20. Hvilke fire syner vedrørende verdensrigerne beretter Daniel om, og hvorfor er det trosstyrkende at læse om disse syner i dag?

²⁰ Daniels syner er spændende, og det er trosstyrkende at læse om dem. Lad os først tage de fire syner om verdensrigerne: 1) Synet af den frygtindgydende billedstøtte, hvis hoved af guld symboliserer det dynasti af babyloniske konger der begyndte med Nebukadnezar, hvorefter tre andre riger fremstår, som skildret ved billedstøttens øvrige dele. Det er disse riger der bliver knust af „stenen“, som til sin tid bliver „et rige som aldrig vil blive ødelagt“, Guds rige. (2:31-45) 2) Derefter følger Daniels egne syner, hvoraf det første handler om de fire dyr der symboliserer „fire konger“. Disse fire dyr ligner henholdsvis en løve, en bjørn, en leopard med fire hoveder, og et dyr der har store tænder af jern, ti horn og senere et lille horn. (7:1-8, 17-28) 3) Dernæst er der synet af vædderen (Medo-Persien), gedebukken (Grækenland) og det lille horn. (8:1-27) 4) Endelig har vi synet af Sydens konge og Nordens konge. Daniel 11:5-19 beskriver nøjagtigt rivaliseringen mellem de ægyptiske og seleukidiske udløbere af Alexanders græske verdensrige efter Alexanders død i 323 f.v.t. Fra vers 20 fortsætter profetien med at gælde de nationer som skulle afløse hinanden som Sydens og Nordens konge. Jesu henvisning til „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ (11:31), i profetien om tegnet på sin nærværelse, viser at denne magtkamp mellem de to „konger“ vil fortsætte helt frem til „afslutningen på tingenes ordning“. (Matt. 24:3) Hvor er det en trøstende forsikring profetien giver os: at Mikael i den „trængselstid som der ikke har været så længe der har været nationer til og frem til den tid“, selv vil stå frem for at fjerne ugudelige nationer og indføre fred for den lydige menneskehed! — Dan. 11:20–12:1.

23. (a) Hvordan bliver håbet om Riget understreget gennem hele Daniels Bog? (b) Hvad skulle denne profetiske bog opmuntre os til at gøre?

²³ Håbet om Riget understreges på en trosstyrkende måde gennem hele Daniels Bog. Jehova Gud fremstilles som den øverste hersker, der opretter et rige som aldrig vil blive ødelagt og som skal knuse alle andre riger. (2:19-23, 44; 4:25) Selv de hedenske konger Nebukadnezar og Darius blev tvunget til at anerkende Jehovas overhøjhed. (3:28, 29; 4:2, 3, 37; 6:25-27) Jehova ophøjes og herliggøres som den gamle af dage der afsiger dom i stridsspørgsmålet om Riget, og giver „en der var som en menneskesøn“, evigvarende „herredømme og ære og kongemagt“ for at „alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham“. Det er „den Allerhøjestes hellige“ der har del i Riget sammen med Kristus Jesus, „Menneskesønnen“. (Dan. 7:13, 14, 18, 22; Matt. 24:30; Åb. 14:14) Han er Mikael, den store fyrste, der udøver sit riges magt for at knuse og gøre ende på alle riger i denne gamle verden. (Dan. 12:1; 2:44; Matt. 24:3, 21; Åb. 12:7-10) Forståelsen af disse profetier og syner skulle opmuntre alle der elsker retfærdighed til at granske Guds ord for at komme til kundskab om de absolut „underfulde ting“ i forbindelse med Guds hensigter vedrørende Riget som åbenbares for os gennem Daniels inspirerede og gavnlige bog. — Dan. 12:2, 3, 6.