„Dette må nødvendigvis ske“

„Jesus [sagde] til dem: ’. . . Dette må nødvendigvis ske, men enden er der ikke endnu.’“ — MATTÆUS 24:4-6.

1. Hvilket emne bør have vores interesse?

DU ER uden tvivl interesseret i hvordan dit liv og din fremtid vil forme sig. Derfor bør du også interessere dig for et emne der i 1877 tiltrak sig C. T. Russells opmærksomhed. Russell, der senere grundlagde Watch Tower Society, skrev en brochure med titlen The Object and Manner of Our Lord’s Return (Hensigten med og måden for Herrens genkomst, ikke oversat til dansk). Denne 64-siders brochure handlede om Jesu genkomst, eller fremtidige komme. (Johannes 14:3) Da apostlene ved en lejlighed befandt sig på Oliebjerget sammen med Jesus, stillede de følgende spørgsmål vedrørende denne genkomst: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse [eller „dit komme“, da. aut.] og afslutningen på tingenes ordning?“ — Mattæus 24:3.

2. Hvorfor er der mange indbyrdes modstridende opfattelser af hvordan det Jesus forudsagde, skal forstås?

² Kender du Jesu svar, og forstår du det? Hans svar findes i tre af evangelierne. Professor D. A. Carson siger: „Der findes ikke mange kapitler i Bibelen der har været årsag til så megen uenighed blandt bibelfortolkere som Mattæus 24 og parallelstederne i Markus 13 og Lukas 21.“ Dernæst føjer han sin egen opfattelse til de mange andre modstridende opfattelser. Flere af disse opfattelser, hvoraf mange blev fremsat i det forrige århundrede, afspejler mangel på tro. De der fremkom med dem, påstod at Jesus aldrig har sagt det vi læser i evangelierne, at det han sagde, senere blev forvansket, eller at hans forudsigelser ikke gik i opfyldelse — forestillinger der var et produkt af den historisk-kritiske bibelforskning. En kommentator har endda undersøgt Markusevangeliet ’i lyset af Mahayana-buddhismens filosofi’.

3. Hvilket syn har Jehovas Vidner på Jesu profeti?

³ Jehovas Vidner, derimod, anerkender Bibelens ægthed og pålidelighed, deriblandt det Jesus sagde til de fire apostle der var sammen med ham på Oliebjerget tre dage før hans død. Siden C. T. Russells tid har Guds folk gradvis fået en bedre forståelse af den profeti Jesus udtalte ved den lejlighed. I de senere år har Vagttårnet yderligere forklaret hvordan man mener at denne profeti skal forstås. Har du sat dig grundigt ind i disse oplysninger og forstået hvilken betydning de har for dit liv?a Lad os genopfriske hvad vi har lært.

En tragisk opfyldelse der var nært forestående

4. Hvad var sikkert grunden til at apostlene udspurgte Jesus om fremtiden?

⁴ Apostlene vidste at Jesus var Messias. Da de hørte ham tale om sin død, opstandelse og genkomst, må de derfor have tænkt: ’Hvis Jesus dør og går bort, hvordan kan han så udrette alt det som folk forventer af Messias?’ Jesus talte desuden om at Jerusalem og templet ville blive ødelagt. Apostlene har sikkert tænkt: ’Hvornår og hvordan vil det ske?’ Apostlene forsøgte at forstå disse ting og spurgte derfor: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet når alle disse ting skal komme til en afslutning?“ — Markus 13:4; Mattæus 16:21, 27, 28; 23:37–24:2.

5. Hvordan blev Jesu ord opfyldt i det første århundrede?

⁵ Jesus forudsagde at der ville komme krige, hungersnød, pest og jordskælv. Desuden ville der fremstå falske messiasser, de kristne ville blive hadet og forfulgt, og der ville ske en omfattende forkyndelse af den gode nyhed om Riget. Dernæst ville enden komme. (Mattæus 24:4-14; Markus 13:5-13; Lukas 21:8-19) Jesus udtalte disse ord i begyndelsen af år 33. I løbet af de følgende årtier ville hans opmærksomme disciple blive vidne til en bemærkelsesværdig opfyldelse af det han havde forudsagt. Historien viser at tegnet fik en opfyldelse dengang, og at romerne i år 66-70 bragte den jødiske tingenes ordning til ophør. Hvad skete der?

6. Hvilken udvikling fandt sted mellem romerne og jøderne i år 66?

⁶ I løbet af den varme sommer i Judæa i år 66 gik jødiske zeloter til angreb på romerske vagter i et fort i nærheden af templet i Jerusalem, hvilket også førte til voldsepisoder andre steder i landet. Professor Heinrich Graetz skriver i bogen History of the Jews: „Cestius Gallus, der som landshøvding i Syrien havde pligt til at værne om den romerske hærs ære, . . . kunne ikke længere passivt betragte oprøret der bredte sig, uden at gøre noget for at standse det. Han mønstrede sine legioner, og de omkringboende fyrster sendte frivilligt tropper.“ Denne hær på 30.000 mand omringede Jerusalem. Efter nogen kamp forskansede jøderne sig bag murene i nærheden af templet. „Fem dage i træk stormede romerne murene, men blev hver gang tvunget tilbage af judæernes pile. Det var først på den sjette dag det lykkedes dem at underminere en del af nordmuren ud for templet.“

7. Hvorfor kunne Jesu disciple se anderledes på tingene end de fleste jøder?

⁷ Forestil dig hvor forvirrede jøderne må have været, eftersom de sikkert længe har troet at Gud ville beskytte dem og deres hellige by. Jesu disciple var derimod forud blevet advaret om den ulykke der ville ramme Jerusalem. Jesus havde forudsagt følgende: „Dage skal komme over dig da dine fjender vil lægge en skanse af spidse pæle omkring dig og omringe dig og trænge dig hårdt fra alle sider, og de vil jævne dig og dine børn i dig med jorden, og de vil ikke lade sten på sten tilbage i dig.“ (Lukas 19:43, 44) Men ville det betyde døden for de kristne der i år 66 befandt sig i Jerusalem?

8. Hvilken tragedie forudsagde Jesus, og hvem var „de udvalgte“ for hvis skyld dagene ville blive afkortet?

⁸ Da Jesus besvarede apostlenes spørgsmål på Oliebjerget, sagde han: „De dage vil være trængselsdage af en sådan art som der ikke har været fra begyndelsen af skabningen som Gud skabte, frem til den tid, og som ikke vil indtræffe igen. Ja, hvis Jehova ikke afkortede dagene, ville intet kød blive frelst. Men på grund af de udvalgte, som han har udvalgt, har han afkortet dagene.“ (Markus 13:19, 20; Mattæus 24:21, 22) Dagene ville altså blive afkortet, og „de udvalgte“ blive frelst. Hvem var de udvalgte? Afgjort ikke de oprørske jøder der hævdede at tilbede Jehova, men som havde forkastet hans søn. (Johannes 19:1-7; Apostelgerninger 2:22, 23, 36) De sande udvalgte dengang var de jøder og ikkejøder der troede på Jesus som Messias og Frelser. Det var Gud der havde udvalgt dem, og på pinsedagen år 33 havde han ført dem sammen i en ny åndelig nation, „Guds Israel“. — Galaterne 6:16; Lukas 18:7; Apostelgerninger 10:34-45; 1 Peter 2:9.

