Ypperstepræsten Ananias, jødernes ældste og en vis Tertullus anklagede formelt Paulus over for Felix. De fremførte at han var „en pest og en oprørsstifter blandt alle jøderne“, og hævdede at han var „anfører for nazaræernes sekt“ og havde „forsøgt at vanhellige templet“. — Apostelgerninger 24:1-6.

De der oprindelig overfaldt Paulus, troede at han havde ført en ikkejøde ved navn Trofimus ind i den forgård der udelukkende var forbeholdt jøder.a (Apostelgerninger 21:28, 29) Strengt taget var det Trofimus og ikke Paulus der var gået ind på forbudt område — hvis deres antagelse altså var rigtig. Men hvis jøderne tolkede Paulus’ formodede handling som meddelagtighed i overtrædelsen, kunne den medføre dødsstraf, og det ser ud til at Rom havde gjort den indrømmelse over for jøderne at anerkende dødsstraf for denne forbrydelse. Så hvis Paulus var blevet arresteret af den jødiske tempelvagt i stedet for af Lysias, kunne Sanhedrinet uden videre have retsforfulgt og dømt ham.