1. del

Er Gud interesseret i os?

1, 2. Hvilke spørgsmål stiller mange om Gud, og hvorfor?

PÅ ET eller andet tidspunkt i dit liv har du måske tænkt: ’Hvis der findes en Gud som er interesseret i os, hvorfor tillader han så at der sker så meget ondt?’ Vi — eller vore nærmeste — har alle været udsat for lidelser.

² Op gennem historien har krig, grusomhed, kriminalitet, uretfærdighed, fattigdom, sygdom og død medført store lidelser og sorger. Alene her i det 20. århundrede er over 100 millioner mennesker blevet dræbt i krige. Flere hundrede millioner andre er blevet såret eller har mistet deres hjem og ejendele. De mange forfærdelige ting der er sket i vor tid har resulteret i stor sorg, mange tårer og en følelse af håbløshed hos utallige mennesker.

3, 4. Hvordan reagerer mange ved tanken om at Gud har tilladt lidelser?

³ Nogle bliver bitre og tænker at hvis der er en Gud, er han åbenbart ikke interesseret i os. Andre tror slet ikke at der findes en Gud. En mand der blev forfulgt på grund af racehad, som under den første verdenskrig kostede flere af hans venner og slægtninge livet, spurgte for eksempel: „Hvor var Gud da vi havde brug for ham?“ En der overlevede nazisternes drab på millioner under den anden verdenskrig, var så dybt fortvivlet over de lidelser han havde været vidne til at han sagde: „Hvis De kunne slikke mit hjerte, ville De blive forgiftet.“

⁴ Mange har svært ved at forstå hvordan en god Gud kan tillade ondskab. De tvivler på at han er interesseret i os, eller på at han overhovedet eksisterer. Og en stor del af dem mener at livet altid vil indebære lidelser og sorger.

[Billede på side 2, 3]

Er en ny verden uden lidelser nær?

2. del

En jord uden lidelser?

1, 2. Hvordan ser mange på fremtiden?

MILLIONER af mennesker verden over ser imidlertid helt anderledes på det. De forudser en dejlig fremtid for menneskene. De siger at jorden snart vil blive fuldstændig fri for ondskab og lidelser. De er overbeviste om at alt ondt snart vil blive fjernet og en helt ny verden indført. De siger endda at grundvolden til denne nye verden lægges allerede nu!

² Disse mennesker tror at krig, grusomhed, kriminalitet, uretfærdighed og fattigdom ikke vil findes i den nye verden. Det vil være en verden uden tårer og sorg, ja, uden sygdom og død. Til den tid vil menneskene gradvis blive fuldkomne, og de vil kunne leve evigt i lykke i et paradis her på jorden. De døde vil endda blive oprejst og få mulighed for at leve evigt!

3, 4. Hvorfor er de sikre på at deres opfattelse er rigtig?

³ Er dette syn på fremtiden bare en urealistisk ønskedrøm? Nej, slet ikke. Det skyldes en solidt forankret tro på at dette paradis med sikkerhed vil komme. (Hebræerne 11:1) Hvordan kan de være så sikre på det? Fordi universets almægtige Skaber har lovet det.

⁴ Om Guds løfter står der i Bibelen: „Ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer. Ikke ét af dem er slået fejl.“ „Gud er ikke et menneske at han skulle lyve . . . Har han selv sagt det, vil han så ikke gøre det? Og har han talt, vil han så ikke gennemføre det?“ „Hærstyrkers Jehova har svoret og sagt: ’Visselig, som jeg har tænkt det, sådan skal det ske; og det som jeg har besluttet, det står fast.’“ — Josua 23:14; 4 Mosebog 23:19; Esajas 14:24.

5. Hvilke spørgsmål må vi have svar på?

⁵ Men hvis det er Guds hensigt at jorden skal være et paradis uden lidelse, hvorfor har han så overhovedet tilladt ondskaben? Hvorfor har han ventet helt til nu — seks tusind år — med at gribe ind? Kunne alle disse århundreders lidelser ikke tyde på at Gud ikke er interesseret i os, eller at han måske slet ikke eksisterer?

3. del

Hvordan vi kan vide at der er en Gud

1, 2. Hvilket princip kan hjælpe os til at finde ud af om der er en Gud?

EN MÅDE hvorpå man kan afgøre om der er en Gud, er ved at anvende det gammelkendte princip: Ingenting kommer af sig selv. Alt er fremstillet af en eller anden. Og jo mere kompliceret en ting er, jo dygtigere må den der har fremstillet den være.

² Prøv for eksempel at se dig om i dit hjem. Borde, stole, sofaer, kopper, tallerkener og bestik er ikke kommet af sig selv men er fremstillet af en eller anden, og det samme gælder vægge, gulve og lofter. Men disse ting er forholdsvis simple at fremstille. Når selv simple ting er fremstillet af nogen, må mere komplicerede ting da ikke være fremstillet af en der er mere intelligent?

Det ærefrygtindgydende univers

3, 4. Hvordan hjælper universet os til at forstå at Gud eksisterer?

³ Et ur forudsætter en urmager. Må der da ikke også stå en konstruktør bag vort langt mere komplicerede solsystem, hvis planeter med stor præcision kredser om solen århundrede efter århundrede? Hvad med den ærefrygtindgydende galakse vi lever i, Mælkevejen, med dens over 100 milliarder stjerner? Er du nogen sinde standset op om aftenen for at se op mod Mælkevejen? Gjorde det ikke et dybt indtryk på dig? Tænk da på at det umådeligt store univers rummer utallige milliarder af galakser som vor Mælkevej! Oven i købet kredser himmellegemerne så regelbundet i deres baner århundrede efter århundrede at de er blevet sammenlignet med præcisionsure.

⁴ Hvis et ur, der er forholdsvis simpelt, forudsætter en urmager, må der bestemt også stå en konstruktør eller Skaber bag det langt mere komplicerede og ærefrygtindgydende univers. Det er derfor Bibelen opfordrer os til at ’løfte vore øjne mod det høje og se’, og derefter spørger: „Hvem har skabt disse [himmellegemerne]?“ Svaret lyder: „Det er [Gud] der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn. Fordi hans vældige styrke er så stor, og hans kraft så stærk, mangler end ikke én.“ (Esajas 40:26) Universet eksisterer altså som følge af en usynlig, intelligent, styrende kraft — Gud.

Jorden — hensigtsmæssigt formgivet

5-7. Hvilke forhold viser at der står en konstruktør bag jorden?

⁵ Jo mere videnskabsmændene studerer jorden, jo mere erkender de at den er dannet perfekt som bolig for menneskene. Den befinder sig i netop den rette afstand fra solen til at få den passende mængde lys og varme. En gang om året omløber den solen, med en hældningsvinkel der medfører at årstiderne skifter. Desuden roterer jorden en omgang om sin egen akse i løbet af 24 timer, hvilket bevirker at vi har regelmæssige perioder med lys og mørke. Den har en atmosfære der indeholder den rette blanding af de luftarter vi må have for at kunne leve, og som beskytter os mod skadelig stråling fra rummet. Den har også vand og muldjord — en nødvendighed for at man kan dyrke fødemidler.

⁶ Hvis ikke alle disse og andre faktorer var til stede, ville vi ikke kunne leve på jorden. Skyldes de et tilfælde? Science News skriver: „Man skulle næppe synes at sådanne specielle og ideelle forhold kan være opstået ved et tilfælde.“ Nej, og det er de heller ikke. De er et resultat af en dygtig konstruktørs hensigtsmæssige formgivning.

⁷ Hvis du kom ind i et smukt hus og så at der var rigeligt med mad, og at der var klimaanlæg, centralvarme og rindende vand, hvilken slutning ville du så drage? At huset var dukket op af sig selv? Nej, du ville naturligvis mene at et intelligent menneske omhyggeligt havde tegnet og bygget det. Jorden er også formgivet og skabt med stor omhu og indrettet med alt hvad dens beboere har behov for, og den er langt mere kompliceret og velforsynet end noget hus.

8. Hvilke andre forhold er et udtryk for Guds kærlige interesse for os?

⁸ Tænk også på alt det der gør livet til en glæde. Betragt de mange forskellige smukke, farvestrålende og duftende blomster. Tænk på den rige variation af velsmagende fødemidler. Tænk på skovene, bjergene, søerne og de andre smukke naturscenerier som vi nyder at se på. Også de smukke solnedgange er noget vi glæder os over. Og inden for dyreverdenen morer vi os over søde og legesyge hundehvalpe, kattekillinger og andre dyreunger. Jorden rummer mange dejlige „overraskelser“ som ikke er en betingelse for at vi kan leve, men som viser at den er indrettet med kærlig omhu, med henblik på mennesket, så vi ikke blot kunne opretholde livet men også glæde os over det.

9. Hvem har skabt jorden, og hvorfor?

⁹ Den eneste logiske konklusion er derfor at anerkende den der har skænket os alle disse ting, ligesom den bibelskribent der sagde om Jehova Gud: „Du er den der har frembragt himmelen og jorden.“ I hvilken hensigt? Bibelskribenten besvarede dette spørgsmål ved at beskrive Gud som ’den der har skabt himmelen, Han, den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos’. — Esajas 37:16; 45:18.

Den forbløffende celle

10, 11. Hvilke forbløffende egenskaber har cellen?

¹⁰ Må der ikke også stå en konstruktør bag de levende organismer? Tænk for eksempel på nogle få af den levende celles forbløffende egenskaber. I bogen Evolution: A Theory in Crisis skriver molekylærbiologen Michael Denton: „Selv de simpleste af alle levende organismer på jorden i dag, bakteriecellerne, er yderst komplicerede. Skønt de mindste bakterieceller er utroligt små, . . . er hver af dem i virkeligheden en sand mikro-miniaturiseret fabrik med tusinder af indviklede, fint formgivne stykker molekylært maskineri . . . langt mere kompliceret end nogen maskine mennesket har bygget, og absolut uden sidestykke uden for det levendes verden.“

¹¹ Om den genetiske kode i hver celle siger han: „DNA’ets evne til at lagre information overgår langt ethvert andet kendt systems; det er så effektivt at alle de oplysninger det kræver at beskrive en organisme så kompliceret som mennesket, vejer mindre end nogle få tusind milliontedele af et gram. . . . I sammenligning med hvor sindrigt og kompliceret livets molekylære system er, forekommer selv vore mest avancerede [produkter] klodsede. Vi føler os ydmygede.“

12. Hvad har en videnskabsmand sagt om cellens oprindelse?

¹² Denne videnskabsmand tilføjer: „Den simpleste celle man kender er så kompliceret at det er umuligt at acceptere at noget sådant pludselig skulle være opstået ved et eller andet besynderligt og uhyre usandsynligt tilfælde.“ Nej, der må stå en konstruktør, en skaber, bag.