9, 10. Hvordan blev dagene for det romerske angreb „afkortet“, og med hvilket resultat?

⁹ Blev dagene „afkortet“ og de salvede udvalgte i Jerusalem frelst? Professor Graetz skriver: „[Cestius Gallus] fandt det ikke tilrådeligt at fortsætte kampen mod heroiske fanatikere og indlade sig på et langvarigt felttog på en årstid hvor efterårsregnen snart ville begynde . . . og muligvis forhindre hæren i at modtage forsyninger. Det var sandsynligvis årsagen til at han fandt det klogere at vende om.“ Men uanset hvilke overvejelser Cestius Gallus har gjort sig, trak den romerske hær sig tilbage fra byen og led alvorlige tab for de forfølgende jøders hånd.

¹⁰ Dette overraskende romerske tilbagetog gjorde det muligt for noget „kød“ — Jesu disciple der var i fare inde i Jerusalem — at blive frelst. Historien bekræfter at da denne mulighed viste sig, flygtede de kristne fra området. Et storslået eksempel på Guds forudviden og hans evne til at frelse sine tilbedere! Men hvordan gik det de ikketroende jøder der forblev i Jerusalem og Judæa?

Datidens jøder ville opleve en stor trængsel

11. Hvad sagde Jesus om „denne generation“?

¹¹ Mange jøder var af den opfattelse at deres tilbedelsesordning med templet som midtpunkt ville fortsætte i det uendelige. Men Jesus sagde: „Lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker. Himmelen og jorden skal forsvinde, men mine ord skal afgjort ikke forsvinde.“ — Mattæus 24:32-35.

12, 13. Hvordan forstod Jesu disciple udtrykket „denne generation“?

¹² I årene frem til år 66 ville de kristne have set mange af de første dele af det sammensatte tegn gå i opfyldelse — krig, hungersnød og en omfattende forkyndelse af den gode nyhed om Riget. (Apostelgerninger 11:28; Kolossenserne 1:23) Men hvornår ville enden komme? Hvad mente Jesus da han sagde: ’Denne generation [græsk: geneaʹ] vil ikke forsvinde’? Jesus havde ofte kaldt den brede masse af samtidige jøder som modstod ham, deriblandt de religiøse ledere, for „en ond og utro generation“. (Mattæus 11:16; 12:39, 45; 16:4; 17:17; 23:36) Da han på Oliebjerget igen talte om „denne generation“, sigtede han tydeligvis ikke til alle de jøder der havde levet op gennem tiden; han sigtede heller ikke til sine disciple, der ganske vist var „en udvalgt slægt“. (1 Peter 2:9) Jesus sagde heller ikke at han med udtrykket „denne generation“ sigtede til et tidsrum.

¹³ Jesus tænkte snarere på de jøder der dengang modstod ham, og som ville erfare opfyldelsen af det tegn han gav. Hvad angår udtrykket „denne generation“ i Lukas 21:32, har professor Joel B. Green sagt: „I det tredje evangelium sigter udtrykket ’denne generation’ (og beslægtede udtryk) ofte til en kategori af mennesker der modsætter sig Guds hensigt. . . . [Det sigter] til folk der stædigt vender Guds hensigt ryggen.“b

14. Hvad erfarede den dalevende „generation“, og hvordan var udfaldet anderledes for de kristne?

¹⁴ Den onde generation af jødiske modstandere der kunne iagttage tegnets opfyldelse, ville også opleve afslutningen. (Mattæus 24:6, 13, 14) Og det gjorde de! I år 70 vendte den romerske hær tilbage anført af Titus, søn af kejser Vespasian. De lidelser som jøderne, der nu igen var spærret inde i byen, måtte igennem, er næsten ufattelige.c Øjenvidnet Flavius Josefus siger at da romerne havde ødelagt byen, var omkring 1.100.000 jøder omkommet og cirka 100.000 var taget til fange, hvoraf de fleste kort efter døde af sult eller omkom i de romerske arenaer. Trængselen i år 66 til 70 var den største som Jerusalem og den jødiske ordning indtil da havde oplevet og nogen sinde ville komme til at opleve. Det gik meget anderledes med de kristne der havde givet agt på Jesu profetiske advarsel og havde forladt Jerusalem efter at de romerske hære havde trukket sig tilbage i år 66. De salvede kristne „udvalgte“ blev „frelst“ eftersom de befandt sig i sikkerhed i år 70. — Mattæus 24:16, 22.

En fremtidig opfyldelse

15. Hvordan kan vi være sikre på at Jesu profeti ville få en større opfyldelse efter år 70?

¹⁵ Dette var imidlertid ikke enden. Jesus havde tidligere ladet forstå at han ville komme i Jehovas navn efter at byen var blevet ødelagt. (Mattæus 23:38, 39; 24:2) Han forklarede dette yderligere i den profeti han udtalte på Oliebjerget. Efter at have omtalt den kommende ’store trængsel’ sagde han at der derefter ville fremstå falske messiasser, og at Jerusalem i en længere periode ville blive nedtrådt af nationerne. (Mattæus 24:21, 23-28; Lukas 21:24) Kunne det betyde at profetien ville få en anden og større opfyldelse? Det bekræfter kendsgerningerne. Når vi sammenligner Åbenbaringen 6:2-8 (skrevet efter trængselen over Jerusalem i år 70) med Mattæus 24:6-8 og Lukas 21:10, 11, ser vi at der ville komme krige, hungersnød og pestsygdomme i et endnu større omfang. Denne større opfyldelse af Jesu ord har fundet sted siden den første verdenskrigs udbrud i 1914.

16-18. Hvad forventer vi at der vil ske i fremtiden?

¹⁶ Jehovas Vidner har nu i årtier sagt at den nutidige opfyldelse af tegnet viser at der vil komme endnu ’en stor trængsel’. Den nuværende onde „generation“ vil opleve denne trængsel. Det ser ud til at der igen vil forekomme en indledende fase (et angreb på al falsk religion) ligesom Gallus’ angreb i år 66 var indledningen til trængselen over Jerusalem.d Efter et ikke nærmere angivet interval vil enden så komme, en ødelæggelse i verdensomspændende målestok der vil være et modstykke til den der indtraf i år 70.

¹⁷ Om denne umiddelbart forestående trængsel sagde Jesus: „Straks efter de dages trængsel [den falske religions ødelæggelse] skal solen formørkes, og månen skal ikke give sit lys, og stjernerne vil falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter skal rystes. Og derpå vil Menneskesønnens tegn vise sig i himmelen, og da skal alle jordens stammer slå sig selv af sorg, og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed.“ — Mattæus 24:29, 30.

