-
„Trøst mit folk“Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
28, 29. (a) Hvordan minder Jehova sit folk om at han vil komme de trætte til undsætning? (b) Med hvilket billede illustreres det at Jehova giver sine tjenere kraft?
28 Gennem Esajas fortsætter Jehova med at opmuntre de modløse landflygtige: „Han giver den trætte kraft; og den som er uden styrke, giver han øgede kræfter. Drenge bliver både trætte og matte, og unge mænd vil uvægerlig snuble, men de der håber på Jehova vil få ny kraft. De vil stige op med svingfjer som ørne. De vil løbe og ikke blive matte; de vil vandre og ikke blive trætte.“ — Esajas 40:29-31.
29 Med hensyn til at den trætte har brug for kraft, tænker Jehova måske på den anstrengende rejse de landflygtige må foretage for at komme hjem. Jehova minder sit folk om at han plejer at komme den trætte som ser hen til ham, til undsætning. Selv de mest livskraftige — „drenge“ og „unge mænd“ — kan blive udmattede og snuble. Men Jehova lover at give dem der stoler på ham, ny kraft — en aldrig svigtende kraft — til at løbe og vandre. Ørnens tilsyneladende ubesværede flugt på himmelen bruges til at illustrere hvordan Jehova giver sine tjenere kraft. Denne dygtige flyver kan holde sig svævende i timevis.e Med dette løfte om Guds hjælp og støtte har de landflygtige jøder ingen grund til at tabe modet.
-
-
„Trøst mit folk“Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
30. Hvordan kan sande kristne i dag hente trøst i de afsluttende vers i kapitel 40 i Esajas’ Bog?
30 Disse vers, som danner afslutningen på kapitel 40, er også til trøst for sande kristne i de sidste dage for denne onde verdensordning. Udsat som de er for prøvelser og vanskeligheder der kan gøre dem modløse, er det godt for dem at vide at de trængsler de må udholde, og de uretfærdigheder de er udsat for, ikke forbliver ubemærkede af Gud. Vi kan være sikre på at den der har skabt alle ting, den hvis „forstand rækker uden for det der kan tælles“, til sin egen tid og på sin egen måde vil rette op på alle uretfærdigheder. (Salme 147:5, 6) Men indtil da behøver vi ikke at holde ud i egen kraft. Jehova, som råder over uudtømmelige ressourcer, kan i trængselstider give sine tjenere kraft — endog en „kraft som er ud over det normale“. — 2 Korinther 4:7.
-
-
„Trøst mit folk“Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 1)
-
-
e Ørnen kan holde sig svævende med et minimum af energi. Den udnytter nemlig de termiske opvinde — varme, opadstigende luftstrømme.
-