-
Organisering med henblik på det kommende tusindårsrigeVagttårnet – 1989 | 1. september
-
-
5. Hvilken tilstand vil Satan og hans dæmoner befinde sig i under Kristi tusindårsrige?
5 Udtrykket „tusind år“ i Åbenbaringen 20:4 er ikke symbolsk, men omfatter tusind bogstavelige solår. I disse tusind år vil Satan Djævelen og hans dæmonhorder befinde sig i afgrunden, for umiddelbart før apostelen Johannes omtalte Kristi tusindårsrige, skrev han: „Jeg så en engel stige ned fra himmelen med afgrundens nøgle og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, slangen fra fortiden, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år. Og han kastede ham i afgrunden og lukkede den og forseglede den over ham, så han ikke kunne vildlede nationerne mere førend de tusind år var til ende. Derefter skal han løses en kort tid.“ — Åbenbaringen 20:1-3.
-
-
Organisering med henblik på det kommende tusindårsrigeVagttårnet – 1989 | 1. september
-
-
7. Hvad fortæller Bibelen os om tidspunktet for Jesu Kristi tusindårsrige, og hvad skal der ske til den tid?
7 Ifølge Bibelen hører Jesu Kristi sande tusindårsrige imidlertid stadig fremtiden til. Opfyldelsen af Bibelens profetier i vor tid viser at det er nært forestående. I løbet af dette tusindårsrige vil Satan og hans dæmoner blive kastet i afgrunden, og Jesus Kristus og hans 144.000 medarvinger vil regere over hele menneskeheden uden nogen indblanding fra Djævelens organisation. Som en opfyldelse af pagten med sin ven Abraham vil Jehova skænke hele den genløste menneskehed evige velsignelser — først ’den store skare’ der vil overleve en trængsel uden sidestykke som vil bringe denne onde tingenes ordning til ophør, og dernæst de milliarder af døde som er blevet genløst på grundlag af „Lammets“, Jesu Kristi, blod. (Jakob 2:21-23; Åbenbaringen 7:1-17; 1 Mosebog 12:3; 22:15-18; Mattæus 24:21, 22) For at gøre dette muligt vil de blive vækket af dødens søvn og oprejst fra mindegravene til liv på jorden. — Johannes 5:28, 29.
-