¹⁸ Jesus siger altså at der „efter de dages trængsel“ vil forekomme en eller anden form for himmelfænomener. (Jævnfør Joel 2:28-32; 3:15.) Det vil skræmme og chokere ulydige mennesker i den grad at de vil „slå sig selv af sorg“. Mange vil ’besvime på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord’. Men ikke de sande kristne. De vil ’løfte deres hoveder, for deres befrielse nærmer sig’. — Lukas 21:25, 26, 28.

Den kommende dom

19. Hvoraf fremgår det hvornår lignelsen om fårene og gederne vil få sin opfyldelse?

¹⁹ Det er værd at bemærke at Mattæus 24:29-31 forudsiger at (1) Menneskesønnen kommer, (2) at hans komme vil være forbundet med stor herlighed, (3) at englene vil være sammen med ham, og (4) at alle jordens stammer skal se ham. Jesus gentager disse punkter i lignelsen om fårene og gederne. (Mattæus 25:31-46) Vi kan derfor slutte at denne lignelse sigter til det tidspunkt hvor Jesus efter trængselens indledende fase vil komme med sine engle og sætte sig på sin trone for at dømme. (Johannes 5:22; Apostelgerninger 17:31; jævnfør Første Kongebog 7:7; Daniel 7:10, 13, 14, 22, 26; Mattæus 19:28.) Hvem vil blive dømt, og med hvilket resultat? Lignelsen viser at Jesus vil rette sin opmærksomhed mod alle nationer, som stod de umiddelbart foran hans himmelske trone.

20, 21. (a) Hvad vil der ske med fårene i Jesu lignelse? (b) Hvad vil der ske med gederne?

²⁰ Mænd og kvinder der omtales som symbolske får, vil blive skilt ud og vil, som et udtryk for at de ejer Jesu gunst, blive stillet ved hans højre side. Hvorfor? Fordi de har benyttet sig af muligheden for at gøre godt mod hans brødre — de salvede kristne der vil få del i Kristi himmelske rige. (Daniel 7:27; Hebræerne 2:9–3:1) I overensstemmelse med det der siges i lignelsen, har millioner af kristne, symbolske får, anerkendt Jesu åndelige brødre og aktivt støttet dem. Som følge heraf har denne store skare et bibelsk begrundet håb om at overleve ’den store trængsel’ og leve evigt i Paradiset, Guds riges jordiske domæne. — Åbenbaringen 7:9, 14; 21:3, 4; Johannes 10:16.

²¹ For de symbolske geder vil udfaldet blive et ganske andet. I Mattæus 24:30 står der at de vil „slå sig selv af sorg“ når Jesus kommer. Det er der god grund til, for de har vist at de forkaster den gode nyhed om Riget, at de modstår Jesu disciple, og at de foretrækker den verden som forsvinder. (Mattæus 10:16-18; 1 Johannes 2:15-17) Det er Jesus — ikke nogen af hans disciple på jorden — der afgør hvem der er de symbolske geder, om hvem han siger: „Disse skal gå bort til evig afskærelse.“ — Mattæus 25:46.

22. Hvilken del af Jesu profeti fortjener en nærmere undersøgelse?

²² Det har været spændende at få øget vores forståelse af profetien i Mattæus, kapitel 24 og 25. Der er imidlertid en del af Jesu profeti som fortjener yderligere opmærksomhed — „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse . . . idet den står på et helligt sted“. I denne forbindelse opfordrede Jesus sine disciple til at bruge dømmekraft og være parate til at skride til handling. (Mattæus 24:15, 16) Hvad er denne ’afskyelighed’? Hvornår står den på et helligt sted? Og hvilken indflydelse har alt dette på vores tilværelse nu og i fremtiden? Det vil blive behandlet i den følgende artikel.

[Fodnoter]

Husker du?

◻ Hvilken opfyldelse fik Mattæus 24:4-14 i det første århundrede?

◻ Hvordan blev dagene afkortet og noget kød frelst på apostlenes tid, som forudsagt i Mattæus 24:21, 22?

◻ Hvad kendetegnede den „generation“ der er omtalt i Mattæus 24:34?

◻ Hvordan ved vi at den profeti der blev fremsat på Oliebjerget, ville få en yderligere og større opfyldelse?

◻ Hvornår og hvordan ville lignelsen om fårene og gederne få sin opfyldelse?

[Illustration på side 12]

Detalje på Titusbuen i Rom der viser krigsbyttet fra det ødelagte Jerusalem

[Kildeangivelse]

Soprintendenza Archeologica di Roma

„Lad læseren bruge dømmekraft“

„Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse . . . idet den står på et helligt sted, . . . så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ — MATTÆUS 24:15, 16.

1. Hvad blev følgen af Jesu advarsel der står at læse i Lukas 19:43, 44?

HVIS man bliver gjort opmærksom på en truende fare, vil man være i stand til at undgå den. (Ordsprogene 22:3) Forestil dig den situation de kristne i Jerusalem befandt sig i efter romernes angreb i år 66 e.v.t. Jesus havde advaret om at byen ville blive omringet og ødelagt. (Lukas 19:43, 44) De fleste jøder ignorerede ham. Men hans disciple lyttede til advarselen og blev derfor reddet fra den frygtelige ulykke der indtraf i år 70.

2, 3. Hvorfor bør vi være interesserede i Jesu profeti i Mattæus 24:15-21?

² I en profeti der rækker frem til vor tid, beskrev Jesus et sammensat tegn der bestod af krige, hungersnød, jordskælv, pest og forfølgelse af kristne der forkynder Guds rige. (Mattæus 24:4-14; Lukas 21:10-19) Jesus gav også sine disciple et fingerpeg om noget der ville hjælpe dem til at vide at enden var nær — „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ skulle stå „på et helligt sted“. (Mattæus 24:15) Lad os endnu en gang undersøge disse betydningsfulde ord for at se hvilken indflydelse de har på vort liv nu og i tiden der kommer.

³ Efter at have beskrevet tegnet sagde Jesus: „Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted, (lad læseren bruge dømmekraft,) så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene. Lad ikke den der er på taget stige ned for at hente hvad der er i hans hus, og lad ikke den der er på marken vende hjem for at hente sin yderklædning. Ve de gravide kvinder og dem der har et barn at give bryst i de dage! Bliv ved med at bede om at jeres flugt ikke skal finde sted om vinteren eller på en sabbat; for der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ — Mattæus 24:15-21.

4. Hvordan gik Mattæus 24:15 i opfyldelse i det første århundrede?

⁴ Hos Markus og Lukas finder vi yderligere detaljer. Hvor Mattæus skriver „idet den står på et helligt sted“, siges der i Markus 13:14 „idet den står hvor den ikke bør stå“. Lukas 21:20 tilføjer følgende ord af Jesus: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær.“ Det hjælper os til at forstå at profetien fik sin første opfyldelse da romerne angreb Jerusalem og dens tempel — et helligt sted for jøderne, men ikke længere et helligt sted for Jehova — hvilket skete i år 66. Den fuldstændige ødelæggelse fandt sted da romerne ødelagde både byen og templet i år 70. Hvori bestod „afskyeligheden“ i det første århundrede? Og hvordan ’stod den på et helligt sted’? Svarene på disse spørgsmål vil hjælpe os til at præcisere hvordan profetien vil blive opfyldt i dag.

