Vær forberedt på Jehovas dag!

Hovedpunkter fra Første Thessalonikerbrev

JEHOVAS dag! De kristne i oldtidens Thessalonika troede at denne dag var nært forestående. Tog de fejl? Hvornår ville den komme? Apostelen Paulus bragte dette og andre vigtige emner på bane i sit første brev til thessalonikerne. Brevet er skrevet i Korinth omkring år 50 efter vor tidsregning.

Paulus og Silas havde oprettet menigheden i Thessalonika, som var administrationscenter for den romerske provins Makedonien. (Apostelgerninger 17:1-4) Senere, i sit første brev til thessalonikerne, gav Paulus ros og formaning og omtalte Jehovas dag. Vi kan også høste gavn af dette brev, især nu hvor Jehovas dag er så nær.

Ros og opmuntring

Paulus indleder med at rose thessalonikerne for deres trofaste arbejde og deres udholdenhed. (1:1-10) Det var også al ære værd at de havde taget imod ordet „under megen trængsel med hellig ånds glæde“. Efterligner du Paulus’ eksempel ved at rose andre?

Apostelen har sat et godt eksempel. (2:1-12) Til trods for at han var blevet forsmædeligt behandlet i Filippi, havde han ’ved Guds hjælp taget mod til sig til at fremholde Guds gode nyhed’ for thessalonikerne. Han var gået langt uden om smigrende tale, havesyge og ære fra mennesker. Han var heller ikke blevet en bekostelig byrde for dem, men havde optrådt med samme nænsomhed som den hvormed en ammende moder behandler sit barn. Et godt eksempel for ældste i dag!

Paulus opmuntrer herefter thessalonikerne til at forblive trofaste under forfølgelse. (2:13-3:13) De havde udholdt forfølgelse fra deres landsmænd, og Timoteus havde bragt Paulus en god rapport om deres åndelige tilstand. Apostelen bad om at deres kærlighed måtte strømme over og om at deres hjerter måtte være stærke. I dag beder Jehovas vidner også for trosfæller der forfølges, og søger at opmuntre dem, idet de glæder sig når de hører om deres trofasthed.

Forbliv åndeligt vågne!

Thessalonikerne bliver derpå vejledt. (4:1-18) De tilskyndes til i højere grad at vandre på en måde der behager Gud og vise større broderkærlighed, mens de arbejder med deres hænder for at dække deres materielle behov. De skal også trøste hinanden med håbet om at de åndsavlede trosfæller som er døde, vil blive oprejst først, under Jesu nærværelse, og blive forenet med ham. Derefter vil de salvede der endnu lever, efter deres død og opstandelse blive forenet med Kristus og med dem der allerede er blevet oprejst til himmelsk liv.

Dernæst gør Paulus rede for Jehovas dag og giver yderligere vejledning. (5:1-28) Efter bekendtgørelsen af „fred og sikkerhed“ vil Jehovas dag komme som en tyv, med pludselig undergang til følge. Thessalonikerne må derfor holde sig åndeligt vågne, beskyttet af troens og kærlighedens brystharnisk og af frelseshåbet som hjelm. De må agte dem der præsiderer i menigheden særlig højt og holde sig fra det der er ondt. Det samme skal vi gøre i dag.

Paulus’ første brev til thessalonikerne bør tilskynde os til at rose og opmuntre vore trosfæller. Det bør også tilskynde os til at lægge en eksemplarisk opførsel og indstilling for dagen. Endelig kan brevets vejledning hjælpe os til at være forberedte på Jehovas dag.

[Ramme/illustration på side 22]

Brystharnisk og hjelm: Paulus tilskynder til åndelig årvågenhed med ordene: „Lad os være ædru og have troens og kærlighedens brystharnisk på og som hjelm frelseshåbet.“ (1 Thessaloniker 5:8) Brystharnisken var den del af soldatens rustning der beskyttede brystet. Den bestod af skæl, ringe eller massive metalplader. Svarende hertil yder troens brystharnisk en åndelig beskyttelse. Hjelmen var en militær hovedbeklædning, ofte af metal, hvis formål var at beskytte krigeren under kampen. Ligesom en hjelm beskytter soldatens hoved, beskytter frelseshåbet den kristnes sind og tanker, hvorved han bliver i stand til at bevare sin uangribelighed. Vi forstår hvor vigtigt det er at Jehovas folk bærer en sådan rustning! — Efeserne 6:11-17.