Vi lægger mærke til at Mattæus bruger betegnelsen „Johannes Døber“ (ho Baptistēsʹ, et substantiv i bestemt form). Mattæus, der åbenbart skrev med henblik på jødiske læsere, har uden tvivl ment at jøderne vidste hvem denne „Døber“ var. Han brugte ordet „Døber“ som en form for efternavn. Jesus og hans disciple brugte ligeledes udtrykket „Johannes Døber“, og det samme gjorde Herodes’ tjenere.a — Mattæus 11:11, 12; 14:2; 16:14.

Også hos disciplen Markus finder vi ordet „Døber“ brugt på denne måde. (Markus 6:25; 8:28) Dér hvor Markus første gang omtaler Johannes, kalder han ham imidlertid „døberen Johannes“. (Markus 1:4) Det græske ord der her bruges (ho baptiʹzōn, ’den døbende’, en verbalform) har ikke samme form som de øvrige omtalte steder. Markus lagde her ekstra vægt på netop det som Johannes gjorde: han var ’den døbende’, den der døbte.