5, 6. (a) Hvorfor ville læserne af Daniels Bog, kapitel 9, have brug for at vise dømmekraft? (b) Hvordan gik Jesu profeti om „afskyeligheden“ i opfyldelse?

⁵ Jesus opfordrede læserne til at bruge dømmekraft. Hvilke læsere? Sandsynligvis læserne af Daniels Bog, kapitel 9. Her finder vi en profeti der viste hvornår Messias ville fremstå, og som forudsagde at han efter tre og et halvt år ville blive „ryddet bort“. Profetien lyder: „På afskyelighedernes vinge kommer en der forårsager ødelæggelse; og indtil udslettelsen vil det der er truffet afgørelse om, blive udøst over den der ligger øde.“ — Daniel 9:26, 27; se også Daniel 11:31; 12:11.

⁶ Jøderne mente at dette sigtede til det der var sket omkring 200 år tidligere da Antiochos IV havde vanhelliget templet. Jesus lod imidlertid forstå at det forholdt sig anderledes, idet han opfordrede til at bruge dømmekraft eftersom det tidspunkt da „afskyeligheden“ ville vise sig og stå på „et helligt sted“, endnu hørte fremtiden til. Det er tydeligt at Jesus sigtede til den romerske hær der i år 66 ville komme med sine karakteristiske felttegn. Disse faner eller felttegn som var blevet brugt gennem lang tid, var i realiteten afguder og var afskyelige i jødernes øjne.a Men hvornår kom de til at ’stå på et helligt sted’? Det skete da den romerske hær, med sine felttegn, angreb Jerusalem og templet, som jøderne betragtede som hellige. Romerne begyndte endog at underminere muren til tempelområdet. Det som længe havde været noget afskyeligt, stod nu på et helligt sted. — Esajas 52:1; Mattæus 4:5; 27:53; Apostelgerninger 6:13.

„Afskyeligheden“ i vor tid

7. Hvilken profeti af Jesus bliver opfyldt i vor tid?

⁷ Siden den første verdenskrig har vi set den større opfyldelse af Jesu tegn i Mattæus, kapitel 24. Læg mærke til ordene: „Når I får øje på afskyeligheden der forårsager ødelæggelse . . . idet den står på et helligt sted, . . . så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ (Mattæus 24:15, 16) Dette aspekt ved profetien må også få en opfyldelse i vor tid.

8. Hvordan har Jehovas Vidner i mange år forklaret hvem „afskyeligheden“ er i dag?

⁸ Jehovas tjenere har i mange år været overbevist om at denne profeti ville gå i opfyldelse, hvilket for eksempel fremgik af det der stod i Vagttaarnet for 1. februar 1921, hvor man kædede profetien sammen med udviklingen i Mellemøsten. Siden fulgte denne tydelige udtalelse i Vagttaarnet for 1. februar 1930: „Nationernes Forbunds hele Tendens gaar i Retning af at drage Folkene bort fra Gud og fra Kristus, og den er derfor ødelæggende, Satans Værk og en Vederstyggelighed i Guds Øjne.“ „Afskyeligheden“ (der i den danske autoriserede oversættelse kaldes „Ødelæggelsens Vederstyggelighed“) fremstod således i 1919. Senere blev Folkeforbundet afløst af De Forenede Nationer. Jehovas Vidner har længe sagt at disse menneskeskabte fredsorganisationer er afskyelige i Guds øjne.

9, 10. Hvordan har en tidligere forståelse af den store trængsel påvirket vort syn på hvornår „afskyeligheden“ ville stå på et helligt sted?

⁹ Den foregående artikel præciserede den klarere forståelse vi har fået af meget af det der siges i Mattæus, kapitel 24 og 25. Er det også på sin plads med en præcisering af hvad der menes med at ’afskyeligheden står på et helligt sted’? Det er der meget der tyder på. Ifølge Jesu profeti er dét at afskyeligheden „står på et helligt sted“, nært forbundet med udbruddet af den forudsagte „trængsel“. „Afskyeligheden“ har ganske vist eksisteret i mange år, men vi bør lægge mærke til den forbindelse der er mellem dét at den „står på et helligt sted“, og den store trængsel.

¹⁰ Guds folk havde på et tidspunkt den forståelse at den første fase af den store trængsel begyndte i 1914, og at den sidste del ville finde sted i slaget ved Harmagedon. (Åbenbaringen 16:14, 16; jævnfør Vagttaarnet for 1. august 1939, side 237.) Det er således forståeligt hvorfor man engang troede at „afskyeligheden“ i de sidste dage måtte have stået på et helligt sted umiddelbart efter den første verdenskrig.

11, 12. Hvilken revideret forståelse af den store trængsel blev fremholdt i 1969?

¹¹ I de senere år har vi imidlertid fået et andet syn på begivenhedernes gang. Torsdag den 10. juli 1969 holdt daværende vicepræsident for Watch Tower Bible and Tract Society, F. W. Franz, et opildnende foredrag ved det internationale stævne „Fred på jorden“ i New York. Under en gennemgang af vores tidligere forståelse af Jesu profeti sagde broder Franz: „Der blev givet den forklaring at den ’store trængsel’ var begyndt i 1914, og at den ikke fik lov at fortsætte til den var fuldbyrdet, men at Gud standsede den første verdenskrig i november 1918. Fra dette tidspunkt tillod Gud et interval hvori hans salvede rest af udvalgte kristne kunne udføre deres arbejde før den ’store trængsel’ blev genoptaget og afsluttedes med Harmagedonslaget.“

¹² Derefter gav han en bemærkelsesværdig korrigerende forklaring: „Skal begivenhederne i vor tid svare til begivenhederne i det første århundrede, . . . begyndte den modbilledlige ’store trængsel’ ikke i 1914. Det der overgik Jerusalems moderne modstykke i årene 1914 til 1918 var blot ’veernes begyndelse’. . . . Den ’store trængsel’ hvis lige ikke har været, ligger endnu forude, for den vil være ensbetydende med ødelæggelsen af den falske religions verdensimperium (kristenheden indbefattet) og ’krigen på Guds, den Almægtiges, store dag’ ved Harmagedon.“ Det betød at hele den store trængsel stadig lå ude i fremtiden.

13. Hvorfor er det logisk at slutte at „afskyeligheden“ først vil ’stå på et helligt sted’ engang i fremtiden?

¹³ Dette har direkte relation til forståelsen af hvornår „afskyeligheden“ står på et helligt sted. Tænk på hvad der skete i det første århundrede. Romerne angreb Jerusalem i år 66, men trak sig pludselig tilbage, hvorved noget „kød“, nemlig de kristne, fik mulighed for at blive frelst. (Mattæus 24:22) Vi forventer at den store trængsel inden længe vil begynde, og at den vil blive afkortet for Guds udvalgtes skyld. Læg mærke til følgende væsentlige punkt: I fortiden var ’afskyeligheden der stod på et helligt sted’ forbundet med det romerske angreb under general Gallus i år 66. Den nutidige parallel til dette angreb — udbruddet af den store trængsel — ligger stadig ude i fremtiden. Vi har øjensynlig endnu ikke set „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“, og som har eksisteret siden 1919, stå på et helligt sted.b Hvordan vil det ske? Og hvordan kan det berøre os?

