1. Hvem skriver Johannes nu til, og hvem bør i dag vise dyb interesse for hans budskab?

ALLE som er tilsluttet Guds folks menigheder i dag bør nære dyb interesse for det næste der siges. Der følger nu en række budskaber som har særlig aktualitet når „den fastsatte tid“ nærmer sig. (Åbenbaringen 1:3) Det er til evig gavn for os at give agt på disse udtalelser. Beretningen indledes med ordene: „Johannes til de syv menigheder som er i provinsen Asien: Måtte I have ufortjent godhed og fred fra ’den som er og som var og som kommer’, og fra de syv ånder som er foran hans trone, og fra Jesus Kristus.“ — Åbenbaringen 1:4, 5a.

3. (a) Hvorfra kommer, ifølge Johannes’ hilsen, „ufortjent godhed og fred“? (b) Hvilke ord som apostelen Paulus skrev, minder om Johannes’ hilsen?

³ „Ufortjent godhed og fred“ — det er i sandhed ønskværdige egenskaber, især når vi tænker på hvor de kommer fra! De udgår fra den suveræne Herre Jehova selv, „evighedens Konge“, som lever „fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid“. (1 Timoteus 1:17; Salme 90:2) Desuden nævnes „de syv ånder“, et udtryk der viser at Guds virkekraft eller hellige ånd virker med i fuldt omfang for at bringe forståelse og velsignelse til alle som giver agt på profetien. En hovedrolle spilles også af „Jesus Kristus“, om hvem Johannes senere skrev: „Han var fuld af ufortjent godhed og sandhed.“ (Johannes 1:14) Johannes’ hilsen indeholder altså de samme elementer som den hilsen hvormed apostelen Paulus afsluttede sit andet brev til menigheden i Korinth: „Herren Jesu Kristi ufortjente godhed og Guds kærlighed og den hellige ånds fællesskab være med jer alle.“ (2 Korinther 13:14) Måtte disse ord også gælde enhver som elsker sandheden i dag! — Salme 119:97.

„Det trofaste vidne“

4. Hvordan beskriver Johannes nu Jesus Kristus, og hvorfor er de udtryk han bruger, meget passende?

⁴ Næst efter Jehova er Jesus den der har størst herlighed i universet, sådan som Johannes anerkender idet han beskriver ham som „’det trofaste vidne’, ’den førstefødte af de døde’ og ’herskeren over jordens konger’“. (Åbenbaringen 1:5b) Som månen på himmelen er han et pålideligt vidne, ja det største vidne om Jehovas guddommelighed. (Salme 89:37) Efter at han havde bevaret sin uangribelighed til offerdøden, blev han den første fra menneskeslægten som blev oprejst til udødeligt, åndeligt liv. (Kolossenserne 1:18) Og nu hvor han er i Jehovas nærhed, er han højt ophøjet over alle jordiske konger og har fået „al myndighed i himmelen og på jorden“. (Mattæus 28:18; Salme 89:27; 1 Timoteus 6:15) I 1914 blev han indsat som konge for at herske blandt de jordiske nationer. — Salme 2:6-9.

5. (a) Med hvilke ord fortsætter Johannes med at give udtryk for sin værdsættelse af Herren Jesus Kristus? (b) Hvem får gavn af at Jesus gav sit fuldkomne menneskeliv, og hvordan har de salvede kristne fået en særlig velsignelse?

⁵ Johannes fortsætter med at give udtryk for sin dybe værdsættelse af Herren Jesus Kristus med disse begejstrede ord: „Ham som elsker os og har løst os fra vore synder ved sit eget blod — og han gjorde os til et kongerige, præster for sin Gud og Fader — ja, ham tilkommer herligheden og magten for evigt. Amen.“ (Åbenbaringen 1:5c, 6) Jesus gav sit fuldkomne menneskeliv for at enhver af menneskehedens verden som tror på ham, kan opnå liv i fuldkommenhed. Du, kære læser, kan få del i dette! (Johannes 3:16) Og de der, ligesom Johannes, bliver salvede kristne, får ved Jesu offerdød adgang til en særlig velsignelse. De er på grundlag af Jesu genløsningsoffer blevet erklæret retfærdige. Og idet de, ligesom Jesus, har givet afkald på enhver mulighed for fremtidigt liv på jorden, er disse kristne, der udgør en lille hjord, blevet avlet af Guds ånd med udsigt til at blive oprejst til himmelen for at tjene som konger og præster sammen med Jesus Kristus i hans rige. (Lukas 12:32; Romerne 8:18; 1 Peter 2:5; Åbenbaringen 20:6) Hvilket storslået privilegium! Intet under at Johannes så afgjort udbrød at herligheden og magten tilkommer Jesus!