Vor fantastiske hjerne

13, 14. Hvorfor er hjernen endnu mere forbløffende end en celle?

¹³ Michael Denton siger videre: „Hvad kompleksitet angår, er den enkelte celle intet i sammenligning med et system som pattedyrets hjerne. Menneskehjernen består af omkring ti tusind millioner nerveceller. Hver nervecelle udsender noget i retning af mellem ti tusind og hundrede tusind forbindelsestråde hvormed den skaber kontakt til andre nerveceller i hjernen. Det samlede antal forbindelser i menneskehjernen nærmer sig . . . tusind millioner millioner.“

¹⁴ Michael Denton fortsætter: „Hvis blot en hundrededel af forbindelserne i hjernen var specifikt organiserede, ville det alligevel være et system med et langt større antal specifikke forbindelser end i hele jordens kommunikationsnetværk.“ Derefter spørger han: „Kunne nogen form for helt tilfældig proces have samlet sådanne systemer?“ Det er indlysende at svaret må være nej. Der må stå en konstruktør, en Skaber, bag hjernen.

15. Hvad har andre sagt om hjernen?

¹⁵ Menneskehjernen får selv de mest avancerede datamater til at virke primitive. Skribenten Morton Hunt skriver: „Vor aktive hukommelse rummer adskillige milliarder gange flere informationer end nogen af tidens store forskningsdatamater.“ Den engelske neurokirurg dr. Robert J. White har derfor draget denne konklusion: „Ud fra et rent videnskabeligt synspunkt forekommer det mig, at forbindelsen hjerne-ånd hos mennesket i den grad er hinsides alt, hvad videnskaben nogen sinde har frembragt, at vi må forestille os en Skaber, en højere intelligens, for at kunne forklare det enkelte menneskes eneståenhed og individualitet. . . . jeg er nødt til at tro på, at en eller anden form for intelligens tog initiativet til alt dette, at Nogen fik det til at ske.“ Denne „Nogen“ måtte være én der var interesseret i os.

Det enestående blodkredsløb

16-18. (a) I hvilke henseender er blodkredsløbet enestående? (b) Hvilken slutning må vi drage?

¹⁶ Tænk også på det enestående blodkredsløb der transporterer næringsstoffer og ilt og beskytter mod infektioner. Om de røde blodlegemer, en af blodets hovedbestanddele, siges der i bogen ABC’s of the Human Body: „En enkelt dråbe blod indeholder mere end 250 millioner enkelte blodlegemer . . . Der er måske 25 billioner af dem i kroppen; nok til at de kunne dække fire tennisbaner hvis de blev bredt ud. . . . De erstattes med en hastighed af 3 millioner nye blodlegemer i sekundet.“

¹⁷ Om de hvide blodlegemer, en anden del af det enestående blodkredsløb, siger samme bog: „Mens der kun findes én slags røde blodlegemer, forekommer de hvide blodlegemer i mange varieteter, og hver type har sin særlige opgave i kroppens forsvar. Én type ødelægger for eksempel døde celler. Andre typer producerer antistoffer mod vira, afgifter fremmede stoffer eller fjerner bakterier ved bogstavelig talt at æde og fordøje dem.“

¹⁸ Hvilket forbløffende og velorganiseret kredsløb! Noget der er så godt lavet og som yder så stor beskyttelse må afgjort have en yderst intelligent og omsorgsfuld ophavsmand — Gud.

Andre undere

19. Hvordan fungerer øjet i sammenligning med de apparater mennesker har fremstillet?

¹⁹ Menneskelegemet rummer mange andre undere. Et af dem er øjet, der er formgivet så mesterligt at intet kamera kan erstatte det. Astronomen Robert Jastrow siger: „Øjet synes at være udtænkt og konstrueret; ingen konstruktør af teleskoper kunne have gjort det bedre.“ Og bladet Popular Photography skriver: „Menneskets øjne opfatter en langt større mængde detaljer end film gør. De ser i tre dimensioner, med en særdeles vid synsvinkel, uden forvrængning, i levende billeder . . . Det er ikke rimeligt at sammenligne et kamera med øjet. Øjet er mere som en utrolig avanceret supercomputer med en kunstig intelligens, en evne til databehandling, en hurtighed og nogle funktioner der langt overgår alt hvad mennesker har fremstillet, det være sig datamater eller kameraer.“

20. Hvilke andre undere rummer menneskelegemet?

²⁰ Tænk også på hvordan alle legemets komplicerede organer samarbejder uden at vi mærker det. For eksempel fylder vi mange forskellige slags mad og drikke i maven, og legemet kan fordøje dem alle og frembringe energi. Prøv at fylde en tilsvarende mængde forskellige ting på din bil i stedet for benzin, og se hvor langt du kommer! Så er der fødselens mirakel. På blot ni måneder dannes et barn — en tro kopi af forældrene. Og er det ikke et under at et barn på kun nogle få år kan lære at tale et indviklet sprog?

21. Hvad må vi sige når vi tænker på menneskelegemets undere?

²¹ Ja, menneskets mange forbløffende og komplicerede organer og egenskaber fylder os med ærefrygt. Ingen konstruktør kunne eftergøre dem. Kan de blot være et resultat af tilfældighedernes blinde spil? Bestemt ikke. Når vi tænker på alle menneskelegemets undere må vi sige med salmisten: „Jeg vil prise dig [Gud] fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker.“ — Salme 139:14.

Den største bygmester

22, 23. (a) Hvorfor bør vi anerkende at Skaberen eksisterer? (b) Hvad siger Bibelen med rette om Gud?

²² I Bibelen står der: „Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.“ (Hebræerne 3:4) Eftersom ethvert hus er bygget af en eller anden, hvor beskedent det end er, må der også stå én bag det langt mere komplicerede univers og de umådeligt mange livsformer på jorden. Og i betragtning af at vi anerkender eksistensen af mennesker som har opfundet for eksempel flyvemaskiner, fjernsyn og datamater, bør vi så ikke også anerkende eksistensen af Ham der har givet menneskene en hjerne som kan udtænke sådanne ting?

²³ Det gør Bibelen. Den kalder ham „den sande Gud, Jehova, . . . himmelens Skaber og den Mægtige der udspænder den; . . . der udbreder jorden og dens afgrøde, . . . der giver folket på den ånde“. (Esajas 42:5) Bibelen erklærer med rette: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ — Åbenbaringen 4:11.

24. Hvordan kan vi vide at der er en Gud?

²⁴ Ja, vi kan vide at der er en Gud fordi vi kan se de ting han har skabt. „[Guds] usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af . . . idet de fornemmes i de ting [han har] frembragt.“ — Romerne 1:20.

25, 26. Hvorfor kan det at en genstand misbruges, ikke anvendes som et argument for at den ikke er fremstillet af nogen?

²⁵ At en genstand bliver brugt forkert er ikke ensbetydende med at den ikke er fremstillet af nogen. En flyvemaskine kan benyttes til fredelige formål, som rutefly, men den kan også bruges til at volde ødelæggelse, som bombefly. At den bliver brugt til et dødbringende formål, betyder ikke at den ikke er fremstillet af nogen.

²⁶ At mange mennesker volder andre ondt er heller ikke ensbetydende med at de ikke er blevet skabt, at der ikke findes en Gud. Det er som der siges i Bibelen: „Jeres bagvendte tankegang! Skal pottemageren regnes lige med leret? Ja, skal det frembragte sige om den der frembragte det: ’Han frembragte mig ikke’? Og skal det som er dannet, sige om den som dannede det: ’Han har ikke udvist forstand’?“ — Esajas 29:16.

27. Hvorfor kan vi forvente at Gud vil besvare vore spørgsmål om ondskaben og lidelserne på jorden?

²⁷ Skaberen har åbenbaret sin visdom gennem sine mange utroligt komplicerede værker. Han har vist sin interesse for os ved at indrette jorden perfekt som bolig for os, ved at danne vort legeme og sind på en så vidunderlig måde, og ved at skabe så mange ting der gør livet til en glæde for os. Det ville være logisk om han også lod denne visdom og interesse komme til udtryk ved at besvare spørgsmål som: Hvorfor har Gud tilladt ondskab og lidelser? Hvad vil han gøre ved det?

[Billede på side 5]

Jorden med dens beskyttende atmosfære er indrettet af en omsorgsfuld Gud som et dejligt hjem for os

[Billede på side 6]

Jorden er blevet skabt med kærlig omhu for at vi kunne glæde os over livet her

[Billede på side 7]

’Én hjerne indeholder flere forbindelser end hele kommunikationsnetværket på jorden.’ — En molekylærbiolog

[Billede på side 8]

„Øjet synes at være udtænkt og konstrueret; ingen konstruktør af teleskoper kunne have gjort det bedre.“ — En astronom

4. del

Gud fortæller os om sine hensigter

1, 2. Hvordan kan vi vide at Gud vil besvare oprigtige menneskers spørgsmål?

EN KÆRLIG Gud vil åbenbare sine hensigter for oprigtige mennesker der søger ham. Han vil også give dem svar på spørgsmål som hvorfor han har tilladt at mennesker lider ondt.

² Der siges i Bibelen: „Hvis du søger [Gud], vil han lade sig finde af dig.“ „Der er . . . en Gud i himmelen som åbenbarer hemmeligheder.“ „Den suveræne Herre Jehova gør . . . intet uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag for sine tjenere profeterne.“ — 1 Krønikebog 28:9; Daniel 2:28; Amos 3:7.

Hvor finder vi svarene?

3. Hvor kan vi finde svar på spørgsmålet om hvorfor Gud har tilladt lidelser?

³ Svarene på spørgsmål som hvorfor Gud tillader at mennesker lider ondt og hvad han vil gøre ved det, findes i den beretning han inspirerede nogle mænd til at nedskrive til gavn for os. Det er hans ord, Bibelen. „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ — 2 Timoteus 3:16, 17.

4, 5. Hvad gør Bibelen til en enestående bog?

⁴ Bibelen er virkelig en enestående bog. Den indeholder en yderst nøjagtig beretning om menneskets historie og går endda helt tilbage til tiden før menneskets skabelse. Den er også aktuel for os, for dens profetier handler om begivenheder der finder sted i vor tid og i den nærmeste fremtid.

⁵ Ingen anden bog bærer så tydeligt præg af historisk nøjagtighed. For eksempel findes der kun få håndskrifter til oldtidens klassiske forfatteres værker, mens der findes mange komplette eller fragmentariske bibelhåndskrifter: Omkring 6000 til De Hebraiske Skrifter (de 39 bøger i „Det Gamle Testamente“) og cirka 13.000 til De Kristne Græske Skrifter (de 27 bøger i „Det Nye Testamente“).