Et fremtidigt angreb

14, 15. Hvordan hjælper Åbenbaringen, kapitel 17, os til at forstå de begivenheder der fører frem til Harmagedon?

¹⁴ Åbenbaringens Bog beretter at der i fremtiden vil ske et ødelæggende angreb på falsk religion. Kapitel 17 beskriver Guds dom over „Babylon den Store, moderen til jordens skøger“ — den falske religions verdensimperium. I den forbindelse spiller kristenheden en central rolle eftersom den hævder at stå i et særligt pagtsforhold til Gud. (Jævnfør Jeremias 7:4.) Den falske religion, inklusive kristenheden, har længe så at sige stået i forhold til „jordens konger“, men dette forhold vil ophøre når falsk religion bliver ødelagt. (Åbenbaringen 17:2, 5) Hvordan vil det ske?

¹⁵ Åbenbaringens Bog skildrer „et skarlagenrødt vilddyr“ der vil findes for en tid, dernæst forsvinde for atter at fremstå. (Åbenbaringen 17:3, 8) Dette vilddyr bliver støttet af verdensherskerne. Enkelthederne i profetien hjælper os til at identificere dette symbolske vilddyr med den fredsorganisation der i 1919 fremstod som Folkeforbundet (’en afskyelighed’), og som i dag hedder De Forenede Nationer. Åbenbaringen 17:16, 17 viser at Gud på et tidspunkt i fremtiden vil indgive visse herskere der udgør en fremtrædende del af dette „vilddyr“, den tanke at ødelægge den falske religions verdensimperium. Dette angreb vil markere udbruddet af den store trængsel.

16. Hvilken bemærkelsesværdig udvikling finder sted i forbindelse med religionen?

¹⁶ Eftersom indledningen til den store trængsel stadig hører fremtiden til, må det at ’afskyeligheden skal stå på et helligt sted’, åbenbart også være noget fremtidigt. „Afskyeligheden“ fremstod i begyndelsen af dette århundrede og har eksisteret i årtier, men på et tidspunkt i nær fremtid vil den på en ganske særlig måde stille sig på „et helligt sted“. Jesu disciple i det første århundrede har sikkert nøje fulgt begivenhedernes gang for at se hvordan afskyeligheden ville stille sig på et helligt sted, og det samme gør kristne i dag. Vi må dog vente indtil profetien går i opfyldelse, før vi forstår alle detaljer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt at der i nogle lande allerede er synlige tegn på en voksende antipati mod religion. Nogle politiske elementer som er i ledtog med tidligere kristne der er veget bort fra den sande tro, fremmer en fjendtlig holdning til religion i almindelighed og til sande kristne i særdeleshed. (Salme 94:20, 21; 1 Timoteus 6:20, 21) Som følge heraf fører politiske magter allerede nu „krig mod Lammet“, og som det fremgår af Åbenbaringen 17:14, vil denne krig intensiveres. Eftersom de naturligvis ikke rent bogstaveligt kan lægge hånd på „Guds lam“ — Jesus Kristus i hans ophøjede, herliggjorte stilling — vil de rette deres angreb mod Guds sande tilbedere, især mod hans „hellige“. (Daniel 7:25; jævnfør Romerbrevet 8:27; Kolossenserbrevet 1:2; Åbenbaringen 12:17.) Men Gud forsikrer os om at Lammet og de der er med det, vil sejre. — Åbenbaringen 19:11-21.

17. Hvad kan vi, uden at være dogmatiske, sige om det at „afskyeligheden“ vil stå på et helligt sted?

¹⁷ Vi ved at falsk religion vil blive ødelagt. Babylon den Store er „beruset af de helliges blod“ og har optrådt som en dronning, men hendes undergang er vis. Det forhold der har eksisteret på grund af den urene indflydelse hun har øvet på jordens konger, vil drastisk ændre sig, idet ’de ti horn og vilddyret’ vil nære et voldsomt had til hende. (Åbenbaringen 17:6, 16; 18:7, 8) Når ’det skarlagenrøde vilddyr’ går til angreb på den religiøse skøge, vil „afskyeligheden“ stå som en trussel på kristenhedens såkaldt hellige sted.c Ødelæggelsen vil begynde med den troløse kristenhed, der betragter sig selv som hellig.

Hvordan skal man flygte?

18, 19. Hvad får os til at tro at det at „flygte til bjergene“ ikke indebærer at man skifter religion?

¹⁸ Efter at Jesus havde forudsagt at afskyeligheden ville komme til at stå på et helligt sted, opfordrede han dem der havde dømmekraft, til at handle. Mente han at mange på dette fremskredne tidspunkt — når ’afskyeligheden står på et helligt sted’ — vil flygte fra falsk religion og antage den sande tro? Næppe. Lad os se på den første opfyldelse. Jesus sagde: „Lad dem der er i Judæa flygte til bjergene. Lad ikke den der er på taget stige ned eller gå ind for at hente noget i sit hus; og lad ikke den der er på marken vende hjem for at hente sin yderklædning. Ve de gravide kvinder og dem der har et barn at give bryst i de dage! Bliv ved med at bede om at det ikke sker om vinteren.“ — Markus 13:14-18.

¹⁹ Jesus sagde ikke at det kun var dem der opholdt sig i Jerusalem, der skulle tage bort, som om de på dette tidspunkt skulle forlade centret for jødernes tilbedelse; der siges heller ikke noget i advarselen om at de skulle skifte religion — så at sige flygte bort fra den falske religion og antage den sande. Jesu disciple behøvede ingen opfordring til at flygte fra én religion til en anden; de var allerede sande kristne. Angrebet i år 66 fik heller ikke jøderne i Jerusalem og i Judæa til at gå over fra jødedommen til kristendommen. Professor Heinrich Graetz siger at de der forfulgte de flygtende romere, vendte tilbage til byen: „Zeloterne vendte tilbage til Jerusalem (den 8. oktober) idet de jublende sang kampsange med hjerter svulmende af håb om frihed og uafhængighed. . . . Havde Gud ikke hjulpet dem lige så barmhjertigt som han havde hjulpet deres forfædre? Zeloterne frygtede ikke fremtiden.“

20. Hvordan reagerede de første kristne på Jesu advarsel om at flygte til bjergene?

²⁰ Hvordan reagerede det forholdsvis lille antal udvalgte på Jesu advarsel? Ved at forlade Judæa og flygte til bjergene på den anden side af Jordan viste de at de ikke var en del af den jødiske ordning, hverken politisk eller religiøst. De forlod hus og marker uden at tage deres ejendele med sig. Forvisset om at Jehova ville beskytte dem og sørge for dem, satte de tilbedelsen af ham over alt andet der kunne forekomme at være af betydning. — Markus 10:29, 30; Lukas 9:57-62.

