‘Dette land er blevet tildelt jer som arv’

5, 6. (a) Hvilket område var det der skulle fordeles i Ezekiels syn? (Se indledningsbilledet). (b) Hvilken betydning lå der i synet af landet der skulle tildeles?

⁵ Læs Ezekiel 47:14. I synet gjorde Jehova Ezekiel opmærksom på et landområde der snart ville komme til at ligne “Edens Have”. (Ezek. 36:35) Så sagde Jehova: “Dette er det område I skal tildele Israels 12 stammer som deres arv.” (Ezek. 47:13) Det “område” der var tale om, var Israel, det genoprettede land som de deporterede ville vende tilbage til. Som det fremgår af Ezekiel 47:15-21, gav Jehova som det næste en detaljeret og præcis beskrivelse af de ydre grænser omkring hele landet.

⁶ Hvilken betydning lå der i synet af landet der skulle tildeles som en arv? Beskrivelsen af de præcist opmålte grænser forsikrede Ezekiel og de andre deporterede om at deres elskede land ville blive genoprettet. Tænk hvor opmuntrende det må have været for dem at få et løfte fra Jehova der var formuleret i så detaljerede og malende vendinger! Fik Guds folk så virkelig et landområde i arv? Ja.

7. (a) Hvad skete der i 537 f.v.t., og hvad minder det os om? (b) Hvilket spørgsmål vil vi først få svar på?

⁷ I 537 f.v.t., det vil sige 56 år efter at Ezekiel havde fået synet, begyndte tusindvis af deporterede jøder at vende tilbage og bosætte sig i Israel. Begivenhederne dengang minder os om en lignende udvikling i nutiden. På en måde har Guds folk i dag også fået tildelt et landområde. Hvordan det? Jehova lod sine tjenere komme ind i et åndeligt land og bosætte sig der, og derfor kan genoprettelsen af det lovede land i fortiden lære os meget om genoprettelsen af Guds folks åndelige land i dag. Men før vi kommer nærmere ind på det, vil vi få svar på spørgsmålet: Hvorfor kan vi konkludere at der findes et åndeligt land i dag?

8. (a) Hvilken nation erstattede Jehova den bogstavelige nation Israel med? (b) Hvad er det åndelige land, eller paradis? (c) Hvornår blev det til, og hvem har slået sig ned i det?

⁸ I et andet af Ezekiels syner havde Jehova antydet at profetierne om Israels genoprettelse ville få en større opfyldelse efter at hans “tjener David”, Jesus Kristus, blev indsat som Konge. (Ezek. 37:24) Det blev han i 1914. På det tidspunkt var den bogstavelige nation Israel for længst blevet vraget som Guds folk til fordel for en nation af åndelige israelitter, de salvede kristne. (Læs Matthæus 21:43; 1. Peter 2:9). Men Jehova erstattede ikke kun den bogstavelige nation Israel med en åndelig nation, han erstattede også det fysiske land Israel med et åndeligt land, eller paradis. (Esa. 66:8) Som vi var inde på i kapitel 17 i denne publikation, er det åndelige land det trygge åndelige miljø, eller “område”, som de salvede siden 1919 har befundet sig i mens de aktivt har tilbedt Jehova. (Se boks 9B: “Hvorfor 1919?”) Som tiden gik, begyndte de der havde et jordisk håb, de “andre får”, også at slå sig ned i det åndelige land. (Joh. 10:16) I dag oplever vi at det åndelige paradis bliver ved med at vokse og udvikle sig, men det er først efter Harmagedon at mennesker vil komme til at opleve alle velsignelserne ved det åndelige paradis.

¹³ Landet. Moses havde fået at vide at de store stammer skulle have et større landområde end de små. (4. Mos. 26:52-54) Men i Ezekiels syn sagde Jehova at alle stammerne skulle have “lige store områder [“hver som sin bror”, fdn.]”. (Ezek. 47:14) Afstanden fra den nordlige grænse til den sydlige ville være præcis den samme i hver af de 12 stammers landområder. Alle israelitter – uanset hvilken stamme de tilhørte – ville have samme muligheder for at få gavn af de rige naturressourcer i det frodige lovede land.