Hvem var Theofilos af Antiochia?

„DU KALDER mig kristen, som var det et navn der fortjener at blive fordømt. Jeg for mit vedkommende indrømmer at jeg er kristen og bærer dette navn for at blive elsket af Gud, idet jeg håber at være brugbar for ham.“

Sådan indleder Theofilos, senere kendt som Theofilos af Antiochia, sit værk i tre dele med titlen Theofilos til Autolykos. Hermed indleder han sit forsvar mod frafaldet i det andet århundrede. Theofilos vedgår frimodigt at han er en Kristi discipel. Det lader til at han er indstillet på at leve på en måde der gør ham „elsket af Gud“, hvilket svarer til betydningen af hans græske navn. Men hvem var denne Theofilos? Hvornår levede han, og hvad udrettede han?

Hans baggrund

Man kender kun lidt til Theofilos’ baggrund. Han blev opdraget af ikkekristne forældre, og konverterede senere til kristendommen efter at have foretaget et omhyggeligt studium af Skrifterne. Han blev biskop i menigheden i Antiochia i Syrien. I dag hedder byen Antakiya og ligger i Tyrkiet.

I lydighed mod Jesu befaling forkyndte de kristne i det første århundrede også blandt indbyggerne i Antiochia. Lukas beskrev deres gode resultater med ordene: „Jehovas hånd var med dem, og et stort antal som fik tro vendte sig til Herren.“ (Apostelgerninger 11:20, 21) Under Guds ledelse blev Jesu Kristi disciple kaldt kristne, en betegnelse der første gang blev brugt i Antiochia i Syrien. (Apostelgerninger 11:26) I det første århundrede rejste apostelen Paulus til Antiochia i Syrien og brugte derefter byen som udgangspunkt for sine rejser. Det var herfra at Barnabas og Paulus tog på deres første missionsrejse sammen med Johannes Markus.

Det må have været meget opmuntrende for de første kristne i Antiochia at få besøg af disse apostle. Deres begejstrede reaktion på sandheden i Guds ord skyldtes sikkert til en vis grad de trosstyrkende besøg som repræsentanter fra det første århundredes styrende råd aflagde hos dem. (Apostelgerninger 11:22, 23) Det må have glædet dem at se mange af indbyggerne i Antiochia indvi deres liv til Jehova Gud. Det var dog først mere end 100 år senere at Theofilos levede i Antiochia.

Ifølge historikeren Eusebios var Theofilos den sjette biskop i Antiochia, regnet fra Kristi apostles tid. Theofilos nedskrev et betydeligt antal mundtlige redegørelser for og gendrivelser af falsk lære. Han var en af de omkring 12 kristne apologeter der fandtes på hans tid.

Et nærmere blik på hans skrifter

Som svar på en tidligere dialog skriver Theofilos følgende til den ikkekristne Autolykos, og indleder med disse ord: „En letflydende og elegant tale er noget der glæder de forfængelige, og som bliver rost af ynkelige sjæle med et fordærvet sind.“ Theofilos belyser dette med følgende ord: „Den der elsker sandhed hører ikke efter højtravende tale, men søger at nå ind til kernen i det der bliver sagt . . . Du har angrebet mig med tomme ord, pralet af dine guder af træ og sten som er formet og støbt, udhugget og udskåret, som hverken kan se eller høre, eftersom de er afguder og menneskehænders værk.“ — Jævnfør Salme 115:4-8.

Theofilos afslører afgudsdyrkelsens vildfarelse. Med sin sædvanlige udtryksfulde og ordrige stil forsøger han at beskrive den sande Guds virkelige natur. Han forklarer: „Gud er ubeskrivelig og kan ikke ses med det menneskelige øje. Hans herlighed er ufattelig, hans storhed uudgrundelig, hans høje stilling ligeså. Hans magt er uden lige, hans visdom uovertruffen, hans godhed og kærlighed uforlignelig.“

Theofilos fortsætter sin beskrivelse af Gud med ordene: „Men han er Herre, fordi han hersker over universet; Fader, fordi han var til før alt andet; Skaber, fordi han har skabt universet; den Højeste, fordi han står over alt andet; den Almægtige, fordi han alene styrer og favner alle.“