6. Hvordan kan vi være sikre på at den bibel vi har i dag, i det store og hele indeholder samme tekst som da Gud inspirerede den?

⁶ Den almægtige Gud, der inspirerede Bibelen, har sørget for at teksten er blevet bevaret uforfalsket i disse håndskrevne afskrifter. De bibler vi har i dag, indeholder derfor i det store og hele den samme tekst som de oprindelige inspirerede skrifter. En anden faktor der hjælper os til at forstå dette, er at nogle håndskrifter til De Kristne Græske Skrifter kan føres tilbage til de første hundrede år efter de originale skrifters tilblivelse. De få håndskrifter der findes til oldtidsforfatternes værker kan sjældent føres længere tilbage end til flere hundrede år efter originalskrifterne.

Guds gave

7. Hvor stor udbredelse har Bibelen?

⁷ Bibelen er historiens mest udbredte bog. Den er blevet trykt i omkring tre milliarder eksemplarer. Ingen anden bog har blot tilnærmelsesvis opnået lige så stor udbredelse. Desuden er Bibelen, eller dele af den, blevet oversat til omkring 2000 sprog. Det anslås derfor at 98 procent af jordens befolkning har mulighed for at læse Bibelen på deres eget sprog.

8-10. Nævn nogle grunde til at Bibelen fortjener at blive undersøgt nærmere.

⁸ En bog der hævder at stamme fra Gud og har alle ydre og indre vidnesbyrd om pålidelighed, fortjener afgjort at blive undersøgt nærmere.a Den forklarer hvad hensigten er med livet, hvorfor verden ser ud som den gør, og hvad fremtiden rummer. Det kan ingen anden bog.

⁹ Ja, Bibelen er Guds budskab til menneskeheden. Gennem sin virksomme kraft, sin hellige ånd, ledede han cirka 40 mænd til at nedskrive det. Gud taler derfor til os gennem sit ord, Bibelen. Apostelen Paulus skrev: „Da I modtog Guds ord, som I hørte af os, tog I ikke imod det som menneskers ord, men, sådan som det i sandhed er, som Guds ord.“ — 1 Thessaloniker 2:13.

¹⁰ Abraham Lincoln, De Forenede Staters 16. præsident, udtalte at Bibelen er „den bedste gave Gud nogen sinde har givet mennesket . . . Uden den ville vi ikke kende forskel på ret og uret“. Hvad fortæller denne gave os da om hvordan det onde begyndte, hvorfor Gud har tilladt det og hvad han vil gøre ved det?

[Fodnote]

[Billede på side 10]

Bibelen er inspireret af Gud; den er hans budskab til menneskeheden

5. del

Den frie vilje — en vidunderlig gave

1, 2. Hvilken god gave har vi fået som en del af vor natur?

FOR at kunne forstå hvorfor Gud har tilladt ondskab og lidelser og hvad han vil gøre ved det, må vi først se på hvordan han har skabt os. Han har ikke blot givet os et legeme og en hjerne. Han har også udstyret os med særlige mentale og følelsesmæssige egenskaber.

² En vigtig del af vor mentale og følelsesmæssige natur er den frie vilje. Gud har givet os en fantastisk gave i form af evnen til at vælge frit.

Hvordan vi er skabt

3-5. Hvorfor sætter vi pris på at have en fri vilje?

³ Lad os se på hvilken forbindelse der er mellem den frie vilje og det at Gud har tilladt lidelser. Tænk først over dette: Er du ikke glad for at have frihed til selv at bestemme hvad du vil sige og gøre, hvad du vil spise og tage på, hvilken slags arbejde du vil have, og hvor og hvordan du vil bo? Ville du bryde dig om at nogen befalede dig hvad du skulle sige og gøre hvert eneste minut dagen igennem, hele dit liv?

⁴ Normalt synes vi ikke om at andre i den grad bestemmer over os. Hvorfor ikke? Det skyldes den måde Gud har skabt os på. Bibelen oplyser at Gud skabte mennesket ’i sit billede, så det lignede ham’, og en af de egenskaber Gud selv besidder er evnen til at vælge frit. (1 Mosebog 1:26; 5 Mosebog 7:6) Da han skabte menneskene gav han dem denne egenskab — en fri vilje. Det er en af grundene til at vi finder det ubehageligt at blive underkuet af diktatoriske herskere.

⁵ Det er ikke noget tilfælde at vi ønsker at have frihed, for Gud er en frihedens Gud. Der siges i Bibelen: „Hvor Jehovas ånd er, er der frihed.“ (2 Korinther 3:17) Gud har derfor givet os en fri vilje som en del af vor natur. Eftersom han vidste hvordan vort sind og vore følelser ville fungere, vidste han også at vi ville have det bedst hvis vi fik en fri vilje.

6. Hvordan har Gud skabt hjernen til at fungere i harmoni med den frie vilje?

⁶ Sammen med den frie vilje skænkede Gud os evnen til at tænke, veje for og imod, træffe afgørelser og skelne mellem ret og uret. (Hebræerne 5:14) Den frie vilje skulle altså udøves på grundlag af fornuftbetonede valg. Vi blev ikke skabt som hjerneløse robotter uden egen vilje. Vi blev heller ikke skabt til at handle pr. instinkt ligesom dyrene. Nej, vor fantastiske hjerne blev dannet til at fungere i harmoni med vor frihed til at vælge.

Den bedste begyndelse

7, 8. Hvilken god begyndelse gav Gud vore første forældre?

⁷ Som et udtryk for Guds omsorg og interesse fik vore første forældre, Adam og Eva, alt hvad man med rimelighed kunne ønske sig, foruden den frie vilje. De blev sat i en stor, parklignende have, et paradis. De havde materiel overflod. De var fuldkomne på sind og legeme, så de behøvede ikke at blive gamle eller syge eller at dø — de kunne have levet evigt. De ville have fået fuldkomne børn som også kunne have levet evigt i lykke. Og den voksende befolkning ville have haft det tilfredsstillende arbejde at forvandle hele jorden til et paradis. — 1 Mosebog 1:26-30; 2:15.

⁸ I Bibelen siges der om skaberværket: „Derpå så Gud alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ (1 Mosebog 1:31) Bibelen siger også om Gud: „Fuldkomment er hans værk.“ (5 Mosebog 32:4) Ja, Skaberen gav menneskene en fuldkommen begyndelse. Den kunne ikke have været bedre. På den måde viste han sig som en meget omsorgsfuld Gud.

Frihed inden for visse grænser

9, 10. Hvorfor må den frie vilje være underlagt visse begrænsninger?

⁹ Var det nu Guds hensigt at menneskets frie vilje skulle kunne bruges ubegrænset? Forestil dig en travl storby uden færdselslove, hvor alle kunne køre hvor som helst de ville og så hurtigt de ville. Ville du bryde dig om at køre bil under de omstændigheder? Sikkert ikke. Trafikken ville jo være kaotisk og der ville ske mange ulykker.

¹⁰ Dette kan sammenlignes med den frie vilje Gud har givet os. Ubegrænset frihed ville føre til kaos i samfundet. Menneskets aktiviteter må nødvendigvis styres af nogle love. I Guds ord siges der: „Opfør jer . . . som frie mennesker og brug aldrig friheden som en undskyldning for at gøre det der er ondt.“ (1 Peter 2:16, The Jerusalem Bible) Gud ønsker at vor frie vilje begrænses til fælles bedste. Det var ikke hans hensigt at vi skulle have fuldstændig frihed, men relativ frihed, idet vi skulle være underlagt visse love.

Hvis love?

11. Hvis love er vi skabt til at indordne os under?

¹¹ Hvis love er vi skabt til at respektere? I begyndelsen af Første Petersbrev 2:16 (JB) siges der: „I er ikke trælle for nogen andre end Gud.“ Her er ikke tale om et undertrykkende herre-slaveforhold, men om at vi er skabt til at have det bedst når vi indordner os under Guds love. (Mattæus 22:35-40) Hans love indeholder en langt bedre vejledning end nogen af de love mennesker har udarbejdet. „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ — Esajas 48:17.

12. Hvilken valgfrihed har vi inden for de grænser Guds love afstikker?

¹² Samtidig giver Guds love rum for stor valgfrihed inden for deres grænser. Dette resulterer i variation og gør menneskeheden fascinerende. Tænk på de mange forskellige former for fødevarer, tøj, musik, kunst og boliger der findes jorden over. Vi foretrækker afgjort at kunne vælge frit hvad den slags angår, i stedet for at have andre til at bestemme over os.

13. Hvilke fysiske love gør vi bedst i at respektere?

¹³ Vi er skabt til at have det bedst når vi er underlagt Guds love for menneskenes adfærd. Det svarer til at være underlagt Guds fysiske love. Hvis vi for eksempel ignorerer tyngdeloven og springer ud fra et højhus, vil vi komme til skade eller blive dræbt. Hvis vi ignorerer vort legemes indre love og holder op med at spise, drikke eller trække vejret, vil vi dø.

14. Hvordan kan vi vide at mennesker ikke er skabt til at være uafhængige af Gud?

¹⁴ Ligesom vi er skabt med behov for at indordne os under Guds fysiske love, er vi skabt med behov for at indordne os under hans moralske og sociale love. (Mattæus 4:4) Menneskene er ikke skabt til at være uafhængige af Skaberen. Profeten Jeremias sagde: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt. Tugt mig, Jehova.“ (Jeremias 10:23, 24) Menneskene er altså på alle måder skabt til at leve under Guds herredømme, ikke deres eget.

15. Ville det have været en byrde for Adam og Eva at respektere Guds love?

¹⁵ Det ville ikke have været en byrde for Adam og Eva at respektere Guds love. Det ville tværtimod have været til gavn for dem og hele menneskeheden. Hvis det første menneskepar havde holdt sig inden for de grænser Guds love afstak, ville alt have været godt. Så ville vi nu have levet i et herligt paradis som en kærlig, forenet familie! Ondskab, lidelser og død ville ikke have eksisteret.

[Billede på side 11]

Skaberen gav menneskene en fuldkommen begyndelse

[Billede på side 12]

Kunne du tænke dig at køre bil i tæt trafik et sted hvor der ingen færdselslove var?

6. del

Hvorfor Gud har tilladt lidelser

1, 2. Hvordan ødelagde vore første forældre den gode begyndelse Gud havde givet dem?

HVAD gik der galt? Hvad var det der ødelagde den gode begyndelse Gud gav Adam og Eva i Edens paradis? Hvad er grunden til at jorden gennem tusinder af år har været fyldt med ondskab og lidelse i stedet for paradisisk fred og harmoni?

