For det første er det værd at bemærke at knoglerne var “tørret ud” og “meget tørre”. (Ez. 37:2, 11) Det indikerer at knoglerne kom fra nogle der havde været døde i meget lang tid. For det andet beskrives genoplivelsen som en gradvis proces, ikke som noget der skete pludseligt. Til at begynde med hørtes der en skramlende lyd, og “knoglerne rykkede sammen, hver knogle til sin knogle”. Derefter kom der “sener og kød” på dem. Det næste der skete, var at knoglerne, senerne og kødet blev dækket af hud. Senere “kom der ånde i dem, og så blev de levende”. Til sidst sørgede Jehova for at de der havde fået livet igen, blev ‘bosat på deres jord’. Alt dette ville tage tid. – Ez. 37:7-10, 14.

Senere, i den sidste del af 1800-tallet, arbejdede Charles Taze Russell og hans medarbejdere målrettet på at finde frem til Bibelens sande lære og efterleve den. I symbolsk forstand begyndte der at komme kød og hud på skeletterne. Zions Vagt-Taarn og andre publikationer hjalp oprigtige mennesker til at få øjnene op for sandheden. Senere var “Skabelsens Fotodrama” fra 1914 og bogen Den fuldbyrdede Hemmelighed fra 1917 med til at styrke Guds folk. Til sidst, i 1919, blev Guds folk i åndelig forstand vækket til live og bosat i et nyt land. Som tiden gik, fik denne rest af salvede kristne følgeskab af dem der har et jordisk håb, og tilsammen er de blevet “en meget, meget stor styrke”. – Ez. 37:10; Zak. 8:20-23.b