Spørgsmål fra læserne

■ Kan man, i betragtning af de nye oplysninger om udøbtes deltagelse i forkyndelsen, lade en der studerer Bibelen komme med for at se hvordan forkyndelsen foregår?

Hovedregelen er den at udøbte der ledsager Jehovas vidner i forkyndelsen fortrinsvis er nogle der har kvalificeret sig som forkyndere af den gode nyhed.

Begrundelsen herfor er at mange respekterer Jehovas vidner for det enestående arbejde de udfører ved at ’gøre disciple’ og undervise dem fra hus til hus og gennem hjemmebibelstudier. (Mattæus 28:19, 20) Hvad ville de besøgte da slutte om en der ledsagede et Jehovas vidne i forkyndelsen? De ville sandsynligvis gå ud fra at ledsageren også var en ordets tjener, eller meget nær ved at være det.

Der kan dog anføres nogle få undtagelser.

Ældste har i sjældne tilfælde givet en journalist, en universitetslærer eller lignende, tilladelse til at ledsage en forkynder i tjenesten fra hus til hus for at vedkommende kunne se hvordan det foregår. Hans eller hendes udseende og opførsel ved denne lejlighed bør dog ikke stride imod vore normer, og forkynderen vil måske ønske at gøre de besøgte opmærksomme på at ledsageren er en journalist eller lærer der ønsker at iagttage hvordan vi udfører vort bibelske arbejde.

Desuden tager kristne forældre deres børn med i forkyndelsen, også selv om de er for små eller på anden måde for umodne til at blive betragtet som udøbte forkyndere. Forældrene lader således ikke deres børn være alene hjemme. De tager dem med, og mens de „vandrer på vejen“ i forkyndelsen har de mulighed for at tale med børnene om Guds ord og gerninger. (5 Mosebog 6:4-7) Dette er imidlertid en del af det kristne familieliv — der er ikke tale om at en forkynder bringer en udenforstående med som iagttager. Denne oplæring fra forældrenes side forbereder børnene til den dag hvor de selv er i stand til at prise Jehova som forkyndere. — Mattæus 21:15, 16; jævnfør Organiseret til at fuldføre vor tjeneste, side 96, 97.

Hvordan forholder det sig da med en der studerer Bibelen og som er på vej til at blive en discipel? Han har god grund til at fortælle slægtninge, arbejdskammerater, naboer og andre om „Guds storslåede gerninger“ som han har lært at kende gennem Bibelen. (Apostelgerninger 2:11) Forhåbentlig kan han på et tidspunkt se behovet for at „forkynde Guds ord“ på organiseret vis sammen med Jehovas vidner. — Apostelgerninger 13:5.

Vagttårnet oplyste sidste år hvilke skridt der bør tages før en elev slutter sig til Jehovas vidner i deres tjeneste og bliver en udøbt forkynder. Det siger sig selv at han bør have et grundlæggende kendskab til Bibelen, forstå og efterleve Guds moralnormer og selv ønske at deltage i den offentlige forkyndelse sammen med Jehovas vidner. To ældste fra menigheden kan ved en opmuntrende samtale drøfte disse punkter med ham og det Jehovas vidne der studerer Bibelen med ham.a Dette bør gøres før eleven indbydes til at ledsage forkynderen i tjenesten for at modtage en progressiv oplæring.

De første gange en kvalificeret elev deltager i forkyndelsen vil han sikkert ønske at følges med forkynderen for at lære hvordan tjenesten udføres. Forkynderen kan gradvis oplære ham, for eksempel ved at bede ham læse skriftsteder højt, og senere lade ham indlede besøg på egen hånd. Han kan aflevere sin første rapport når han således er begyndt at deltage aktivt i forkyndelsen fra hus til hus. At han efterhånden får en større andel i forkyndelsen stemmer med Jesu ord: „En elev står ikke over sin lærer, men enhver som er fuldt ud oplært vil være som sin lærer.“ — Lukas 6:40.

[Fodnote]