedskrive denne forsikring: „Hvorfor siger du, Jakob, og hvorfor fremfører du, Israel: ’Min vej er skjult for Jehova, og min ret unddrager sig min Gud’? Véd du det ikke eller har du ikke hørt det? Jehova, som har skabt jorden til dens ender, er Gud til alle tider. Han bliver ikke træt eller mat. Ingen kan udforske hans forstand.“ — Esajas 40:27, 28.d

²⁷ Esajas gengiver Jehovas ord som beskriver de landflygtiges tanker og følelser i Babylon, hundreder af kilometer fra deres hjemland. Nogle tror at Gud ikke ser eller kender deres „vej“ — deres hårde liv. De tror at Jehova er ligeglad med de uretfærdigheder de må lide. De bliver mindet om noget de burde vide — om ikke på grundlag af personlig erfaring, så i det mindste på grundlag af overleveringerne fra tidligere generationer. Jehova er både i stand til og villig til at udfri sit folk. Han er den evige Gud og den der har skabt hele jorden. Derfor er han stadig i besiddelse af den magt og kraft som han udfoldede ved skabelsen, og end ikke det mægtige Babylon er uden for hans rækkevidde. En sådan Gud kan ikke blive træt og svigte sit folk. De landflygtige bør ikke forvente at de fuldt ud kan forstå alt hvad Jehova gør, for det ligger langt uden for deres fatteevne at udforske hans forstand — hans indsigt, dømmekraft og opfattelsesevne.