21. Hvad skal vi ikke forvente når „afskyeligheden“ går til angreb?

²¹ Lad os nu se på den større opfyldelse. Vi har i mange år opfordret folk til at forlade falsk religion og antage den sande tilbedelse. (Åbenbaringen 18:4, 5) Millioner har fulgt opfordringen. Jesu profeti viser ikke at store masser vil vende sig til den sande tilbedelse når først den store trængsel bryder løs; der forekom ingen masseomvendelse af jøderne i år 66. De sande kristne vil derimod være stærkt motiverede til at give agt på Jesu advarsel og flygte.

22. Hvad kan det indebære at følge Jesu opfordring til at flygte til bjergene?

²² Vi kender ikke i øjeblikket alle detaljer vedrørende den store trængsel, men vi må logisk slutte at for vort vedkommende vil den flugt Jesus talte om, ikke betyde at vi skal flygte rent geografisk. Guds folk findes allerede overalt på kloden, praktisk taget i hver en krog. Men vi kan være sikre på at når det bliver nødvendigt at flygte, må kristne fortsat opretholde det klare skel der er mellem dem og de falske religiøse organisationer. Det er også værd at lægge mærke til at Jesus advarede mod at man gik tilbage til sit hus for at hente tøj eller andre ejendele. (Mattæus 24:17, 18) Det kan være at vi i fremtiden vil blive prøvet i forbindelse med vort syn på materielle ting; er de vigtigere for os end den frelse som alle der står på Guds side, vil erfare? Flugten i dag kan betyde at vi kommer ud for visse trængsler og må lide visse afsavn. Vi må være parate til at tage hvad der kommer, ligesom vore trosfæller i fortiden der flygtede fra Judæa til Peræa på den anden side af Jordanfloden.

23, 24. (a) Hvor er det eneste sted vi kan blive beskyttet? (b) Hvilken virkning bør Jesu ord om ’afskyeligheden der står på et helligt sted’ have på os?

²³ Vi må uden vaklen sikre os at det altid er Jehova og hans bjerglignende organisation der er vores tilflugt. (2 Samuel 22:2, 3; Salme 18:2; Daniel 2:35, 44) Det er her vi vil finde beskyttelse. Vi vil ikke følge de menneskemasser som vil flygte til „hulerne“ og skjule sig „i bjergenes klipper“ — de organisationer og institutioner der måtte forblive en meget kort tid efter at Babylon den Store er blevet ødelagt. (Åbenbaringen 6:15; 18:9-11) Tiderne vil måske blive vanskeligere — ligesom det i år 66 var vanskeligt for gravide kvinder som flygtede fra Judæa, og for alle andre der blev nødt til at rejse i koldt og regnfuldt vejr. Men vi kan være forvissede om at Gud vil gøre det muligt at overleve. Lad os allerede nu styrke vor tillid til Jehova og hans søn, der i dag regerer som konge i Riget.

²⁴ Der er ingen grund til at gå og frygte det der skal ske. Jesus ønskede ikke at skræmme sine disciple i det første århundrede, og han ønsker heller ikke at vi skal være bange, hverken i dag eller i tiden der kommer. Han har fremsat advarselen for at vi kan indstille os på det der skal ske. Det er jo ikke de lydige kristne der vil blive straffet når ødelæggelsen rammer den falske religion og resten af denne onde tingenes ordning. De sande kristne vil bruge dømmekraft og reagere på advarselen om ’afskyeligheden der står på et helligt sted’. Deres urokkelige tro vil få dem til at handle beslutsomt. Lad os aldrig glemme Jesu løfte: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ — Markus 13:13.

[Fodnoter]

Husker du?

◻ Hvad viste „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“ sig at være i det første århundrede?

◻ Hvorfor er det rimeligt at tro at det tidspunkt da „afskyeligheden“ i vor tid vil stå på et helligt sted, endnu ligger ude i fremtiden?

◻ Hvilket angreb af en ’afskyelighed’ er forudsagt i Åbenbaringen?

◻ I hvilken forstand kan vi blive nødt til at „flygte“?

[Illustration på side 16]

Babylon den Store kaldes „moderen til jordens skøger“

[Illustration på side 17]

Det skarlagenrøde vilddyr i Åbenbaringen, kapitel 17, er den ’afskyelighed’ Jesus omtalte

[Illustration på side 18]

Vilddyret vil rette et ødelæggende angreb på religionen

Vær årvågen og flittig!

„Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ — MATTÆUS 25:13.

1. Hvad så apostelen Johannes frem til?

I DEN sidste samtale der er nedskrevet i Bibelen, lovede Jesus: „Jeg kommer hurtigt.“ Hertil svarede apostelen Johannes: „Amen! Kom, Herre Jesus.“ Apostelen tvivlede ikke på at Jesus ville komme. Johannes var blandt de apostle som havde spurgt Jesus: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse [græsk: parousiʹa] og afslutningen på tingenes ordning?“ Johannes så derfor tillidsfuldt frem til Jesu fremtidige nærværelse. — Åbenbaringen 22:20; Mattæus 24:3.

2. Hvordan betragter kirkerne Jesu nærværelse?

² En sådan sikker forventning er sjælden nu om stunder. Mange kirker har en officiel lære om Jesu „komme“, men det er de færreste kirkemedlemmer der virkelig forventer hans genkomst, hvilket fremgår af den måde de lever på. I bogen The Parousia in the New Testament siges der: „Parousia-forventningen har kun en meget begrænset positiv indflydelse på kirkens liv, tanker og virke. . . . Den iver hvormed kirken skulle påtage sig sin opgave med at omvende folk og missionere for at forkynde evangeliet, er meget svækket, om ikke fuldstændig forsvundet.“ Det gælder dog ikke alle.

3. (a) Hvad er sande kristnes holdning til parousiʹa? (b) Hvad vil vi nu se nærmere på?

³ Jesu sande disciple ser ivrigt frem til enden på den nuværende onde tingenes ordning. Mens vi loyalt holder fast ved denne forventning, må vi bevare den rette indstilling til alt det der er forbundet med Jesu nærværelse, og leve i overensstemmelse hermed. Det vil sætte os i stand til at ’holde ud til enden og blive frelst’. (Mattæus 24:13) Da Jesus fremsatte den profeti vi finder i Mattæus, kapitel 24 og 25, gav han os samtidig nogle kloge råd som det vil gavne os at følge. Kapitel 25 indeholder nogle lignelser som du sandsynligvis kender, deriblandt lignelsen om de ti jomfruer (de kloge og tåbelige jomfruer) og lignelsen om talenterne. (Mattæus 25:1-30) Hvad kan vi lære af disse illustrationer?

Vær årvågne ligesom de fem jomfruer!

