-
Gajus – en bror der hjalp sine brødreVagttårnet (studieudgave) – 2017 | Maj
-
-
HJÆLP TIL AT KLARE EN SVÆR SITUATION
Johannes skrev ikke kun til Gajus for at rose ham, men også for at hjælpe ham til at tackle en meget svær situation. Af en grund der ikke forklares nærmere, var der en bror i menigheden der nægtede at tage imod rejsende brødre og have dem boende. Diotrefes, som han hed, forsøgte endda også at hindre andre i at vise dem gæstfrihed. – 3 Joh. 9, 10.
Nu var der nok ikke nogen trofaste kristne der ville have haft lyst til at bo hos Diotrefes, selv hvis han havde tilbudt det. Han gik meget op i at have den mest indflydelsesrige position i menigheden, han ville ikke tage imod de anvisninger der kom fra apostlen Johannes, og han spredte ondsindede løgne om ham og andre kristne. Der står ikke at Diotrefes førte falsk lære, men det fremgår i hvert fald klart at han nægtede at anerkende apostlens myndighed. Hans stræben efter magt og hans ukristne holdninger rejste alvorlig tvivl om hans loyalitet. Eksemplet med Diotrefes understreger at det kan virke meget splittende i en menighed når nogen optræder arrogant eller lader sig styre af ambitioner. Der er god grund til at Johannes i sit brev giver Gajus, og i udvidet forstand alle kristne, denne opfordring: “Efterlign ikke det onde.” – 3 Joh. 11.
-
-
Gajus – en bror der hjalp sine brødreVagttårnet (studieudgave) – 2017 | Maj
-
-
For det andet skal det ikke komme bag på os hvis der i sjældne tilfælde er nogen der opponerer mod den myndighed som bestemte brødre i menigheden har. Johannes’ myndighed blev draget i tvivl; det samme blev Paulus’. (2 Kor. 10:7-12; 12:11-13) Men hvordan skal vi reagere hvis vi oplever at den slags finder sted i vores menighed? Paulus gav Timoteus dette råd: “En Herrens træl bør ikke strides med nogen, men bør være mild imod alle, egnet til at undervise, idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt.” Når vi bliver ved med at vise mildhed over for nogle der har en kritisk indstilling, selv når vi bliver provokeret, vil det måske lige så stille få dem til at ændre sig. Og så kan det være at Jehova ‘vil give dem sindsændring, så de kan få nøjagtig kundskab om sandheden’. – 2 Tim. 2:24, 25.
-