Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w91 15/1 s. 31
  • Hav tillid til at Gud giver styrke

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hav tillid til at Gud giver styrke
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Lid ondt og undervis med mildhed
  • Forkynd ordet!
  • Bibelens 55. bog — Andet Timoteusbrev
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
  • Vig ikke tilbage
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Hvordan behandler vi sandhedens ord på rette måde?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2003
  • „Fuldfør din tjeneste“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1991
w91 15/1 s. 31

Hav tillid til at Gud giver styrke

Hovedpunkter fra Andet Timoteusbrev

JEHOVA giver sine tjenere kraft til at udholde prøvelser og forfølgelse. Timoteus og andre kristne havde virkelig brug for denne kraft fra Gud! En stor ildebrand hærgede nemlig Rom i år 64, og der gik rygter om at kejser Nero var brandstifteren. For at fjerne mistanken skød Nero skylden på de kristne, hvilket åbenbart fremkaldte en voldsom bølge af forfølgelse. På dette tidspunkt (omkring år 65) blev apostelen Paulus sandsynligvis igen sat i fangenskab i Rom. Men selv om han stod ansigt til ansigt med døden, skrev han sit andet brev til Timoteus.

Paulus’ brev forberedte Timoteus på at modstå frafaldne og holde ud under forfølgelse. Det opmuntrede ham til fortsat at gøre åndelige fremskridt og fortalte om Paulus’ forhold i fangenskabet. Brevet hjælper også sine læsere i dag til at have tillid til at Jehova giver styrke.

Lid ondt og undervis med mildhed

Gud giver forkyndere af den gode nyhed styrke til at udholde forfølgelse. (1:1-18) Paulus glemmer aldrig Timoteus i sine bønner, og han mindes hans tro, der er uden hykleri. Gud gav ikke Timoteus „fejheds ånd, men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd“. Han skal ikke skamme sig over vidnesbyrdet, men lide ondt for den gode nyheds skyld. Timoteus må ’bevare det mønster af sunde ord’ som han har hørt af Paulus. Vi bør på samme måde nøje holde os til den uforfalskede kristne sandhed, selv om andre vender sig bort fra den.

Det Timoteus er blevet undervist i, skal han betro til trofaste mennesker, der så igen skal undervise andre. (2:1-26) Han bliver tilskyndet til at være en god Kristi soldat og forblive trofast når han lider ondt. Paulus selv må lide ondt i sine lænker, fordi han forkynder den gode nyhed. Timoteus må gøre sit yderste for at fremstille sig som en godkendt arbejder og gå uden om tom snak der krænker det der er helligt. Og en Herrens træl skal belære andre med mildhed.

Forkynd ordet!

Det vil være nødvendigt med styrke fra Jehova for at kunne klare vanskelighederne i de sidste dage og holde sig til sandheden fra Bibelen. (3:1-17) Blandt de gudløse vil der fremstå mænd som „altid lærer og dog aldrig er i stand til at komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. Sådanne „onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre, idet de leder vild og ledes vild“. Timoteus skal derimod ’blive i det han har lært’. Det skal vi også, for vi ved at ’hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, retledning, reformering og optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning’.

Timoteus skal modstå frafaldne og fuldføre sin tjeneste. (4:1-22) Det kan han gøre ved at ’forkynde ordet’ og holde sig til det. Dette har altafgørende betydning, for menigheden står over for ’en ugunstig tid’ hvor nogle vil fremføre falsk lære. I dag holder Jehovas vidner sig også til Guds ord. Uden opsættelse forkynder de ordet i menigheden og for mennesker udenfor, og det selv under ugunstige omstændigheder. Paulus har „bevaret troen“, selv om nogle svigtede ham. Men ’Herren indgød ham kraft, for at forkyndelsen kunne blive fuldført gennem ham’. Måtte vi også have tillid til at Jehova giver os kraft så vi fortsat kan forkynde den gode nyhed.

[Ramme/​illustration på side 31]

En god soldat: Paulus tilskynder Timoteus: „Vær som en god Kristi Jesu soldat med til at lide ondt. Enhver der tjener som soldat undlader at indvikle sig i livets erhvervsmæssige beskæftigelser, for at han kan opnå godkendelse hos den der har hvervet ham som soldat.“ (2 Timoteus 2:3, 4) En romersk soldat af fodfolket ’led ondt’ når han bar sin udrustning, der blandt andet bestod af tunge våben, en økse, en kurv og proviant til tre dage. (Jødernes Krig mod Romerne af Josefus, 3. bog, kapitel V) Han syslede ikke med erhvervsmæssige interesser, for det ville hans overordnede ikke synes om, og desuden fik han sine udgifter dækket. En kristen må på tilsvarende måde udholde de prøvelser der er forbundet med at være „en god Kristi Jesu soldat“. Skønt han måske har verdsligt arbejde for at kunne opfylde sine bibelske forpligtelser, bør han ikke gå for højt op i det materielle og derved slække på sin åndelige krigsførelse. (1 Thessaloniker 2:9) Når han forkynder fra hus til hus svinger han „åndens sværd, det vil sige Guds ord“, og hjælper mennesker til at frigøre sig fra religiøse vildfarelser. (Efeserne 6:11-17; Johannes 8:31, 32) Det er livet det gælder!

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del