² Grunden er at Adam og Eva misbrugte deres frie vilje. De så bort fra at de ikke var skabt til at trives uafhængigt af Gud og hans love. De besluttede at gøre sig uafhængige af Gud, fordi de troede at det ville give dem et bedre liv. Det betød at de overskred de grænser Gud havde fastsat for den frie vilje. — 1 Mosebog, kapitel 3.

Stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet

3-5. Hvorfor udslettede Gud ikke blot Adam og Eva og begyndte forfra?

³ Hvorfor udslettede Gud ikke bare Adam og Eva og begyndte forfra med et nyt menneskepar? Fordi der var blevet rejst tvivl om hans universelle suverænitet, det vil sige hans ret til at herske.

⁴ Spørgsmålet var: Hvem har ret til at herske, og hvis herredømme er det rette? Eftersom Gud er almægtig og har skabt alt, har han ret til at herske over sine skabninger. Hans styreform vil også være den bedste for alle hans skabninger, eftersom han er alvis. Men Guds styre var nu blevet udfordret. Var der desuden noget i vejen med hans skaberværk — med mennesket? Vi vil senere se hvordan spørgsmålet om menneskenes uangribelighed også var berørt.

⁵ Ved at menneskene gjorde sig uafhængige af Gud, opstod der endnu et spørgsmål: Kunne de klare sig bedre hvis de ikke blev styret af Gud? Skaberen kendte selvfølgelig svaret, men den bedste måde at lade menneskene finde svaret på, var at give dem den ubegrænsede frihed de ønskede. De valgte denne kurs af egen fri vilje, så Gud tillod det.

6, 7. Hvorfor har Gud tilladt mennesker at have fuldstændig frihed gennem så lang tid?

⁶ Ved at give menneskene tilstrækkelig tid til at eksperimentere med fuldstændig frihed, kunne Gud afgøre én gang for alle om menneskene klarer sig bedst under Guds styre eller under deres eget. Men der skulle gå så lang tid at menneskene kunne nå det de betragtede som det maksimale inden for politik, industri, videnskab og medicin.

⁷ Gud har derfor ladet menneskene få frie tøjler helt frem til vor tid for at det kunne blive bevist ud over enhver tvivl om de kan styre uafhængigt af ham. Det vil sige at menneskene har kunnet vælge mellem venlighed og grusomhed, mellem kærlighed og had, mellem retfærdighed og uretfærdighed. Men de har også måttet leve med konsekvenserne af deres valg: godhed og fred eller ondskab og lidelse.

Åndeskabningers oprør

8, 9. (a) Hvordan udbrød oprøret på det åndelige plan? (b) Hvem andre end Adam og Eva blev påvirket af Satan til at gøre oprør?

⁸ Der er endnu en faktor som må tages i betragtning. Vore første forældre var ikke de eneste der gjorde oprør mod Guds styre. Men hvem andre eksisterede dengang? Åndeskabninger. Før Gud skabte menneskene, skabte han en højere livsform, et stort antal engle som lever i himmelen. Også de blev skabt med en fri vilje og med behov for at indordne sig under Guds styre. — Job 38:7; Salme 104:4; Åbenbaringen 5:11.

⁹ Bibelen viser at oprøret først brød ud på det åndelige plan. En åndeskabning ønskede total frihed. Han ønskede endda at mennesker skulle tilbede ham. (Mattæus 4:8, 9) Denne oprører påvirkede Adam og Eva til at gøre oprør, idet han hævdede at Gud forholdt dem noget godt, selv om det ikke var sandt. (1 Mosebog 3:1-5) Derfor kaldes han Djævelen (Bagvasker) og Satan (Modstander). Senere fik han også andre åndeskabninger til at gøre oprør. De blev kendt som dæmoner. — 5 Mosebog 32:17; Åbenbaringen 12:9; 16:14.

10. Hvad blev følgen af menneskenes og åndeskabningernes oprør?

¹⁰ Ved at gøre oprør mod Gud udsatte menneskene sig for Satans og hans dæmoners indflydelse. Det er derfor Satan i Bibelen kaldes „denne tingenes ordnings gud“, som „har forblindet de ikke-troendes forstand“. Guds ord siger at „hele verden ligger i den ondes magt“, og Jesus kaldte Satan „denne verdens hersker“. — 2 Korinther 4:4; 1 Johannes 5:19; Johannes 12:31.

To stridsspørgsmål

11. Hvilket andet stridsspørgsmål rejste Satan?

¹¹ Satan rejste også et andet stridsspørgsmål der udfordrede Gud. Han påstod i virkeligheden at Gud havde skabt menneskene forkert og at ingen ville ønske at gøre det rette når de blev udsat for pres. Han hævdede at de under prøve endda ville forbande Gud. (Job 2:1-5) På denne måde rejste Satan tvivl om menneskenes uangribelighed.

12-14. Hvordan ville tiden vise hvad sandheden om de to stridsspørgsmål var?

¹² Gud har derfor afsat tilstrækkelig lang tid til at alle fornuftbegavede skabninger kunne få at se hvordan stridsspørgsmålene om menneskets uangribelighed og Guds suverænitet ville blive afgjort. (Jævnfør Anden Mosebog 9:16.) Menneskehedens historie ville åbenbare sandheden om disse to stridsspørgsmål.

¹³ Først og fremmest: Hvad ville tiden vise angående spørgsmålet om den universelle suverænitet, retmæssigheden af Guds styre? Kunne menneskene styre sig selv bedre end Gud kunne? Kunne noget jordisk regeringssystem uafhængigt af Gud indføre en lykkelig verden fri for krig, kriminalitet og uretfærdighed? Ville menneskene udvikle et styre der kunne fjerne fattigdom og sørge for velstand til alle? Ville det lykkes dem at besejre sygdom, alderdom og død? Netop dét var hensigten med Guds styre. — 1 Mosebog 1:26-31.

¹⁴ Angående det andet spørgsmål, hvad ville tiden da vise om menneskers værd? Havde Gud begået en fejl da han skabte dem? Ville nogen af dem gøre det rette når de kom ud for prøver? Ville nogen af dem vise at de ønskede Guds styre i stedet for et styre udøvet af mennesker som havde erklæret sig uafhængige af Gud?

[Billede på side 13]

Gud har givet menneskene tid til at nå de bedst mulige resultater

[Kildeangivelse]

Rumfærge: Baseret på et foto fra NASA

7. del

Hvad har resultatet af oprøret været?

1-3. Hvordan har tiden vist at Jehova havde ret?

HVIS vi ser på spørgsmålet om Guds ret til at styre, hvad har resultatet da været af at mennesker gennem mange hundrede år har styret uafhængigt af Gud? Har menneskene vist sig at være bedre regenter end Gud? Dømt efter deres grusomhed mod hinanden: bestemt ikke.

² Da vore første forældre forkastede Guds styre, resulterede det i en katastrofe. De bragte lidelse over sig selv og hele den menneskehed der nedstammede fra dem. Og det var udelukkende deres egen skyld. Der siges i Guds ord: „De har selv handlet ødelæggende; de er ikke hans børn; fejlen er deres egen.“ — 5 Mosebog 32:5.

³ Historien har vist at Gud havde ret da han advarede Adam og Eva om at de ville degenerere og til sidst dø hvis de vendte hans foranstaltninger ryggen. (1 Mosebog 2:17; 3:19) De ignorerede advarselen, og med tiden gik det dem som Gud havde sagt.

4. Hvorfor er vi alle født ufuldkomne, så vi bliver syge og dør?

⁴ Derefter skete der det med alle deres efterkommere som forklares i Romerbrevet 5:12: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske [Adam, menneskehedens stamfader], og døden gennem synden, og . . . således trængte [døden] igennem til alle mennesker.“ Da vore første forældre gjorde oprør mod Guds tilsyn, blev de defekte, ufuldkomne syndere. I overensstemmelse med genetikkens love kunne de kun give denne ufuldkommenhed i arv til deres efterkommere. Det er derfor vi alle er behæftede med fejl, bliver syge og til sidst dør.

5, 6. Hvad har historien vist om menneskers bestræbelser for at indføre sand fred og velstand?

⁵ Siden da er der gået mange hundrede år. Verdensriger er opstået og faldet. Alle tænkelige styreformer har været afprøvet. Alligevel er der igen og igen sket forfærdelige ting på jorden. Efter seks tusind år skulle man ellers tro at menneskene var nået så vidt at de havde indført fred, retfærdighed og velstand jorden over, og at de alle havde lært at vise de positive egenskaber venlighed, medfølelse og samarbejdsvilje.

⁶ Virkeligheden er imidlertid en helt anden. Ingen af de regeringsformer menneskene har udtænkt, har resulteret i sand fred og velstand for alle. Alene her i det 20. århundrede er millioner systematisk blevet myrdet under holokaust, og over 100 millioner er blevet dræbt i krige. Utallige er blevet fængslet, torteret og myrdet på grund af intolerance og politiske meningsforskelle.

Situationen i dag

7. Hvordan kan menneskehedens tilstand i dag beskrives?

⁷ Tænk desuden på menneskehedens generelle situation i dag. Kriminalitet og vold er vidt udbredt. Stofmisbrug har udviklet sig til en epidemi og seksuelt overførte sygdomme til en pandemi. Den frygtede sygdom AIDS berører millioner af mennesker. Hvert år dør andre millioner af sult eller sygdomme, mens et lille antal lever i umådelig rigdom. Mennesker forurener og udpiner jorden. Familielivet og moralen er brudt sammen alle vegne. Livet i dag afspejler virkelig ’denne verdens guds’, Satans, hæslige herredømme. Den verden han behersker er kold, skånselsløs og korrupt i bund og grund. — 2 Korinther 4:4.

8. Hvorfor kan man ikke virkelig kalde det mennesker har udrettet for fremskridt?

⁸ Gud har givet menneskeheden tid til at gøre store videnskabelige og materielle fremskridt. Men kan man virkelig kalde det fremskridt når man har erstattet bue og pil med maskinpistoler, kampvogne, bombefly og atomraketter? Når man kan rejse ud i rummet men ikke leve sammen i fred her på jorden? Når man er bange for at gå ud om aftenen, og nogle steder endda også om dagen?

Hvad tiden har vist

9, 10. (a) Hvad har de forgangne århundreder tydeligt vist? (b) Hvorfor vil Gud ikke tage den frie vilje fra os?

