Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Prøvede — men trofaste mod Jehova!
    Giv agt på Daniels profeti!
    • ELITEN AF JERUSALEMS UNGE

      7, 8. Hvad kan vi udlede af Daniel 1:3, 4 og 6 med hensyn til Daniels og hans tre venners baggrund?

      7 Det var ikke bare skattene fra Jehovas tempel der blev ført til Babylon. Beretningen lyder: „Kongen bad derpå sin overhofmester Asjpenaz om at komme med nogle af Israels sønner — både nogle af kongelig æt og nogle af de fornemme, børn som var helt uden legemsfejl og som så godt ud og havde indsigt i al slags visdom og var kendt med kundskab og kyndige i lærdom og som havde evner til at stå i kongens tjeneste i kongens palads.“ — Daniel 1:3, 4.

      8 Hvem blev valgt? Der fortælles: „Nu var der nogle af Judas sønner iblandt dem, Daniel, Hananja, Misjael og Azarja.“ (Daniel 1:6) Dette kaster noget lys over Daniels og hans tre venners ellers ret ukendte baggrund. Vi lægger for eksempel mærke til at de hørte til „Judas sønner“, kongestammen. Uanset om de hørte til den kongelige slægtslinje eller ej, er det rimeligt at tro at de i hvert fald hørte til nogle af de betydningsfulde og indflydelsesrige familier. Ud over at de var sunde på sind og legeme, havde de indsigt, visdom og kundskab og var kyndige i lærdom, alt sammen i en alder hvor de endnu kunne kaldes „børn“; måske var de unge teenagere. Daniel og hans venner har været usædvanlige — eliten af Jerusalems unge.

  • Prøvede — men trofaste mod Jehova!
    Giv agt på Daniels profeti!
    • EN KAMP OM SINDET

      10. Hvilken undervisning fik de unge hebræere, og hvad var formålet med den?

      10 Der begyndte straks en kamp om disse unge landflygtiges sind. For at sikre sig at de unge hebræere blev formet så de passede ind i det babyloniske system, bestemte Nebukadnezar at hans hoffolk skulle „lære dem kaldæernes skrift og tungemål“. (Daniel 1:4) Det var ingen almindelig uddannelse. The International Standard Bible Encyclopedia forklarer at den „indbefattede studiet af sumerisk, akkadisk, aramaisk . . . og andre sprog, samt hele den omfattende litteratur der fandtes på disse sprog“. „Den omfattende litteratur“ bestod af historie, matematik, astronomi, med mere. Men „dermed forbundne religiøse tekster, både om varseltagning og astrologi . . ., spillede en stor rolle“.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del