Herefter viser Jesus at disse religiøse lederes fejl ikke blot er at de har undladt at tjene Gud. Nej, de er i virkeligheden onde mennesker. „Der var et menneske, en husherre,“ beretter Jesus, „som plantede en vingård, satte et hegn omkring den, gravede en vinperse i den og rejste et tårn, og han lejede den ud til vinavlere og rejste udenlands. Da frugttiden nærmede sig, sendte han sine trælle hen til vinavlerne for at få sine frugter. Vinavlerne tog imidlertid hans trælle, og én pryglede de, én dræbte de, og én stenede de. Igen sendte han trælle derhen, andre og flere end de første, men de gjorde det samme ved dem.“

’Trællene’ er de profeter som ’husherren’, Jehova Gud, har sendt til „vinavlerne“ i hans „vingård“. Disse vinavlere er de ledende repræsentanter for Israels folk, som ifølge Bibelen er Guds „vingård“.

De religiøse ledere kommer således uforvarende til at forkynde dom over sig selv, eftersom de er blandt de israelitiske „vinavlere“ i Jehovas „vingård“, Israels folk. Den frugt Jehova forventer af sådanne vinavlere, er tro — tro på hans søn, den sande Messias. Fordi de ikke frembringer denne frugt, siger Jesus advarende: „Har I aldrig læst i Skrifterne [i Salme 118:22, 23]: ’Den sten bygmestrene forkastede er blevet hovedhjørnesten. Fra Jehova er denne kommet, og den er underfuld for vore øjne’? Derfor siger jeg til jer: Guds rige vil blive taget fra jer og givet til en nation der frembringer dets frugter. Og den som falder på denne sten vil blive knust. Men enhver som den falder på, ham maler den til støv.“