⁹ De mange hundrede års prøvetid har vist at mennesker ikke kan styre deres egne skridt uafhængigt af Guds herredømme, lige så lidt som de kan leve uden at spise, drikke og trække vejret. Vidnesbyrdene er tydelige: Vi er skabt til at være afhængige af Skaberens vejledning, ligesom vi er skabt til at være afhængige af føde, vand og luft.

¹⁰ Ved at tillade ondskab og lidelser har Gud én gang for alle vist hvilke sørgelige konsekvenser det fører med sig at misbruge den frie vilje. Den er så dyrebar en gave at han, i stedet for at tage den fra os, har givet os mulighed for at se hvad der sker når den bliver misbrugt. Guds ord taler sandt når det siger: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ Det er også sandt når der står at „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“. — Jeremias 10:23; Prædikeren 8:9.

11. Har nogen af menneskers styreformer kunnet fjerne lidelserne?

¹¹ De seks tusind år Gud har tilladt mennesker at regere, viser klart og tydeligt at de ikke er i stand til at fjerne lidelser. Det er ikke lykkedes på noget tidspunkt. End ikke kong Salomon af Israel, der havde så stor visdom, rigdom og magt, kunne dæmme op for de sørgelige følger af menneskers styre på hans tid. (Prædikeren 4:1-3) Heller ikke i vor tid er verdenslederne, trods alle de tekniske fremskridt, i stand til at fjerne lidelserne. Og hvad værre er: Historien har vist at mennesker der har vendt Guds styre ryggen, har øget lidelserne i stedet for at fjerne dem.

Det store perspektiv

12-14. Hvilke gavnlige virkninger vil det få på langt sigt at Gud tillader lidelser?

¹² Det har været smertefuldt for os at Gud har tilladt lidelser. Men han ser situationen i det store perspektiv, og han ved hvor godt enderesultatet vil blive. Guds løsning vil være til gavn for hans skabninger, ikke blot i nogle få år eller i nogle få tusind år, men i millioner af år, ja, i al evighed.

¹³ Hvis det nogen sinde skulle ske igen at én misbrugte sin frie vilje til at drage Guds handlemåde i tvivl, vil det ikke være nødvendigt at give ham tid til at forsøge at bevise sin påstand. Ved at give oprørerne tusinder af år nu, har Gud skabt et juridisk præcedens der gælder i al evighed i hele universet.

¹⁴ I kraft af at Jehova har tilladt ondskab og lidelser nu, vil det til overflod være bevist at ingen og intet kan trives uden at være i overensstemmelse med ham. Det vil være bevist ud over enhver tvivl at ingen mennesker eller åndeskabninger uafhængigt af Gud kan etablere et styre der vil være til varig gavn. Gud vil derfor være i sin fulde ret til at slå ethvert oprør ned med det samme. „De ugudelige vil han tilintetgøre.“ — Salme 145:20; Romerne 3:4.

[Billede på side 15]

Efter at Adam og Eva valgte uafhængigheden af Gud, blev de med tiden gamle og døde

[Billeder på side 16]

Menneskers styre uafhængigt af Gud har vist sig at være katastrofalt

[Kildeangivelse]

Foto: U.S. Coast Guard

8. del

Guds hensigt gennemføres snart

1, 2. Hvordan har Gud truffet foranstaltning til at fjerne lidelserne?

GENNEM tusinder af år er det gået tilbage for menneskeheden på grund af oprørske menneskers og dæmoners styre. Men Gud har ikke ignoreret vore lidelser. Hele vejen op gennem tiden har han truffet foranstaltninger til at vriste menneskene ud af ondskabens og lidelsernes greb.

² Efter oprøret i Eden begyndte Gud at åbenbare at han ville oprette en regering der vil omdanne denne jord til et paradisisk hjem for menneskene. (1 Mosebog 3:15) Som Guds ypperste talsmand gjorde Jesus senere denne kommende regering til temaet for sin undervisning. Han sagde at den ville være menneskehedens eneste håb. — Daniel 2:44; Mattæus 6:9, 10; 12:21.

3. Hvad kaldte Jesus jordens kommende regering, og hvorfor?

³ Jesus kaldte Guds kommende regering for „himlenes rige“, eftersom den skulle udøve sit herredømme fra himmelen. (Mattæus 4:17) Han omtalte den også som „Guds rige“, eftersom Gud ville være dens ophav. (Lukas 17:20) I århundredernes løb inspirerede Gud nogle af sine tjenere til at nedskrive profetier om denne regering og om hvad den ville udrette.

Jordens nye konge

4, 5. Hvordan viste Gud at Jesus var hans godkendte konge?

⁴ For næsten to tusind år siden opfyldte Jesus de mange profetier om den der skulle være konge i Guds rige. Han viste sig at være den som Gud havde udvalgt til hersker i denne himmelske regering over menneskeheden. Og efter at Jesus var død, oprejste Gud ham til liv i himmelen som en magtfuld, udødelig åndeskabning. Der var mange vidner til hans opstandelse. — Apostelgerninger 4:10; 9:1-9; Romerne 1:1-4; 1 Korinther 15:3-8.

⁵ Derefter satte Jesus sig „ved Guds højre hånd“. (Hebræerne 10:12) Her ventede han indtil den tid kom hvor Gud bemyndigede ham til at skride til handling som konge i Guds himmelske rige. Dette skete som en opfyldelse af det Gud sagde til ham ifølge Salme 110:1: „Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.“

6. Hvordan viste Jesus at han var kvalificeret til at blive konge i Guds rige?

⁶ Mens Jesus var på jorden viste han at han var kvalificeret til denne stilling. Trods forfølgelse valgte han at forblive uangribelig i forholdet til Gud. Derved beviste han at Satan havde løjet da han påstod at intet menneske ville være trofast over for Gud under prøve. Jesus, der var et fuldkomment menneske, ’den anden Adam’, beviste at Gud ikke havde begået en fejl da han skabte fuldkomne mennesker. — 1 Korinther 15:22, 45; Mattæus 4:1-11.

7, 8. Hvilke gode ting udrettede Jesus mens han befandt sig på jorden, og hvad beviste han derved?

⁷ Hvilken hersker har nogen sinde udrettet så meget godt som Jesus gjorde i de få år hans jordiske tjeneste varede? Med Guds hellige ånds kraft helbredte Jesus syge, vanføre, blinde, døve og stumme. Han oprejste endda døde! Derved viste han i lille målestok hvad han ville gøre for hele menneskeheden når han blev hersker i Riget. — Mattæus 15:30, 31; Lukas 7:11-16.

⁸ Jesus gjorde så meget godt mens han befandt sig på jorden at hans discipel Johannes sagde: „Der er også mange andre ting som Jesus gjorde, og hvis de blev skrevet ned i alle detaljer kunne hele verden — formoder jeg — ikke rumme de skriftruller der blev skrevet.“ — Johannes 21:25.a

9. Hvorfor strømmede de oprigtige til Jesus?

⁹ Jesus var venlig og medfølende og nærede stor kærlighed til mennesker. Han hjalp de fattige og de undertrykte, men han diskriminerede ikke de rige og ansete. Oprigtige mennesker tog imod Jesu kærlige indbydelse: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Mattæus 11:28-30) Gudfrygtige mennesker strømmede til ham og så frem til hans herredømme. — Johannes 12:19.

Medregenter

10, 11. Hvem vil komme til at herske over jorden sammen med Jesus?

¹⁰ I enhver jordisk regering er der nogle underordnede ledere, og det samme gælder i Guds himmelske rige. Nogle vil få den forret at regere over jorden sammen med Jesus, for han lovede sine nære medarbejdere at de skulle herske som konger over menneskeheden sammen med ham. — Johannes 14:2, 3; Åbenbaringen 5:10; 20:6.

¹¹ Det vil sige at et begrænset antal mennesker får en opstandelse til liv i himmelen sammen med Jesus. De udgør Guds rige, der vil bringe menneskeheden evige velsignelser. (2 Korinther 4:14; Åbenbaringen 14:1-3) Op gennem tiden har Jehova således lagt grundvolden til et herredømme der vil resultere i varige velsignelser for menneskene.

Uafhængige regeringer fjernes

12, 13. Hvad er Guds rige nu rede til at gøre?

¹² I vort århundrede har Gud grebet direkte ind i jordens anliggender. Som det 9. afsnit af denne brochure vil gøre rede for i detaljer, viser Bibelens profetier at Guds rige ved Kristus blev oprettet i 1914 og nu er klar til at knuse hele Satans ordning. Dette rige er rede til at ’herske midt blandt Kristi fjender’. — Salme 110:2.

¹³ Herom siges der profetisk i Daniel 2:44: „I hine kongers dage [de der hersker nu] vil Himmelens Gud oprette et rige [i himmelen], som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk [menneskestyre vil aldrig mere blive tilladt]; det [Guds rige] skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Den danske autoriserede oversættelse.

14. Nævn nogle gavnlige virkninger af at menneskers styre ophører.

¹⁴ Når alle de styreformer der er uafhængige af Gud er blevet fjernet, vil Guds rige herske over hele jorden. Eftersom Riget regerer fra himmelen, kan det aldrig blive ødelagt af mennesker. Regeringsmagten vil være dér hvor den oprindelig var: i himmelen, hos Gud. Og da Guds styre vil regere over hele jorden, vil ingen længere blive vildledt af falske religioner eller utilfredsstillende menneskelige filosofier og politiske teorier. Intet af dette vil få lov til at eksistere. — Mattæus 7:15-23; Åbenbaringen, kapitel 17 til 19.

[Fodnote]

[Billede på side 18]

Mens Jesus var på jorden helbredte han syge og oprejste døde for at vise hvad han ville udrette i den nye verden

[Billede på side 19]

Guds himmelske rige vil knuse og tilintetgøre alle styreformer der er uafhængige af ham

9. del

Hvordan vi ved at vi lever i „de sidste dage“

1, 2. Hvordan kan vi vide om vi lever i de sidste dage?

HVORDAN kan vi være sikre på at vi lever på den tid hvor Guds rige vil gribe ind over for jordens nuværende styreformer? Hvordan kan vi vide at den tid er meget nær da Gud vil fjerne al ondskab og lidelse?

² Jesu Kristi disciple ville også gerne have svar på disse spørgsmål. De bad ham om „tegnet“ på hans nærværelse i Rigets magt og på „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3) I sit svar gav Jesus en detaljeret beskrivelse af verdensomfattende begivenheder og forhold der tilsammen ville vise at menneskene var gået ind i „endens tid“, „de sidste dage“ for denne tingenes ordning. (Daniel 11:40; 2 Timoteus 3:1) Har vi set dette sammensatte tegn i vort århundrede? Ja, det har vi — endda meget tydeligt.

Verdenskrige

3, 4. Hvordan stemmer krigene i dette århundrede med Jesu profeti?