4. Hvad er kernen i lignelsen om jomfruerne?

⁴ Måske har du lyst til at læse lignelsen om jomfruerne endnu en gang. Vi finder den i Mattæus 25:1-13. Den handler om et stort jødisk bryllup hvor brudgommen går hen til brudens hjem for at ledsage hende til sit eget eller til sin fars hus. En sådan procession kunne indbefatte musikere og sangere, og man vidste ikke nøjagtig hvornår processionen ville ankomme. I lignelsen ventede de ti jomfruer til ud på natten på at brudgommen skulle ankomme. Fem havde været så tåbelige at de ikke havde medbragt tilstrækkeligt med lampeolie, og måtte derfor gå ud og købe mere. De andre fem havde klogeligt nok medbragt ekstra olie i nogle beholdere som de, om nødvendigt, kunne fylde på lamperne i løbet af ventetiden. Det var kun disse fem jomfruer der var til stede og parate da brudgommen ankom. Det var derfor kun dem der fik lov til at gå med ind til festen. Da de fem tåbelige jomfruer kom tilbage, var det for sent for dem at komme ind.

5. Hvilke skriftsteder hjælper os til at forstå den billedlige betydning af lignelsen om jomfruerne?

⁵ Der er meget i denne lignelse der skal forstås billedligt. Bibelen omtaler for eksempel Jesus som en brudgom. (Johannes 3:28-30) Jesus sammenlignede sig med en kongesøn for hvem der var forberedt en bryllupsfest. (Mattæus 22:1-14) Bibelen sammenligner også Jesus med en ægtemand. (Efeserne 5:23) Det er interessant at mens de salvede andre steder beskrives som Kristi „brud“, omtales der ikke nogen brud i lignelsen om jomfruerne. (Johannes 3:29; Åbenbaringen 19:7; 21:2, 9) Den omtaler dog ti jomfruer, og de salvede sammenlignes andre steder med en jomfru der er lovet bort til ægteskab med Kristus. — 2 Korinther 11:2.a

6. Hvilken tilskyndelse gav Jesus som afslutning på lignelsen om jomfruerne?

⁶ Foruden disse detaljer og lignelsens profetiske betydning kan man udlede en nyttig lære af denne lignelse. Det er for eksempel værd at bemærke at Jesus sluttede lignelsen med at sige: „Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ Lignelsen understreger at vi hver især må være årvågne og opmærksomme på at enden for denne onde tingenes ordning nærmer sig. Afslutningen vil med usvigelig sikkerhed komme selv om vi ikke kan sige nøjagtig hvornår. Læg i den forbindelse mærke til den indstilling der prægede de to grupper jomfruer.

7. I hvilken forstand viste fem af jomfruerne i lignelsen sig at være tåbelige?

⁷ Jesus sagde: „Fem af dem var tåbelige.“ Var de tåbelige fordi de ikke troede at brudgommen ville komme? Var de optaget af at jage efter fornøjelser? Eller var de blevet ført bag lyset? Ingen af delene. Jesus sagde at disse fem „gik ud for at møde brudgommen“. De vidste at han ville komme, og de ønskede at være der når det skete, så de kunne komme med til „bryllupsfesten“. Men var de tilstrækkelig forberedte? De ventede på ham et stykke tid, til „midt om natten“, men de var ikke forberedte på at tage imod ham på et hvilket som helst tidspunkt, hvad enten det var før eller senere end de i begyndelsen havde forestillet sig.

8. Hvordan viste fem af jomfruerne i lignelsen at de var kloge?

⁸ De andre fem — dem Jesus kalder kloge — tog også ud med tændte lamper i forventning om brudgommens ankomst. De måtte også vente, men de var „kloge“. Det græske ord der er oversat med „kloge“, kan indeholde tanken om det at være „forudseende, fornuftig, eje praktisk visdom“. Disse fem viste at de var kloge ved at medbringe beholdere med ekstra olie som de om nødvendigt kunne fylde på lamperne. De var så opsatte på at være parate når brudgommen ankom, at de ikke ville give noget af deres olie bort. En sådan årvågenhed var ikke malplaceret, hvilket fremgår af at de var til stede og helt parate da brudgommen ankom. De der var parate, gik med ham ind til bryllupsfesten, hvorefter døren blev lukket.

9, 10. Hvad skal vi lære af lignelsen om jomfruerne, og hvilke spørgsmål kan vi stille os selv?

⁹ Det var ikke en belæring i bryllupsetikette Jesus gav her. Det var heller ikke en belæring om at dele med andre. Det man skulle lære, var: „Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ Spørg derfor dig selv: ’Er jeg virkelig årvågen hvad angår Jesu nærværelse?’ Vi tror at Jesus nu regerer i himmelen, men hvor meget er vi optaget af at ’Menneskesønnen vil komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed’? (Mattæus 24:30) „Midt om natten“ var brudgommens ankomst afgjort nærmere end da jomfruerne gik ud for at møde ham. På samme måde er det tidspunkt hvor Menneskesønnen vil komme for at udslette den nuværende onde tingenes ordning, nærmere nu end da vi begyndte at se frem til hans komme. (Romerne 13:11-14) Er vi forblevet årvågne, og ønsker vi at være endnu mere årvågne jo mere tiden nærmer sig?

¹⁰ Det kræver konstant årvågenhed hvis man skal adlyde påbudet om at holde sig vågen. Fem jomfruer lod deres lamper løbe tør for olie og gik ud for at købe mere. I dag kan en kristen også blive så distraheret at han ikke er helt parat til Jesu forestående komme. Det skete for nogle af de kristne i det første århundrede. Det kan også ske for nogle i dag. Vi må derfor spørge os selv: ’Er det ved at ske for mig?’ — 1 Thessaloniker 5:6-8; Hebræerne 2:1; 3:12; 12:3; Åbenbaringen 16:15.

Vær flittige mens enden nærmer sig

11. Hvilken lignelse fremholdt Jesus dernæst, og hvilken anden lignelse minder den om?

¹¹ I sin næste lignelse tilskyndede Jesus ikke blot sine disciple til at være årvågne. Efter at have fortalt om de kloge og tåbelige jomfruer, fortalte han lignelsen om talenterne. (Læs Mattæus 25:14-30.) Denne lignelse har mange lighedspunkter med lignelsen om minerne, som Jesus tidligere havde fremsat fordi mange mente „at Guds rige øjeblikkelig ville vise sig“. — Lukas 19:11-27.

12. Hvad er kernen i lignelsen om talenterne?

¹² I lignelsen om talenterne fortalte Jesus om en mand der, før han rejste udenlands, kaldte tre af sine trælle til sig. En betroede han fem talenter, en anden to og den sidste kun én — „hver efter hans evne“. Der er sikkert tale om sølvtalenter, en møntenhed der dengang svarede til hvad en arbejder kunne tjene på 14 år — altså virkelig mange penge. Da manden vendte tilbage, skulle trællene aflægge regnskab og fortælle hvad de havde udrettet i den ’lange tid’ han havde været bortrejst. De to første trælle havde fordoblet værdien af det der var blevet betroet dem. Manden roste dem og lovede dem yderligere ansvarsopgaver og sluttede med at sige: „Gå ind til din herres glæde.“ Trællen der havde fået betroet én talent, hævdede at hans herre var alt for krævende, og han havde ikke gjort fordelagtig brug af talenten. Han havde derimod skjult den og ikke engang sat den i banken så den kunne have givet renter. Hans herre kaldte ham en ’ond og doven træl’ fordi han havde modarbejdet hans interesser. Derfor blev talenten taget fra ham, og han blev kastet udenfor. „Dér vil han græde og skære tænder.“

13. Hvilke lighedspunkter er der mellem Jesus og herren i lignelsen?

¹³ Også detaljerne i denne lignelse kan forstås billedligt. For eksempel var manden der rejste udenlands, et billede på Jesus der ville forlade sine disciple og tage til himmelen, hvor han ville vente i lang tid indtil han modtog kongemagt.b (Salme 110:1-4; Apostelgerninger 2:34-36; Romerne 8:34; Hebræerne 10:12, 13) Men også her kan vi i bredere forstand udlede en lære som vi alle burde følge i vort liv. Hvilken lære?

