Treenighedslæren — findes den i Bibelen?

„Den katolske tro er denne: at vi ærer én Gud i tre personer og tre personer i enhed, . . . Således er Faderen Gud, Sønnen er Gud og Helligånden er Gud, og dog er der ikke tre guder, men én Gud.“

MED disse ord sammenfatter Den Athanasianske Trosbekendelse kristenhedens centrale lære — læren om treenigheden.a Hvis du er medlem af et kirkesamfund, det være sig katolsk eller protestantisk, vil du måske få at vide at dette er den vigtigste læresætning som du skal tro på. Men kan du forklare den? Nogle af de bedste hjerner i kristenheden har blankt erkendt at de ikke fatter læren om treenigheden.

Hvorfor tror de så på denne lære? Er det fordi den findes i Bibelen? Den afdøde anglikanske biskop John Robinson gav et tankevækkende svar på dette spørgsmål i sin bestsellerbog Oprigtig overfor Gud. Han skrev:

„I praksis giver den populære prædikantvirksomhed og undervisning en Kristus-opfattelse, som ikke kan dokumenteres ud fra det Ny Testamente. Den siger simpelt hen, at Jesus var Gud på en sådan måde, at ordene ’Kristus’ og ’Gud’ kan anvendes uden forskel. Men dette er ikke tilfældet på noget sted i Bibelens sprogbrug. Det Ny Testamente siger, at Jesus var Guds Ord, det siger, at Gud var i Kristus, det siger, at Jesus er Guds Søn, men det siger ikke, at Jesus var Gud, i denne enkle og bestemte form.“

John Robinson var en kontroversiel figur i den anglikanske kirke. Men havde han ret i at det „Ny Testamente“ ingen steder siger at „Jesus var Gud, i denne enkle og bestemte form“?

Hvad Bibelen siger

Nogle vil måske henvise til det vers som indleder Johannesevangeliet: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.“ (Johannes 1:1, da. aut. 1948) Er det ikke i modstrid med det den anglikanske biskop sagde? Nej, egentlig ikke. Som John Robinson uden tvivl vidste, gengiver nogle moderne oversættere Johannes 1:1 på en anden måde. Hvorfor? Jo, for i udtrykket „Ordet var Gud“ er der på det græske grundsprog ikke knyttet en bestemt artikel til ordet „Gud“. I det foregående udtryk, „Ordet var hos Gud“, er ordet for „Gud“ i bestemt form, det vil sige at det er tilknyttet en bestemt artikel. Det gør det usandsynligt at de to ord skulle have samme betydning.

Nogle oversættelser lægger derfor et kvalitativt aspekt i verset ved at gengive udtrykket med „Ordet var guddommeligt“. (An American Translation, Schonfield) Moffatt har gengivelsen „Logos var Guddommelig“. Både John Robinson og den engelske tekstforsker sir Frederick Kenyon mente imidlertid at hvis det var ’Ordets guddommelighed’ Johannes ville fremhæve, havde han brugt det græske ord for „guddommelig“, nemlig theiʹos. Ny Verden-Oversættelsen betragter ordet „Gud“ som ubestemt og bruger, for samtidig at gengive det kvalitative aspekt i den græske konstruktion, i oversættelsen til dansk det ubestemte kendeord: „Ordet var en gud.“

Professor C. H. Dodd, der ledede oversættelsen af New English Bible, siger i den forbindelse: „En mulig oversættelse . . . ville være: ’Ordet var en gud.’ Som en ord-for-ord-oversættelse kan der ikke rejses indvendinger herimod.“ The New English Bible gengiver imidlertid ikke verset på den måde. I Johannes 1:1 står der ifølge denne oversættelse: „Da alting begyndte, var Ordet allerede til. Ordet boede hos Gud, og hvad Gud var, var Ordet.“ Hvorfor valgte oversættelseskomitéen ikke den enklere læsemåde? Professor Dodd svarer: „Årsagen til at den er uacceptabel er at den strider imod den johannitiske tankegang og den kristne tankegang som et hele.“ — Technical Papers for the Bible Translator, bind 28, januar 1977.