³ Jesus forudsagde at ’nation skulle rejse sig mod nation og rige mod rige’. (Mattæus 24:7) I 1914 udbrød der en krig hvorunder nationer og riger blev mobiliseret i større omfang end under nogen tidligere krig. Derfor blev den kaldt Den Store Krig af datidens historikere. Det var historiens første krig af sin art, den første verdenskrig. Omkring 20.000.000 soldater og civile mistede livet — langt flere end i nogen tidligere krig.

⁴ Den første verdenskrig markerede begyndelsen til de sidste dage. Jesus sagde at denne og andre begivenheder ville være „en begyndelse til veer“. (Mattæus 24:8) Det viste sig at være sandt, eftersom den anden verdenskrig krævede endnu flere ofre: 50.000.000 soldater og civile mistede livet. Her i det 20. århundrede er over 100.000.000 mennesker blevet dræbt i krige, over fire gange så mange som i de foregående 400 år tilsammen! Hvilken fordømmelse af menneskers styre!

Andre vidnesbyrd

5-7. Nævn nogle andre vidnesbyrd om at vi befinder os i de sidste dage.

⁵ Jesus nævnte også andre ting der skulle kendetegne de sidste dage: „Der skal være store jordskælv, og det ene sted efter det andet tilfælde af pest [sygdomsepidemier] og hungersnød.“ (Lukas 21:11) Dette stemmer med at disse ulykker og veer er taget voldsomt til siden 1914.

⁶ Der indtræffer ofte store jordskælv som berøver mange mennesker livet. Den spanske syge krævede cirka 20.000.000 ofre efter den første verdenskrig — nogle anslår endda at der døde 30.000.000 eller flere. AIDS har dræbt flere hundrede tusind og kan dræbe millioner inden for den nærmeste fremtid. Hvert år dør millioner af mennesker af hjertelidelser, kræft og andre sygdomme. Andre millioner omkommer langsomt af sult. Der er ingen tvivl om at ’de apokalyptiske ryttere’ siden 1914 har dræbt talrige mennesker med deres krige, hungersnød og sygdomsepidemier. — Åbenbaringen 6:3-8.

⁷ Jesus forudsagde også den tiltagende kriminalitet der nu ses i alle lande. Han sagde: „På grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden blive kold hos de fleste.“ — Mattæus 24:12.

8. Hvordan stemmer profetien i Andet Timoteusbrev, kapitel 3, med vor tid?

⁸ Også det moralske sammenbrud der tydeligvis gør sig gældende i hele nutidens verden, er forudsagt i Bibelens profetier: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft . . . Onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre.“ (2 Timoteus 3:1-13) Alt dette er gået i opfyldelse for øjnene af os.

Endnu en faktor

9. Hvad skete der i himmelen samtidig med at de sidste dage begyndte på jorden?

⁹ Der er endnu en faktor som er ansvarlig for at menneskenes lidelser er taget så meget til i vort århundrede. Samtidig med at de sidste dage begyndte i 1914, skete der noget som bragte menneskeheden i endnu større fare. Som det berettes i en profeti i Bibelens sidste bog: „Der udbrød krig i himmelen: Mikael [Kristus i himmelsk magt] og hans engle kæmpede mod dragen [Satan], og dragen og dens engle [dæmonerne] kæmpede, men den fik ikke overtaget, og der fandtes heller ikke mere noget sted for dem i himmelen. Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden, og hans engle blev kastet ned sammen med ham.“ — Åbenbaringen 12:7-9.

10, 11. Hvordan berørte det menneskeheden at Satan og hans dæmoner blev kastet ned til jorden?

¹⁰ Hvad blev konsekvenserne for menneskene? Profetien fortsætter: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ Ja, Satan ved at hans ordning kun har kort tid tilbage, så han gør alt hvad han kan for at få mennesker til at vende Gud ryggen før han og hans verden fjernes. (Åbenbaringen 12:12; 20:1-3) Disse åndeskabninger er blevet dybt fordærvede fordi de har misbrugt deres frie vilje. Forholdene på jorden har været forfærdelige under deres indflydelse, især siden 1914!

¹¹ Det er ikke så mærkeligt at Jesus forudsagde om vor tid: „På jorden angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . . Mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord.“ — Lukas 21:25, 26.

Menneskers og dæmoners styre ophører snart

12. Hvad siges der i en af de sidste profetier der vil blive opfyldt før denne ordnings afslutning?

¹² Hvor mange bibelprofetier skal endnu opfyldes før Gud udsletter den nuværende ordning? Meget få! En af de sidste findes i Første Thessalonikerbrev 5:3, hvor der står: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem.“ Dette viser at begyndelsen til enden for denne ordning vil være at der tales om fred og sikkerhed. Ødelæggelsen vil ramme når verden mindst venter det, når menneskers opmærksomhed er vendt mod den fred og sikkerhed de sætter deres lid til.

13, 14. Hvilken problemfyldt tid profeterede Jesus om, og hvordan vil den slutte?

¹³ Tiden er ved at udløbe for denne verden under Satans påvirkning. Snart vil dens afslutning komme i en problemfyldt tid om hvilken Jesus sagde: „Der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ — Mattæus 24:21.

¹⁴ Denne ’store trængsel’ vil kulminere i Guds krig ved Harmagedon. Det var den profeten Daniel omtalte da han sagde at Gud vil „knuse og gøre ende på alle disse riger“. Dette vil betyde enden for alle de nuværende jordiske styreformer som har gjort sig uafhængige af Gud. Hans rigsregering fra himmelen vil da overtage det fulde herredømme over alle jordiske anliggender. Og Daniel forudsagde at myndigheden til at herske aldrig vil blive overdraget til „noget andet folk“. — Daniel 2:44; Åbenbaringen 16:14-16.

15. Hvad vil der ske med Satan og hans dæmoners påvirkning?

¹⁵ Til den tid vil al indflydelse fra Satan og hans dæmoner også ophøre. Disse oprørske åndeskabninger vil blive fjernet, så de ikke længere kan „vildlede nationerne“. (Åbenbaringen 12:9; 20:1-3) De er blevet dømt til døden og afventer eksekveringen af straffen. Hvor vil det være en lettelse for menneskeheden at blive fri for deres fordærvede påvirkning!

Hvem vil overleve? Hvem vil ikke?

16-18. Hvem vil overleve afslutningen for denne ordning, og hvem vil ikke?

¹⁶ Hvem vil overleve når Guds dom over denne verden eksekveres? Hvem vil ikke overleve? Bibelen viser at de der ønsker Guds styre vil blive beskyttet og vil overleve. De der ikke ønsker Guds styre vil ikke blive beskyttet, men vil blive udslettet sammen med Satans verden.

¹⁷ I Ordsprogene 2:21, 22 står der: „Det er de retskafne [dem der indordner sig under Guds styre] der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige [de der ikke indordner sig under Guds styre] skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“

¹⁸ I Salme 37:10, 11 siges der desuden: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere . . . Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ Vers 29 tilføjer: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“

19. Hvilket råd bør vi tage til os?

¹⁹ Vi bør følge det gode råd der gives i Salme 37:34: „Sæt dit håb til Jehova og hold dig til hans vej, så ophøjer han dig til at tage jorden i besiddelse. Når de ugudelige udryddes, ser du det.“ I vers 37 og 38 står der: „Mærk dig den uangribelige og hold øje med den retskafne, for den mand har en fremtid med fred. Men overtræderne tilintetgøres, hver og én; de ugudeliges fremtid afskæres.“

20. Hvorfor kan vi sige at vi lever i en spændende tid?

²⁰ Hvor er det trøstende og opmuntrende at vide at Gud er interesseret i os og at han snart vil fjerne al ondskab og lidelse. Og hvor er det spændende at forstå at alle disse profetier vil gå i opfyldelse om ganske kort tid!

[Billede på side 20]

I Bibelen forudsiges en række begivenheder der udgør „tegnet“ på de sidste dage

[Billede på side 22]

Snart, i Harmagedon, vil de der ikke indordner sig under Guds styre blive udryddet. De der indordner sig vil overleve og få lov at leve i en retfærdig, ny verden

10. del

Den vidunderlige nye verden som Gud vil indføre

1, 2. Hvad vil der ske efter at Harmagedonkrigen har renset jorden?

HVAD vil der ske efter at Gud har renset jorden i Harmagedonkrigen? En ny æra vil begynde. De der har overlevet Harmagedon og allerede har vist sig loyale mod Guds styre, vil blive ført ind i den nye verden. Det vil blive en spændende, ny periode i historien, en periode hvor Gud udøser store velsignelser over menneskeheden!

² Under Guds riges ledelse vil de overlevende begynde at indføre paradisiske forhold. De vil bruge deres kræfter på uselviske forehavender som vil være til gavn for alle der lever. Jorden vil gradvis blive omdannet til et smukt, fredfyldt, dejligt hjem for menneskene.

Ondskab erstattes af retfærdighed

3. Hvilken lettelse vil kunne føles umiddelbart efter Harmagedon?

³ Alt dette vil være muligt fordi Satans verden er blevet fjernet. Falske religioner, sociale systemer eller regeringer vil ikke mere volde splittelse. Ingen satanisk propaganda vil føre folk bag lyset; alle de organer der frembragte den er forsvundet sammen med Satans ordning. Tænk engang: Hele den giftige atmosfære i Satans verden vil være fjernet! Det vil føles som en kolossal lettelse!

4. Beskriv hvilken ændring der vil indtræde med hensyn til undervisning.

⁴ Menneskestyrets nedbrydende teorier vil blive erstattet af opbyggende undervisning fra Gud. „Alle dine sønner vil være oplært af Jehova.“ (Esajas 54:13) Som følge af denne sunde undervisning år efter år ’vil jorden blive fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund’. (Esajas 11:9) Menneskene vil ikke længere lære at handle ondt, men „den frugtbare jords indbyggere [vil] lære retfærdighed“. (Esajas 26:9) Alle deres tanker og handlinger vil være opbyggende. — Apostelgerninger 17:31; Filipperne 4:8.

5. Hvad vil der ske med al ondskab og alle ugudelige mennesker?

⁵ Vold, mord, voldtægt, røveri og alle andre forbrydelser vil derfor høre fortiden til. Ingen må lide på grund af andres onde handlinger. I Ordsprogene 10:30 står der: „Den retfærdige skal aldrig blive bragt til at vakle, men de ugudelige bliver ikke boende på jorden.“

Et fuldkomment helbred

6, 7. (a) Hvilken barsk realitet vil Guds riges styre fjerne? (b) Hvordan viste Jesus dette mens han var på jorden?