14. Hvilken vigtig egenskab understreges i lignelsen om talenterne?

¹⁴ Det fremgår klart af Jesu lignelse at vi, hvad enten vi har håb om udødeligt liv i himmelen eller evigt liv i et paradis på jorden, bør bruge vore kræfter fuldt ud i den kristne gerning. Faktisk kan budskabet i denne lignelse sammenfattes i ét ord: flid. Apostlene satte eksemplet fra pinsedagen år 33 og fremefter. Vi læser: „Med mange andre ord vidnede [Peter] grundigt og blev ved at tilskynde dem idet han sagde: ’Lad jer frelse fra denne forkvaklede generation.’“ (Apostelgerninger 2:40-42) Hans indsats blev belønnet med renters rente. Efterhånden som andre sluttede sig til apostlene i den kristne gerning, forkyndte de også flittigt, og den gode nyhed ’voksede i hele verden’. — Kolossenserne 1:3-6, 23; 1 Korinther 3:5-9.

15. På hvilken særlig måde kan vi anvende lignelsen om talenterne?

¹⁵ Vi skal huske at denne lignelse blev fremsat i forbindelse med en profeti om Jesu nærværelse. Vi har rigeligt med vidnesbyrd om at vi i dag oplever Jesu parousiʹa, og at hans nærværelse inden længe vil nå sit klimaks. Det er værd at huske den forbindelse Jesus knyttede mellem „enden“ og det arbejde kristne må udføre: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Med dette i tanke, hvilken af trællene ligner vi så? Spørg dig selv: ’Kunne der være grund til at tro at jeg er ligesom den træl der skjulte det der var blevet ham betroet, mens han måske beskæftigede sig med sine egne personlige gøremål? Eller er det tydeligt at jeg er som de gode og trofaste trælle? Er jeg helt og fuldt optaget af at øge Herrens interesser ved hver en lejlighed?’

Årvågne og flittige under Kristi nærværelse

16. Hvad er budskabet i de to lignelser vi har set på?

¹⁶ Ud over at disse to lignelser har en billedlig og profetisk betydning, indeholder de en opmuntring direkte fra Jesus selv. Han siger klart og tydeligt: Vær årvågne; vær flittige, især når I ser tegnet på Kristi parousiʹa. Det er nu! Spørgsmålet er derfor om vi virkelig er årvågne og flittige.

17, 18. Hvilken vejledning gav disciplen Jakob om Jesu nærværelse?

¹⁷ Jesu halvbroder Jakob var ikke en af dem der befandt sig på Oliebjerget og hørte Jesu profeti; men han hørte om den senere og fik tydeligvis fat i meningen. Han skrev: „Vær derfor tålmodige, brødre, indtil Herrens nærværelse. Se! Landmanden venter på jordens dyrebare frugt, idet han er tålmodig med den, indtil han får tidligregn og sildigregn. I må også være tålmodige; styrk jeres hjerter, for Herrens nærværelse er kommet nær.“ — Jakob 5:7, 8.

¹⁸ Efter at have forsikret de kristne om at Gud vil dømme dem der har misbrugt deres rigdom, opfordrer Jakob de kristne til ikke at blive utålmodige mens de venter på Jehovas indgriben. En utålmodig kristen kunne måske blive så oprevet over den uret der er blevet begået, at han føler han må tage sagen i sin egen hånd. Men det bør han ikke gøre, for dommens time vil helt sikkert komme, hvilket Jakobs illustration med landmanden klart viser.

19. I hvilken forstand kunne en israelitisk landmand være tålmodig?

¹⁹ En israelitisk landmand der såede sin afgrøde, måtte vente — først på at spiren viste sig, dernæst på at planten modnedes, og til sidst på høsten. (Lukas 8:5-8; Johannes 4:35) I disse måneder kunne han, måske med god grund, nære en vis bekymring. Ville tidligregnen komme, og ville nedbøren være tilstrækkelig? Hvordan ville det gå med sildigregnen? Ville utøj eller uvejr ødelægge planterne? (Jævnfør Joel 1:4; 2:23-25.) Under alle omstændigheder kunne en israelitisk landmand sætte sin lid til Jehova og det naturens kredsløb som han har sat i gang. (5 Mosebog 11:14; Jeremias 5:24) Landmandens tålmodighed var i virkeligheden ensbetydende med fortrøstningsfuld forventning. Han var overbevist om at det han ventede på, ville komme. Det ville ske!

20. Hvordan kan vi vise tålmodighed i overensstemmelse med Jakobs vejledning?

²⁰ En landmand ved sædvanligvis omtrent hvornår der skal høstes, men de kristne i det første århundrede kunne ikke regne sig frem til hvornår Jesu nærværelse ville indtræffe. Men den ville indtræffe. Jakob skrev: „Herrens nærværelse [parousiʹa] er kommet nær.“ På det tidspunkt Jakob skrev disse ord, kunne man endnu ikke se opfyldelsen af det store, verdensomspændende tegn på Kristi nærværelse. Men det kan man nu! Hvordan bør vi derfor betragte den tid vi lever på? Tegnet er der! Vi ser det! Vi kan med overbevisning sige: ’Jeg ser tegnet gå i opfyldelse.’ Vi kan derfor med fortrøstning sige: ’Herrens nærværelse er en realitet, og dens klimaks er nær.’

21. Hvad er vi fast besluttede på?

²¹ Eftersom det forholder sig sådan, har vi en særlig grund til at mærke os og følge den lære vi kan udlede af de to lignelser vi her har set på. Jesus sagde: „Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ (Mattæus 25:13) Det er afgjort tiden til at være nidkær i den kristne tjeneste. Lev hver dag på en måde der viser at du har fået fat i meningen med det Jesus sagde. Vær årvågen! Vær flittig!

[Fodnoter]

Husker du?

◻ Hvad er den vigtigste lære vi kan udlede af lignelsen om de kloge og de tåbelige jomfruer?

◻ Hvilket vigtigt råd giver Jesus gennem lignelsen om talenterne?

◻ I hvilken forstand ligner vores tålmodighed i forbindelse med Kristi parousiʹa den tålmodighed en israelitisk landmand måtte udvise?

◻ Hvorfor er det en særdeles spændende, men også krævende tid vi lever på?

[Illustration på side 23]

Hvad kan vi lære af lignelserne om jomfruerne og talenterne?