Mistede ikke retten til herredømmet. Denne sørgelige afslutning på Juda rige betød dog ikke at scepteret og kommandostaven var veget fra Judas stamme for bestandig. Ifølge den profeti Jakob udtalte på sit dødsleje, skulle Judas stamme frembringe den evige kongelige arving, kaldet Silo (der betyder „han hvis den er“; „han som den tilhører“). (1Mo 49:10) Inden Juda rige blev omstyrtet, henvendte Jehova derfor gennem Ezekiel disse ord til Zedekias: „Fjern turbanen, løft kronen af. Dette skal ikke mere være det samme. Gør det lave højt, gør det høje lavt. En ruin, en ruin, en ruin gør jeg det til. Heller ikke dette skal blive nogens, før han kommer som har retten til det, og ham vil jeg give det.“ (Ez 21:26, 27) Den der havde retten til det, var — ifølge engelen Gabriels ord til den jødiske jomfru Maria ca. 600 år senere — ingen anden end Jesus, Guds søn. (Lu 1:31-33) Han bærer derfor meget passende betegnelsen „løven af Judas stamme“. — Åb 5:5.

Efter landflygtigheden. Da Kyros’ dekret om at israelitterne kunne vende tilbage til Judas land og genopbygge templet, trådte i kraft i 537 f.v.t., vendte medlemmer af de forskellige stammer tilbage til deres hjemland. (Ezr 1:1-4; Es 11:11, 12) I overensstemmelse med profetien i Ezekiel 21:27 kom ingen konge af Davids slægt dog til at styre det hjemvendte folk. Det er også værd at bemærke at der ikke tales om nogen skinsyge mellem stammerne, hvilket viser at Efraim og Juda nu virkelig var blevet ét. — Es 11:13.