Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Kristus leder sin menighed
    Vagttårnet – 2002 | 15. marts
    • 5, 6. (a) Hvad skildrer „de syv guldlampestandere“ og „de syv stjerner“ som Johannes så i et syn? (b) Hvad betyder det at „de syv stjerner“ er i Jesu højre hånd?

      5 Åbenbaringens Bog i Bibelen viser at den trofaste og kloge træl står direkte under Jesu Kristi ledelse. I et syn hvor apostelen Johannes befandt sig på „Herrens dag“, så han „syv guldlampestandere, og midt iblandt lampestanderne én ligesom en menneskesøn“ der „i sin højre hånd [havde] syv stjerner“. I sin forklaring af synet sagde Jesus til Johannes: „Angående den hellige hemmelighed om de syv stjerner som du så på min højre hånd, og om de syv guldlampestandere: De syv stjerner betyder syv menigheders engle, og de syv lampestandere betyder syv menigheder.“ — Åbenbaringen 1:1, 10-20.

      6 „De syv guldlampestandere“ er et billede på alle de sande kristne menigheder tilsammen på „Herrens dag“, som tog sin begyndelse i 1914. Men hvem er „de syv stjerner“? Til at begynde med var de et billede på alle de åndsavlede, salvede tilsynsmænd som tog vare på menighederne i det første århundrede.a Tilsynsmændene var i Jesu højre hånd, det vil sige at de stod under hans ledelse. Ja, Kristus Jesus ledede den kollektive trælleskare. Men i dag er der kun få salvede tilsynsmænd. Hvordan når Kristi ledelse da ud til de over 93.000 menigheder af Jehovas Vidner der findes på jorden i dag?

      7. (a) Hvordan gør Jesus brug af Det Styrende Råd til at lede menighederne på hele jorden? (b) Hvordan kan man sige at kristne tilsynsmænd bliver udnævnt ved hjælp af den hellige ånd?

      7 Som i det første århundrede tjener en lille gruppe kvalificerede mænd blandt de salvede tilsynsmænd i dag som et styrende råd, idet de repræsenterer den trofaste og kloge træl kollektivt. Vores Fører og Leder bruger dette styrende råd til at udnævne kvalificerede mænd — enten salvede eller ikkesalvede — og indsætte dem som ældste i de lokale menigheder. Den hellige ånd, som Jehova har givet Jesus myndighed til at gøre brug af, har i den forbindelse en vigtig funktion. (Apostelgerninger 2:32, 33) For det første må tilsynsmændene opfylde de krav der er beskrevet i Guds ord, som er inspireret af den hellige ånd. (1 Timoteus 3:1-7; Titus 1:5-9; 2 Peter 1:20, 21) Dertil kommer at anbefalingerne og udnævnelserne foretages efter bøn og under den hellige ånds ledelse. Og endelig viser de som udnævnes, at de bærer åndens frugt. (Galaterne 5:22, 23) Følgende opfordring fremsat af Paulus gælder derfor alle ældste, uanset om de er salvede eller ej: „Giv agt på jer selv og på hele den hjord i hvilken den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed, som han købte med blodet af sin egen søn.“ (Apostelgerninger 20:28) De udnævnte tilsynsmænd modtager deres instruktioner fra Det Styrende Råd og leder menigheden som villige hyrder. På denne måde er Jesus Kristus med os i dag og leder menigheden.

  • Kristus leder sin menighed
    Vagttårnet – 2002 | 15. marts
    • a ’Stjernerne’ her skildrer ikke bogstavelige engle. Jesus ville næppe bruge et menneske til at skrive til usynlige åndeskabninger for at give dem oplysninger. ’Stjernerne’ må derfor være jordiske tilsynsmænd, eller ældste, i menighederne, idet tilsynsmændene betragtes som Jesu sendebud. Tallet syv står for guddommelig fuldstændighed.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del