-
Jehovas hånd er ikke for kortEsajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
17. Hvem er Zions genløser, hvornår blev ordene opfyldt, og får de en senere opfyldelse?
17 Under Moseloven kunne en israelit som havde solgt sig selv til trældom, købes fri af en genløser. Tidligere i Esajas’ profetiske bog har Jehova betegnet sig selv som den der ville genløse dem der vendte om. (Esajas 48:17) Nu beskrives han igen som Genløseren. Esajas gengiver Jehovas løfte således: „’Til Zion skal Genløseren komme, og til dem der vender sig fra overtrædelse i Jakob,’ lyder Jehovas udsagn.“ (Esajas 59:20) Disse opmuntrende ord blev opfyldt i 537 f.v.t. Men de får også en senere opfyldelse. Apostelen Paulus citerede disse ord fra Septuaginta-oversættelsen og anvendte dem på de kristne. Han skrev: „På denne måde vil hele Israel blive frelst. Som der står skrevet: ’Befrieren skal komme fra Zion og fjerne ugudeligheder fra Jakob. Og dette er min side af pagten med dem, når jeg tager deres synder bort.’“ (Romerne 11:26, 27) Ja, Esajas’ profeti får en opfyldelse der rækker langt frem i tiden — helt til vor tid og længere endnu. Hvordan det?
-
-
Jehovas hånd er ikke for kortEsajas’ profeti — et lys for alle mennesker (Bind 2)
-
-
19. Hvilken pagt slutter Jehova med Guds Israel?
19 Jehova slutter nu en pagt med Guds Israel. Der siges videre: „’Hvad mig angår, så er dette min pagt med dem,’ har Jehova sagt. ’Min ånd som er over dig, og mine ord som jeg har lagt i din mund — de vil ikke vige fra din mund eller fra dit afkoms mund eller fra dit afkoms afkoms mund,’ har Jehova sagt, ’fra nu af og for stedse.’“ (Esajas 59:21) Uanset om disse ord blev opfyldt på Esajas selv eller ej, blev de opfyldt på Jesus, som blev forsikret om at han ville „se afkom“. (Esajas 53:10) Jesus udtalte ord han havde lært af Jehova, og Jehovas ånd hvilede over ham. (Johannes 1:18; 7:16) Hans brødre og medarvinger, medlemmerne af Guds Israel, modtager også Jehovas hellige ånd og forkynder et budskab de har modtaget af deres himmelske Fader. De er alle „oplært af Jehova“. (Esajas 54:13; Lukas 12:12; Apostelgerninger 2:38) Enten gennem Esajas eller gennem Jesus, som Esajas er et profetisk billede på, slutter Jehova nu en pagt med dem om at han aldrig vil erstatte dem med nogen andre, men vil bruge dem for stedse som sine vidner. (Esajas 43:10) Men hvem er deres „afkom“, som også får gavn af denne pagt?
20. Hvordan blev Jehovas løfte til Abraham opfyldt i det første århundrede?
20 Jehova gav i sin tid Abraham løftet: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mosebog 22:18) I overensstemmelse hermed drog den lille rest af jøder der anerkendte Messias, ud til mange nationer, hvor de forkyndte den gode nyhed om Messias. Begyndende med Kornelius var der mange uomskårne ikkejøder der ’velsignede sig’ ved Jesus, Abrahams afkom. De blev en del af Guds Israel og en sekundær del af Abrahams afkom. De hører til Jehovas ’hellige nation’, som har fået til opgave ’vidt og bredt at forkynde hans dyder som har kaldt dem ud af mørket ind til sit vidunderlige lys’. — 1 Peter 2:9; Galaterne 3:7-9, 14, 26-29.
21. (a) Hvilket „afkom“ har Guds Israel fået i nutiden? (b) Hvilken forvisning ejer dette „afkom“ som følge af den pagt, eller kontrakt, Jehova har indgået med Guds Israel?
21 I dag ser det ud til at det fulde antal som udgør Guds Israel, er blevet indsamlet. Alligevel bliver nationerne fortsat velsignet — og dét i meget stor målestok. Hvordan? Ved at Guds Israel har fået „afkom“, disciple af Jesus, hvis håb er evigt liv på en paradisisk jord. (Salme 37:11, 29) Dette „afkom“ bliver også oplært af Jehova og lærer hans veje at kende. (Esajas 2:2-4) Selv om de ikke er døbt med hellig ånd eller bliver betragtet som parthavere i den nye pagt, får de kraft fra Jehovas hellige ånd til at overvinde alle de hindringer som Satan lægger i vejen for forkyndelsen. (Esajas 40:28-31) Deres antal tæller nu millioner, og det øges stadig efterhånden som de selv får „afkom“. Jehovas pagt, eller kontrakt, med de salvede giver dem der hører til dette „afkom“, forvisning om at Jehova også fortsat vil bruge dem som sine talsmænd og gøre det „for stedse“. — Åbenbaringen 21:3, 4, 7.
-