Dernæst fokuserer Theofilos på hvad Gud har udrettet, med en grundighed som er særegen for hans stil, der rummer en del gentagelser: „For himmelen er hans værk, jorden hans skaberværk og havet har han frembragt; mennesket har han frembragt i sit billede; solen, månen og stjernerne har han udtænkt, skabt til tegn, årstider, dage og år, så de kan tjene som menneskers trælle; alt har Gud frembragt af noget der ikke var til, for at hans storhed kan blive kendt og forstået gennem hans gerninger.“

Endnu et eksempel på Theofilos’ angreb på sin tids falske guder findes i følgende ord til Autolykos: „Navnene på dem som du siger du tilbeder, er navnene på døde mennesker. . . . Og hvilken slags mennesker? Er Saturn ikke en kannibal der udrydder og fortærer sine egne børn? Og hvis du nævner hans søn Jupiter, . . . hvordan han diede en ged . . . Og hans andre gerninger, hans blodskam, ægteskabsbrud og begær.“

Theofilos fremfører flere argumenter der underbygger hans standpunkt imod den hedenske afgudsdyrkelse. Han skriver: „Skulle jeg desuden opregne det utal af dyr der tilbedes af ægypterne, både krybdyr, kvæg, vilddyr, fugle og flodfisk . . . Grækerne og de andre nationer tilbeder sten og træ og andre fysiske genstande.“ „Men jeg tilbeder Gud, den levende og sande Gud,“ erklærer Theofilos. — Jævnfør Anden Samuelsbog 22:47; Apostelgerninger 14:15; Romerbrevet 1:22, 23.

Et værdifuldt vidnesbyrd

De formaninger og tilskyndelser der findes i Theofilos’ tredelte modskrift mod Autolykos, indeholder mange facetter og detaljer. Andre af Theofilos’ skrifter var rettet mod Hermogenes og Markion. Han skrev også opbyggende lærebøger med kommentarer til evangelierne. Det er imidlertid kun de tre bøger til Autolykos, et enkelt håndskrift, der er blevet bevaret.

Den første bog er en apologi skrevet til Autolykos som et forsvar for den kristne tro. I den anden bog til Autolykos taler han imod populær hedensk religion, spekulation, filosoffer og digtere. I Theofilos’ tredje bog sammenlignes den hedenske litteratur med Bibelen.

Det fremgår af indledningen til Theofilos’ tredje bog at Autolykos åbenbart stadig mente at sandhedens ord bestod af intetsigende myter. Theofilos kritiserer Autolykos og siger: „Du finder dig gladeligt i tåber. Ellers ville du ikke have ladet fornuftløse mænd påvirke dig med tomme ord, så du tror det almindeligt udbredte rygte.“

Hvilket ’almindeligt udbredt rygte’? Theofilos fortæller hvad det går ud på. Bagtalere „med gudløse læber retter falske beskyldninger mod os der tilbeder Gud og kaldes kristne, idet de påstår at vi promiskuøst deler vore hustruer med hinanden, at vi endog begår incest med vore egne søstre, og, hvad der er mest barbarisk og gudløst, at vi spiser menneskekød.“ Theofilos gjorde sig store anstrengelser for at bekæmpe dette helt forvanskede billede som hedningerne havde af dem der bekendte sig som kristne i det andet århundrede. Han gjorde brug af sandhedens lys som findes i Guds inspirerede ord. — Mattæus 5:11, 12.

At Theofilos havde et grundigt kendskab til Guds ord, fremgår af at han ofte henviser til både De Hebraiske og De Græske Skrifter. Han var en af de første der skrev en kommentar til evangelierne. Theofilos’ mange henvisninger til Bibelen giver os et godt indblik i den tankegang der var fremherskende på hans tid. Han brugte sit kendskab til de inspirerede skrifter til at vise hvor langt de overgår hedensk filosofi.

Måske er det ikke alle der bryder sig om den måde hvorpå Theofilos ordnede sit stof, eller hans belærende tone og mange gentagelser. Vi ved desuden ikke i hvor vid udstrækning det forudsagte frafald har haft indflydelse på nøjagtigheden af hans betragtninger. (2 Thessaloniker 2:3-12) Men da Theofilos døde omkring år 182 e.v.t., havde han åbenbart været en utrættelig apologet hvis skrifter er af interesse for sande kristne i dag.

[Illustration på side 30]

Theofilos gendrev frimodigt Autolykos’ argumenter

[Kildeangivelse på side 28]

Illustrationerne på side 28 og 30 er gengivet fra Illustrirte Pracht–Bibel/Heilige Schrift des Alten und Neuen Testaments, nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luther’s