12. Hvad betyder det lange, skarpe, tveæggede sværd?

¹² „Og han havde i sin højre hånd syv stjerner, og af hans mund udgik et langt, skarpt, tveægget sværd, og hans ansigt var som solen når den skinner i sin kraft. Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder.“ (Åbenbaringen 1:16, 17a) Lidt længere fremme forklarer Jesus selv hvad de syv stjerner betyder. Men læg mærke til hvad der udgår af hans mund: „et langt, skarpt, tveægget sværd.“ Dette er et meget rammende symbol, for Jesus er den der er udnævnt til at afsige Jehovas endelige domme over hans fjender. De beslutninger der udgår af hans mund, fører til at alle de onde bliver udslettet. — Åbenbaringen 19:13, 15.

13. (a) Hvad minder det os om at Jesu ansigt skinner klart som solen? (b) Hvilket helhedsindtryk får vi af Johannes’ beskrivelse af Jesus?

¹³ At Jesu ansigt skinner klart, minder os om at Moses’ ansigt strålede efter at Jehova havde talt med ham på Sinaj Bjerg. (2 Mosebog 34:29, 30) Husk også at da Jesus blev forvandlet for øjnene af tre af sine apostle for næsten 2000 år siden, ’skinnede hans ansigt som solen, og hans yderklæder blev blændende som lyset’. (Mattæus 17:2) Som han fremstilles i synet på Herrens dag afspejler hans ansigt igen den stråleglans der kendetegner en der har opholdt sig i Jehovas nærhed. (2 Korinther 3:18) Ja, fremstillingen som helhed giver indtryk af en overmåde strålende herlighed. Fra det snehvide hår, de flammende øjne og det skinnende ansigt ned til de glødende fødder er det et ypperligt syn af den der nu bor i „et utilgængeligt lys“. (1 Timoteus 6:16) Synet er så realistisk at det forekommer som virkelighed. Hvordan reagerer den overvældede Johannes? Apostelen fortæller: „Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder.“ — Åbenbaringen 1:17.

2. (a) Med hvilken titel præsenterer Jesus sig? (b) Hvad sigter Jehova til når han siger: „Jeg er den første og jeg er den sidste“? (c) Hvad hentyder Jesu titel „den Første og den Sidste“ til?

² Vor ærefrygt bør dog ikke blive til sygelig frygt, til dyb rædsel. Som apostelen videre fortæller, beroligede Jesus ham. „Og han lagde sin højre hånd på mig og sagde: ’Vær ikke bange. Jeg er den Første og den Sidste og den levende.’“ (Åbenbaringen 1:17b, 18a) I Esajas 44:6 beskriver Jehova med rette sig selv som den ene og eneste almægtige Gud, idet han siger: „Jeg er den første og jeg er den sidste, og ud over mig er der ingen Gud.“a Når Jesus præsenterer sig med titlen „den Første og den Sidste“ gør han ikke krav på at være ligestillet med Jehova, den store Skaber. Han anvender en titel som Gud med rette har skænket ham. I Esajas’ bog fremsatte Jehova en erklæring om sin uforlignelige stilling som den sande Gud. Han er den evige Gud, og ud over ham er der i virkeligheden ingen Gud. (1 Timoteus 1:17) I Åbenbaringen taler Jesus om den titel han har fået, en titel der sigter til hans særlige opstandelse.

3. (a) I hvilken forstand var Jesus „den Første og den Sidste“? (b) Hvad menes der med at Jesus har „dødens og Hades’ nøgler“?

³ Jesus var „den Første“ af menneskeslægten der blev oprejst til udødeligt, åndeligt liv. (Kolossenserne 1:18) Desuden er han „den Sidste“ der bliver oprejst på denne måde af Jehova selv. Derved er han blevet „den levende“ der „lever i evighedernes evigheder“. Han er udødelig. I denne henseende ligner han sin udødelige Fader, der kaldes „den levende Gud“. (Åbenbaringen 7:2; Salme 42:2) For alle andre af menneskeslægten er Jesus selv „opstandelsen og livet“. (Johannes 11:25) I overensstemmelse med dette siger han til Johannes: „Jeg var død, men se! jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har dødens og Hades’ nøgler.“ (Åbenbaringen 1:18b) Jehova har givet ham myndighed til at oprejse de døde. Det er derfor Jesus kan sige at han har nøglerne til at åbne portene for dem der er lukket inde i døden og Hades (graven). — Jævnfør Mattæus 16:18.