⁶ I den nye verden vil alle de negative konsekvenser af det oprindelige oprør blive ophævet. For eksempel vil Guds riges regering udrydde sygdom og alderdom. I dag er det jo en barsk realitet at selv om man har et forholdsvis godt helbred, medfører alderdommen at synet svigter, tænderne nedbrydes, hørelsen nedsættes, huden bliver rynket og de indre organer svækkes, indtil man til sidst dør.

⁷ Denne sørgelige arv fra vore første forældre vil imidlertid snart høre fortiden til. Husker du hvad Jesus viste i forbindelse med menneskers helbred da han var på jorden? Bibelen beretter: „Da kom store folkeskarer til ham, og de havde halte, invalide, blinde, stumme og mange andre med, og de næsten kastede dem for hans fødder, og han kurerede dem, så de mange mennesker var ganske forbløffede når de så stumme tale og halte gå og blinde se.“ — Mattæus 15:30, 31.

8, 9. Beskriv den lykke der vil råde i den nye verden når alle får et fuldkomment helbred.

⁸ Hvor vil vi være lykkelige når alle vore sygdomme bliver helbredt i den nye verden! Vi vil aldrig mere komme til at lide på grund af et dårligt helbred. „Ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ „Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op. Da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde.“ — Esajas 33:24; 35:5, 6.

⁹ Vil det ikke blive skønt at vågne hver morgen og mærke at man nu har et strålende helbred? Vil det ikke være dejligt for ældre mennesker at vide at de har fået ungdommens livskraft igen og også vil opnå den fuldkommenhed på sind og legeme som Adam og Eva oprindelig ejede? Bibelens løfte lyder: „Lad hans legeme blive friskere end det var i ungdommen; lad ham vende tilbage til ungdomskraftens dage.“ (Job 33:25) Hvor bliver det herligt at kunne smide briller, høreapparater, krykker, kørestole og medicin væk! Der vil aldrig mere blive brug for hospitaler, læger og tandlæger.

10. Hvad vil der ske med døden?

¹⁰ Mennesker der har et så strålende helbred ønsker ikke at dø. Og det behøver de heller ikke, for de vil ikke længere være trælbundet af den nedarvede ufuldkommenhed og død. Kristus „må nødvendigvis herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder. Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.“ „Den gave Gud giver er evigt liv.“ — 1 Korinther 15:25, 26; Romerne 6:23; se også Esajas 25:8.

11. Hvordan sammenfattes den nye verdens velsignelser i Åbenbaringen?

¹¹ Alle de velsignelser den omsorgsfulde Gud vil udøse over menneskene i Paradiset sammenfattes i Bibelens sidste bog med ordene: „Og [Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.

De døde oprejses

12. Hvordan viste Jesus sin gudgivne magt til at oprejse mennesker?

¹² Jesus helbredte ikke blot de syge og vanføre. Han oprejste også mennesker fra graven. Derved viste han hvilken magt til at oprejse han havde fået af Gud. Husker du da Jesus kom til en mand hvis datter var død? Jesus sagde til den døde pige: „Lille pige, jeg siger dig: Stå op!“ Med hvilket resultat? „Straks stod pigen op og begyndte at gå omkring.“ Da de tilstedeværende så det, blev de „ude af sig selv af stor henrykkelse“. De var overstrømmende lykkelige! — Markus 5:41, 42; se også Lukas 7:11-16; Johannes 11:1-45.

13. Hvilken slags mennesker vil få en opstandelse?

¹³ I den nye verden vil der „finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. (Apostelgerninger 24:15) Jesus vil da bruge sin gudgivne magt til at oprejse de døde, for som han sagde: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ (Johannes 11:25) Han sagde også: „Alle de der er i mindegravene [i Guds hukommelse] skal høre hans [Jesu] røst og komme ud.“ — Johannes 5:28, 29.

14. Hvad vil forsvinde fordi døden ikke mere findes?

¹⁴ Glæden vil blive stor over hele jorden når gruppe efter gruppe af døde får livet igen og møder deres slægtninge! Der vil ikke længere være dødsannoncer og nekrologer i aviserne som bedrøver de efterladte. I stedet vil der måske være det modsatte: meddelelser om hvem der er opstået, til glæde for deres familie og venner. Ikke flere begravelser, ligbål, krematorier og kirkegårde!

En fredfyldt verden

15. Hvordan vil Mikas profeti få sin fulde opfyldelse?

¹⁵ Der vil råde sand fred på alle livets områder. Krig, krigsmagere og våbenfremstilling vil være borte for evigt. Hvorfor? Fordi de splittende nationale, stamme- og racemæssige interesser er forsvundet. Da vil disse ord få deres fulde opfyldelse: „Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig.“ — Mika 4:3.

16. Hvordan vil Gud sørge for at krige bliver en umulighed?

¹⁶ Dette kan måske lyde forbavsende i betragtning af at der altid har været krige i menneskets historie. Men det skyldes at menneskeheden har været underlagt menneskers og dæmoners herredømme. I den nye verden, under Rigets herredømme, vil forholdene blive som beskrevet i Salme 46:8, 9: „Kom og betragt hvad Jehova har gjort . . . Han standser krige indtil jordens ende. Buen splintrer han og sønderhugger spyddet; [krigs]vognene brænder han i ild.“

17, 18. Hvilket forhold vil herske mellem mennesker og dyr i den nye verden?

¹⁷ Mennesker og dyr vil også leve i fred med hinanden, ligesom de gjorde i Eden. (1 Mosebog 1:28; 2:19) Gud siger: „På den dag slutter jeg en pagt for dem med markens vilde dyr og med himmelens flyvende skabninger og jordens krybdyr, og . . . jeg lader dem lægge sig trygt.“ — Hoseas 2:18.

¹⁸ Hvor omfattende vil denne fred være? „Ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen; og det er en lille dreng der fører dem.“ Dyrene vil aldrig mere udgøre en trussel mod mennesker eller hinanden. Selv „løven æder halm som kvæget“. — Esajas 11:6-9; 65:25.

Jorden omdannes til et paradis

19. Hvad vil jorden blive omdannet til?

¹⁹ Hele jorden vil blive omdannet til et paradisisk hjem for menneskeheden. Det var derfor Jesus kunne give dette løfte til en mand som troede på ham: „Du skal være med mig i Paradiset.“ Der siges i Bibelen: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. . . . For i ørkenen er vand brudt frem, og regnfloder på ørkensletten.“ — Lukas 23:43; Esajas 35:1, 6.

20. Hvorfor vil menneskeheden aldrig mere komme til at sulte?

²⁰ Under Guds rige vil hungersnød aldrig blive et problem. „Der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne.“ „Markens træer skal give deres frugt, og landet giver sin afgrøde, og de skal være trygge på deres jord.“ — Salme 72:16; Ezekiel 34:27.

21. Hvad vil der ske med hjemløshed, slum og farlige kvarterer?

²¹ Der vil ikke mere findes fattigdom, hjemløse mennesker, slum eller kvarterer hvor forbrydere holder til. „De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise.“ „De skal sidde, hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen får dem til at skælve.“ — Esajas 65:21, 22; Mika 4:4.

22. Hvordan beskriver Bibelen velsignelserne under Guds styre?

²² I Paradiset vil menneskene blive velsignet med alt dette, og mere til. I Salme 145:16 står der: „Du [Gud] åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“ Intet under at en profeti i Bibelen lyder: „De sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred. . . . De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ — Salme 37:11, 29.

Skaden udbedres

23. Hvordan vil Guds rige opveje alle de lidelser vi har måttet udholde?

²³ Guds riges styre vil udbedre den skade menneskeheden har lidt gennem de sidste seks tusind år. Til den tid vil glæderne langt opveje alle de lidelser mennesker har måttet gennemleve. Livet vil ikke blive ødelagt af ubehagelige minder om lidelser. Hver eneste dag vil være så fyldt med opbyggende tanker og aktiviteter at de smertelige minder efterhånden udviskes.

24, 25. (a) Hvad forudsagde Esajas at Gud vil gøre? (b) Hvorfor kan vi være sikre på at minderne om fortidens lidelser vil blegne?

²⁴ Den omsorgsfulde Gud erklærer: „Jeg skaber nye himle [en ny himmelsk regering over menneskeheden] og en ny jord [et retfærdigt menneskesamfund]; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. Men I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber.“ „Hele jorden har fået hvile, er faldet til ro. Folk bryder ud i glædesråb.“ — Esajas 14:7; 65:17, 18.

²⁵ Gennem sit rige vil Gud således fuldstændig vende den fortvivlede situation der har hersket så længe. I al evighed vil han vise sin store interesse for os ved at skænke os velsignelser der rigeligt opvejer de lidelser vi har måttet udholde førhen. De problemer vi tidligere har haft vil blegne til et svagt minde, hvis vi da overhovedet husker dem.

26. Hvorfor vil Gud opveje de lidelser vi har været igennem?

²⁶ Sådan vil Gud opveje de lidelser vi måske har udholdt i denne verden. Han ved at det ikke er vores fejl at vi er født ufuldkomne, for vi har arvet ufuldkommenheden fra vore første forældre. Det er ikke vores fejl at vi er født i en satanisk verden, for hvis Adam og Eva havde været trofaste ville vi være blevet født i et paradis i stedet. Med stor medfølelse vil Gud mere end opveje den ulykkelige fortid vi uforskyldt har haft.

27. Hvilke profetier vil få deres opfyldelse i den nye verden?

²⁷ I den nye verden vil menneskene opleve den frihed der profetisk omtales i Romerbrevet 8:21, 22: „Skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed. For vi ved at hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu.“ Til den tid vil vi se den fulde opfyldelse af bønnen: „Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:10) De vidunderlige forhold på den paradisiske jord vil genspejle forholdene i himmelen.

[Billeder på side 23]

I den nye verden vil ældre få deres ungdomskraft igen

[Billede på side 24]

Alle sygdomme og handicap vil blive fjernet i den nye verden

[Billede på side 25]

I den nye verden vil de døde blive oprejst til liv

[Billede på side 26]

„De skal ikke mere lære at føre krig“

[Billeder på side 27]

Mennesker og dyr vil leve sammen i fred i Paradiset

[Billede på side 27]

’Gud vil åbne sin hånd og mætte alt levende med hvad det ønsker’

[Billede på side 28]

Guds rige vil langt opveje alle de lidelser vi har måttet udholde

11. del

Den nye verdens grundvold lægges nu

1, 2. Hvad sker der for øjnene af os, som en opfyldelse af Bibelens profetier?

