18, 19. Hvad skete der med Jonas i havets dyb, og hvem stod bag disse hændelser? (Se også fodnoten).

¹⁸ Men vent! Ikke langt fra ham var der noget som bevægede sig — et kæmpestort, mørkt levende væsen. Truende kom det direkte imod ham. Et stort gab åbnede sig, omsluttede ham og slugte ham!

¹⁹ Nu var det forbi. Og dog, Jonas mærkede noget helt utroligt. Han var stadig i live! Han var hverken knust, fordøjet eller død af iltmangel. Nej, han trak stadig vejret, skønt han befandt sig i det der normalt ville være blevet hans grav. Langsomt blev Jonas fyldt med ærefrygt. Der var ingen tvivl om at det var hans Gud, Jehova, der havde ’sørget for at en stor fisk slugte ham’.c — Jon. 1:17.

20. Hvad kan vi lære om Jonas af den bøn han bad mens han befandt sig i den store fisk?

²⁰ Sekunder blev til minutter, og minutter blev til timer. Dér, i det dybeste mørke Jonas nogen siden havde oplevet, formede han sine tanker i en bøn til Jehova Gud. Hans bøn, som vi finder i sin fulde ordlyd i kapitel to i Jonas’ Bog, er meget sigende. Den viser at Jonas havde stor indsigt i Skrifterne, for han refererer ofte til Salmerne. Bønnen afslører også en vigtig egenskab, nemlig taknemmelighed. Jonas slutter bønnen med ordene: „Jeg vil med højlydt taksigelse bringe slagtofre til dig. Hvad jeg har lovet, vil jeg holde. Frelsen tilhører Jehova.“ — Jon. 2:9.

21. Hvad lærte Jonas om frelse, og hvilken vigtig sandhed må vi huske på?

²¹ Dér, på det mest usandsynlige sted, „i fiskens indre“, lærte Jonas at Jehova er i stand til at udfri hvem som helst, hvor som helst og når som helst. Selv dér fandt Jehova sin nedtrykte tjener og frelste ham. (Jon. 1:17) Kun Jehova kunne bevare et menneske i live og uskadt i tre dage og tre nætter i bugen på en stor fisk. Det er godt for os i dag at huske at Jehova er „den Gud i hvis hånd [vores] åndedræt er“. (Dan. 5:23) Vi skylder ham selve vores eksistens, ja, hvert et åndedrag. Er vi ikke taknemmelige for det? Skylder vi ham da ikke også vores lydighed?

22, 23. (a) Hvordan blev Jonas’ taknemmelighed snart sat på prøve? (b) Hvad kan vi lære af Jonas i forbindelse med at begå fejl?

²² Hvad med Jonas? Lærte han at vise sin taknemmelighed over for Jehova ved at være lydig? Ja, det gjorde han. Efter tre dage og tre nætter svømmede fisken helt ind til kysten og „spyede Jonas op på det tørre land“. (Jon. 2:10) Tænk engang — efter alt dette behøvede Jonas ikke engang at svømme i land. Han skulle selvfølgelig selv finde vej fra stranden, hvor den end var. Men der skulle ikke gå lang tid før hans taknemmelighed blev sat på prøve. I Jonas 3:1, 2 står der: „Derpå kom Jehovas ord til Jonas for anden gang, og det lød: ’Bryd op, gå til Nineve, den store by, og udråb den kundgørelse for den som jeg siger dig.’“ Hvad gjorde Jonas?