Hvad Skriften egentlig siger

Er det rigtigt at tanken om at Jesus er en gud og ikke den samme som Gud Skaberen, strider imod johannitisk (det vil sige apostelen Johannes’) tankegang samt den kristne tankegang som et hele? Lad os undersøge nogle bibelpassager hvor både Jesus og Gud omtales, og se hvad nogle kommentatorer som levede før Den Athanasianske Trosbekendelse blev formuleret, mente om dem.

„Jeg og Faderen er ét.“ — Johannes 10:30.

Novatian (ca. 200-258) sagde: „Eftersom han siger ’ét’,[b] så lad kætterne forstå at han ikke sagde ’én’ person. For ét står i intetkøn, hvilket vidner om endrægtighed men ikke personenhed. . . . Det at han siger ét hentyder desuden til den fælles forståelse, den enighed i dom, og det kærlige fællesskab i sig selv, da Faderen og Sønnen rimeligvis er ét i forståelse, i kærlighed og i hengivenhed.“ — De Trinitate (Om treenigheden), kapitel 27.

„Faderen er større end jeg.“ — Johannes 14:28.

Irenæus (ca. 130-200): „Gennem ham [Kristus] lærer vi at Faderen står over alt. ’Faderen er større end jeg,’ siger Han. Vor Herre har erklæret at Faderen overgår ham med hensyn til kundskab.“ — Adversus Hæreses (Mod kætterierne), II bog, kapitel 28.8.

„Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.

Clemens fra Alexandria (ca. 150-215): „At kende den evige Gud, giveren af alt evigt, og ved kundskab og forståelse at eje Gud, som er først, højest, er god og som er én. . . . Han som da vil leve det sande liv får påbud om først at lære at kende Ham ’som ingen kender fuldt ud, medmindre Sønnen åbenbarer (Ham)’. (Matt. 11:27) Dernæst skal man lære Frelserens storhed efter Ham.“ — Quis Dives salvabitur (Om rigmænds frelse), VII, VIII.

„Én Gud og alles Fader, som er over alle og gennem alle og i alle.“ — Efeserne 4:6.

Irenæus: „Og således bekendes den ene Gud Faderen, som er over alle, og gennem alle og i alle. Ja, Faderen er over alle, og Han er Kristi Hoved.“ — Adversus Hæreses, bog V, kapitel 18.2.

Disse tidlige skribenter forstod klart at disse vers beskrev Faderen som den øverste, der er over alt og alle, deriblandt Jesus Kristus. Intet i deres kommentarer antyder at de troede på en treenighed.

Den hellige ånd åbenbarer hele sandheden

Jesus lovede sine disciple at de efter hans død og opstandelse ville modtage den hellige ånd som en hjælper. Han gav dette løfte: „Når han kommer, sandhedens ånd, vil han lede jer til hele sandheden, . . . og han vil forkynde jer de kommende ting.“ — Johannes 14:16, 17; 15:26; 16:13.

Dette løfte blev opfyldt efter Jesu død. Bibelen beretter hvordan nye lærepunkter med den hellige ånds hjælp blev åbenbaret eller klargjort for den kristne menighed. Disse nye lærepunkter blev nedskrevet i de bøger som senere kom til at udgøre den anden del af Bibelen, De Kristne Græske Skrifter, også kaldet „Det Nye Testamente“. Var der i denne strøm af nyt lys nogen åbenbaring af at der fandtes en treenighed? Nej. Den hellige ånd åbenbarede noget helt andet om Gud og Jesus.

På pinsedagen i år 33, efter at den hellige ånd var blevet udgydt over de disciple der var samlet i Jerusalem, talte apostelen Peter om Jesus til den skare der havde samlet sig. Talte han om en treenighed? Døm selv efter nogle af hans udtalelser: „Jesus . . ., en mand som over for jer offentligt er udpeget af Gud ved kraftige gerninger og undere og tegn som Gud gjorde gennem ham midt iblandt jer.“ „Denne Jesus har Gud oprejst, hvilket vi alle er vidner om.“ „Gud har gjort ham til både Herre og Kristus, denne Jesus som I pælfæstede.“ (Apostelgerninger 2:22, 32, 36) Disse ord som Peter udtalte fyldt med ånd, indeholdt ikke læren om en treenighed men om Jesu subordination (underordnelse) i forhold til Faderen, som en der gør Guds vilje.