GRUNDVOLDEN til Guds nye verden lægges allerede nu, mens Satans gamle verden forfalder. For øjnene af os indsamler Gud mennesker fra alle nationer og gør dem til grundvold for et nyt jordisk samfund der snart vil erstatte vor tids splittede verden. I Andet Petersbrev 3:13 i Bibelen kaldes dette nye samfund „en ny jord“.

² I en anden bibelprofeti siges der: „I de sidste dage [den tid vi nu lever i] . . . [skal] mange folkeslag . . . drage af sted og sige: ’Kom, lad os gå op til Jehovas bjerg [den sande tilbedelse af ham], . . . og han vil lære os sine veje, og vi vil vandre på hans stier.’“ — Esajas 2:2, 3.

3. (a) Blandt hvem opfyldes Esajas’ profeti? (b) Hvad står der i Bibelens sidste bog om dette?

³ Denne profeti bliver opfyldt nu blandt dem der ’lærer om Guds veje og vandrer på hans stier’. Bibelens sidste bog omtaler dette fredselskende internationale samfund som „en stor skare . . . af alle nationer og stammer og folk og tungemål“, et sandt globalt brodersamfund der i forening tjener Gud. Der siges også: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel.“ Det vil sige at de overlever afslutningen på denne onde tingenes ordning. — Åbenbaringen 7:9, 14; Mattæus 24:3.

Et sandt internationalt brodersamfund

4, 5. Hvordan er det muligt at Jehovas vidner kan udgøre et internationalt brodersamfund?

⁴ Millioner af Jehovas vidner forsøger oprigtigt at leve i harmoni med Guds undervisning og veje. De håber at opnå evigt liv i Guds nye verden. Ved dagligt at leve i lydighed mod Guds love viser de ham at de er villige til at indordne sig under hans styre både nu og i den nye verden. Alle vegne, uanset deres nationalitet eller race, følger de det samme sæt normer — Guds normer, som han har fremsat i sit ord. Det er derfor de udgør et sandt, internationalt brodersamfund, en ny verdens samfund som Gud har skabt. — Esajas 54:13; Mattæus 22:37, 38; Johannes 15:9, 14.

⁵ Jehovas vidner tager ikke selv æren for at de udgør et sådant enestående, globalt brodersamfund. De ved at det er en følge af at Guds virksomme ånd påvirker mennesker der adlyder hans love. (Apostelgerninger 5:29, 32; Galaterne 5:22, 23) Det er Guds værk. Som Jesus sagde: „Det der er umuligt for mennesker er muligt for Gud.“ (Lukas 18:27) Den Gud der gjorde det evigvarende univers muligt, har også gjort den evigvarende nye verdens samfund muligt.

6. Hvorfor kan Jehovas vidners brodersamfund kaldes et nutidigt mirakel?

⁶ Jehovas måde at regere på i den nye verden afspejler sig således allerede nu i det han frembringer i form af grundvolden til den nye verden. Og det han har udført med sine vidner, er i en vis forstand et nutidigt mirakel. Hvorfor? Fordi han har gjort dem til et sandt, verdensomspændende brodersamfund, et der aldrig kan ødelægges af splittende nationale, racemæssige eller religiøse interesser. Skønt Jehovas vidner tæller millioner og lever i over 200 lande, er de knyttet sammen af et ubrydeligt bånd. Dette verdensomspændende brodersamfund er noget enestående i historien og et nutidigt mirakel; det er Guds værk. — Esajas 43:10, 11, 21; Apostelgerninger 10:34, 35; Galaterne 3:28.

Guds folks kendetegn

7. Hvad skulle Jesu sande disciple kunne kendes på, ifølge Jesu ord?

⁷ Hvordan kan man yderligere fastslå hvilket folk Gud bruger som grundvold for sin nye verden? Ja, hvem opfylder Jesu ord i Johannes 13:34, 35? Han sagde: „Jeg giver jer et nyt bud, at I skal elske hinanden; at ligesom jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden. På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ Jehovas vidner tror på dette og lever i harmoni med det. Som Guds ord befaler, har de „inderlig kærlighed til hinanden“. (1 Peter 4:8) De ’ifører sig kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd’. (Kolossenserne 3:14) Broderkærlighed er således det der knytter dem sammen i hele verden.

8. Hvilket andet kendetegn på Guds folk nævnes i Første Johannesbrev 3:10-12?

⁸ I Første Johannesbrev 3:10-12 siges der: „Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Enhver som ikke øver retfærdighed er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke. For dette er det budskab som I har hørt fra begyndelsen, at vi skal elske hinanden, og ikke være som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel.“ Guds folk er altså et ikkevoldeligt, globalt brodersamfund.

Endnu et kendetegn

9, 10. (a) Hvilket arbejde skulle Guds tjenere kunne kendes på i de sidste dage? (b) Hvordan har Jehovas vidner opfyldt Mattæus 24:14?

⁹ Guds tjenere har endnu et tydeligt kendetegn. I sin profeti om verdens ende nævnte Jesus mange ting der skulle kendetegne de sidste dage. (Se 9. afsnit.) En vigtig del af denne profeti findes i Mattæus 24:14: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“

¹⁰ Har vi set denne profeti blive opfyldt? Ja. Siden de sidste dage begyndte i 1914, har Jehovas vidner forkyndt den gode nyhed om Guds rige i hele verden på den måde Jesus befalede at det skulle ske, nemlig i folks hjem. (Mattæus 10:7, 12; Apostelgerninger 20:20) Millioner af Jehovas vidner besøger folk i alle lande for at tale med dem om den nye verden. Det har resulteret i at du har modtaget denne brochure, eftersom Jehovas vidners arbejde omfatter trykning og udbredelse af milliarder af blade, brochurer og bøger om Guds rige. Kender du andre der forkynder om Guds rige fra hus til hus i hele verden? Det fremgår af Markus 13:10 at denne forkyndelse og undervisning skal finde sted „først“, det vil sige før afslutningen kommer.

Det andet store stridsspørgsmål besvares

11. Hvad udretter Jehovas vidner yderligere ved at indordne sig under Guds styre?

¹¹ Ved at følge Guds love og principper udretter Jehovas vidner også noget andet: De beviser at Satan løj da han påstod at mennesker ikke kunne være trofaste mod Gud under prøve, og derved besvarer de det andet store stridsspørgsmål, der drejer sig om menneskenes uangribelighed. (Job 2:1-5) De udgør et samfund bestående af millioner af mennesker fra alle nationer, og alligevel viser de som skare betragtet loyalitet mod Guds styre. Skønt de er ufuldkomne og udsættes for pres fra Satan og hans håndlangere, bliver de stående på Guds side i stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet.

12. Hvem efterligner Jehovas vidner ved deres tro?

¹² I dag føjer disse millioner af Jehovas vidner deres vidnesbyrd til det vidnesbyrd der blev aflagt af en lang række fortidige vidner som viste sig loyale mod Gud. Blandt dem var Abel, Noa, Job, Abraham, Sara, Isak, Jakob, Debora, Rut, David og Daniel, for blot at nævne nogle få. (Se Hebræerbrevet, kapitel 11.) Som der står i Bibelen er de ’en stor sky af trofaste vidner’. (Hebræerne 12:1) Disse og andre, deriblandt Jesu disciple, viste sig uangribelige i forholdet til Gud. Og Jesus satte selv det bedste eksempel ved at bevare en fuldkommen uangribelighed.

13. Hvilken udtalelse som Jesus fremsatte om Satan, har vist sig at være sand?

¹³ Dette beviser at det Jesus sagde til de religiøse ledere om Satan var sandt: „Men nu søger I at dræbe mig, et menneske der har fortalt jer sandheden som jeg har hørt fra Gud. . . . I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ — Johannes 8:40, 44.

Hvad vælger du?

14. Hvad sker der med den nye verdens grundvold nu?

¹⁴ Grundvolden til den nye verden der nu lægges af Gud i form af Jehovas Vidners internationale samfund, bliver stærkere og stærkere. Hvert år bruger flere hundrede tusind deres frie vilje til ud fra nøjagtig kundskab at gå ind for Guds styre. De bliver en del af den nye verdens samfund, de stiller sig på Guds side i stridsspørgsmålet om den universelle suverænitet, og de beviser at Satan er en løgner.

15. Hvilket adskillelsesarbejde udfører Jesus i vor tid?

¹⁵ Ved at vælge Guds styre gør de sig fortjent til at stå på Kristi „højre side“ når han skiller „fårene“ fra „gederne“. I sin profeti om de sidste dage forudsagde Jesus: „Alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. Og han vil stille fårene ved sin højre side og gederne ved den venstre.“ Fårene er ydmyge mennesker som støtter Kristi brødre og knytter sig til dem, idet de indordner sig under Guds styre. Gederne er genstridige mennesker som afviser Kristi brødre og intet gør for at støtte Guds styre. Med hvilket resultat? Jesus sagde: „Disse [gederne] skal gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige [fårene] til evigt liv.“ — Mattæus 25:31-46.

16. Hvad skal du gøre hvis du gerne vil leve i det kommende paradis?

¹⁶ Det er tydeligt at Gud er interesseret i os! Inden længe vil han indføre et vidunderligt paradis på jorden. Kunne du tænke dig at leve i det paradis? Hvis du kunne det, må du vise din værdsættelse af det Jehova gør ved at lære mere om ham og handle i overensstemmelse med det du lærer. „Søg Jehova mens han findes. Kald på ham mens han er nær. Lad den ugudelige forlade sin vej, og den ondskabsfulde sine tanker; og lad ham vende om til Jehova, som vil forbarme sig over ham.“ — Esajas 55:6, 7.

17. Hvorfor er det nu man skal vælge hvem man vil tjene?

¹⁷ Der er ingen tid at spilde. Denne gamle verdens afslutning er meget nær. Guds ord giver dette råd: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham . . . Og verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ — 1 Johannes 2:15-17.

18. Hvad skal du gøre for at kunne se tillidsfuldt frem til at leve i Guds vidunderlige nye verden?

¹⁸ Guds folk oplæres nu til evigt liv i den nye verden. De lærer de åndelige og praktiske færdigheder der bliver behov for når Paradiset skal indføres. Vi vil tilskynde dig til at vælge Gud som regent og støtte det livredningsarbejde han nu lader udføre over hele jorden. Studér Bibelen sammen med Jehovas vidner, og lær den Gud at kende som er interesseret i dig og som vil bringe alle lidelser til ophør. På den måde kan du komme til at udgøre en del af den nye verdens grundvold. Så kan du tillidsfuldt se frem til at vinde Guds gunst og leve evigt i den vidunderlige nye verden.

[Billede på side 31]

Jehovas vidner udgør et sandt internationalt brodersamfund

[Billede på side 32]

Grundvolden til Guds nye verden lægges nu