Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bibelens 34. bog — Nahums Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 1. Hvad ved man om oldtidens Nineve?

      „BUDSKABET mod Nineve.“ (Nah. 1:1) Med disse ildevarslende ord indledes Nahums Bog. Men hvorfor fremsatte Nahum denne profeti om undergang? Hvad ved man om oldtidens Nineve? Dens historie sammenfattes af Nahum i tre ord: „Den blodskyldige by.“ (3:1) To ruinhøje på Tigris’ østbred over for det nutidige Mosul, i den nordlige del af Irak, viser hvor oldtidens Nineve lå. Med sine mure og fæstningsgrave var Nineve en stærkt befæstet by, og den var hovedstaden i det assyriske verdensrige i den sidste del af dette riges eksistens. Imidlertid er byen af langt ældre dato, idet den stammer fra Nimrods tid. Om Nimrod, der var „en vældig jæger i opposition til Jehova“, hedder det nemlig at han drog „til Assyrien og gav sig til at bygge Nineve“. (1 Mos. 10:9-11) Nineve fik således en dårlig start. Byen blev særlig kendt under Sargons, Sankeribs, Asarhaddons og Assurbanipals regering i det assyriske verdensriges sidste tid. Under krige og erobringer berigede den sig ved rov og blev berygtet for herskernes grusomme, umenneskelige behandling af de mange fanger.a C. W. Ceram siger i sin bog Fund, Forskere og Fortidsgaader (1951): „Nineve blev præget ind i Menneskenes Bevidsthed saa godt som udelukkende ved Mord, Plyndring, Undertrykkelse, Udryddelse af de svage, Krig og Rædsler af enhver Art, ved en blodig Række af Herskere, som kun regerede ved Terror, sjælden opnaaede at dø en naturlig Død og derpaa blev afløst af endnu frygteligere Tyranner.“ — Side 242, 243.

  • Bibelens 34. bog — Nahums Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
    • 3. (a) I hvilken henseende er betydningen af Nahums navn passende? (b) I hvilken tidsperiode hører Nahums profeti hjemme?

      3 Skønt Nahums profeti er kort, er den fyldt med interessante detaljer. Det eneste vi ved om profeten selv, er det der står i bogens indledende vers: „Bogen med elkosjitten Nahums syn.“ Hans navn (hebraisk: Nachumʹ) betyder „trøster“. Hans budskab var sandelig ikke trøstende for Nineve, men for Guds sande folk varslede det en sikker og varig befrielse for en mægtig og uforsonlig fjende. Det var også trøsterigt derved at Nahum ikke nævner sit eget folks synder. Det vides ikke med sikkerhed hvor Elkosj lå, men noget tyder på at profetien er skrevet i Juda. (Nah. 1:15) Nineves fald, som indtraf i 632 f.v.t., hørte stadig fremtiden til da Nahum nedskrev sin profeti, og han sammenligner denne begivenhed med ødelæggelsen af No-Amon (Theben i Ægypten), som havde fundet sted kort tid forinden. (3:8) Følgelig må Nahum have skrevet sin profeti på et eller andet tidspunkt mellem Thebens og Nineves fald.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del