Kort efter udtalte en anden trofast kristen sig om Jesus. Stefanus blev bragt for Sanhedrinet og skulle besvare nogle anklager. Men i stedet vendte Stefanus situationen og sagde at hans anklagere var ligesom deres oprørske forfædre. Sidst i beretningen står der: „Fuld af hellig ånd stirrede han ind i himmelen og så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre hånd, og han sagde: ’Se! Jeg ser himlene åbnede og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd.’“ (Apostelgerninger 7:55, 56) Hvorfor åbenbarede den hellige ånd kun Jesus som „Menneskesønnen“ der stod ved Guds højre hånd og ikke som en del af en guddom, ligestillet med sin Fader? Stefanus havde tydeligvis intet treenighedsbegreb.

Da Peter forkyndte den gode nyhed om Jesus for Kornelius, var der en yderligere lejlighed til at redegøre for treenighedslæren. Men hvad skete der? Peter gjorde rede for at Jesus er „alles Herre“. Han forklarede videre at han havde fået sin stilling som herre fra en højere instans. Jesus er „den der af Gud er bestemt til at dømme levende og døde“. Efter Jesu opstandelse lod hans Fader ham ’blive kendt’ for sine disciple. Og helligånden? Den omtaler Peter også, men ikke som den tredje person i en treenighed. Tværtimod siger han at ’Gud salvede Jesus med hellig ånd og kraft’. Den hellige ånd bliver altså på ingen måde fremstillet som en person, men derimod som noget upersonligt, ligesom det er tilfældet med den „kraft“ der også nævnes i verset. (Apostelgerninger 10:36, 38, 40, 42) Hvis du studerer Bibelen grundigt, vil du finde yderligere vidnesbyrd om at den hellige ånd ikke er en person men en aktiv kraft som kan fylde mennesker, anspore dem, indgive dem ildhu, og som kan udgydes over dem.

Endelig havde apostelen Paulus en glimrende lejlighed til at forklare treenighedslæren — hvis den havde været sand — da han forkyndte for athenerne. I sin tale henviste han til at de havde et alter „for en ukendt Gud“ og sagde: „Det som I altså viser gudhengivenhed uden at kende det, det forkynder jeg jer.“ Forkyndte han en treenighed? Nej. Han giver en beskrivelse af „den Gud som har frembragt verden og alt hvad der er i den, han som er himmelens og jordens Herre“. Men hvad med Jesus? „[Gud] har nemlig fastsat en dag på hvilken han har i sinde at dømme den beboede jord med retfærdighed ved en mand som han har udnævnt.“ (Apostelgerninger 17:23, 24, 31) Der er ingen antydning af treenighedslære her!

Den forklaring Paulus gav af Guds hensigter udelukker faktisk at Jesus og hans Fader kan være ligeværdige medlemmer af en treenighed. Han skrev: „Gud ’har lagt alt under hans [Jesu] fødder’. Men når han siger at ’alt er blevet underlagt’, er det klart at det er med undtagelse af Ham som har underlagt ham alt. Men når alt er blevet ham underlagt, så vil også Sønnen selv underlægge sig Ham der har underlagt ham alt, for at Gud kan være alt for alle.“ (1 Korinther 15:27, 28) Gud vil altså fortsat være over alle, også over Jesus.

Findes treenighedslæren da i Bibelen? Nej. John Robinson havde ret. Læren er ikke bibelsk, og den stemmer heller ikke med „den kristne tankegang“. Synes du at dette har betydning for din gudsdyrkelse? Det burde du gøre. Jesus sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Hvis vi tager vor tilbedelse af Gud alvorligt, er det vigtigt at vi kender ham som han virkelig er, sådan som han har åbenbaret sig for os. Først da kan vi sige at vi er blandt „de sande tilbedere“ der „vil tilbede Faderen i ånd og sandhed“. — Johannes 4:23.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 28]

Bibelen viser tydeligt at Jesus og Faderen ikke er den samme

[Tekstcitat på side 29]

Hvorfor åbenbarede den hellige ånd ikke efter pinsedagen i år 33 at Jesus var Gud?