Samarbejd med universets store Organisator
„Vi er Guds medarbejdere. I er Guds mark under dyrkning, Guds bygning.“ — 1 Korinter 3:9.
1. Hvilket udtryk vakte for godt 60 år siden tilhørernes begejstring, og hvilken indvirkning fik det på den tids oprigtige bibelstudenter?
„GUDS ORGANISATION.“ Dette udtryk blev for godt 60 år siden brugt af et medlem af Vagttårnsselskabets redaktionelle stab ved den daglige bibeldrøftelse i spisesalen på Betel i Brooklyn, til betelfamiliens store begejstring. Dette særlige udtryk, „Guds organisation“, skulle få indvirkning på det disse bibelstudenter i fremtiden ville tænke, sige og skrive. Det gav dem et større åndeligt udsyn med hensyn til hele skaberværket og fik stor indflydelse på deres indstilling til universets store Organisator, Jehova Gud.
2. Hvordan kan ordet „organisation“ defineres, i overensstemmelse med dets græske rodord?
2 Dette kan måske forekomme underligt i dag, hvor ordet „organisation“ ofte bruges af Jehovas vidner, der sætter stor pris på den forret det er at samarbejde med universets Organisator. (1 Korinter 3:5-9) Ordet „organisation“ stammer fra det græske ord orʹganon. Dette betegner blandt andet et værktøj eller redskab hvormed et arbejde udføres. Det forekommer flere gange i Septuaginta-oversættelsen og henviser her til et musikinstrument, for eksempel Davids harpe. Roden til dette ord er erʹgon, et navneord der betyder „arbejde“. En organisation er altså en sammenslutning oprettet med det formål at få et stykke arbejde udført på den bedst mulige måde og med det mindst mulige forbrug af tid og energi.
Tidligere forståelser af organisation
3. Hvad stod der i dette blads engelske udgave for marts 1883 om „vor organisation“?
3 For år tilbage havde bibelstudenterne imidlertid svært ved at finde den rette anvendelse af ordet „organisation“. I den engelske udgave af Vagttårnet for marts 1883 hed det for eksempel:
„Men selv om det er umuligt for det kødelige menneske at se vor organisation fordi det ikke kan forstå det der hører Guds ånd til, har vi tillid til at du kan se at den sande kirke er yderst velorganiseret og så funktionsdygtig som ingen anden. . . . Vi har en ubegrænset tro på vor Fører; og denne fuldkomne organisation, usynlig for verden, marcherer videre mod en sikker og strålende sejr.“
4. Hvilket syn på organisering blev fremsat i dette blads engelske udgave for 1. december 1894?
4 I den engelske udgave af Vagttårnet for 1. december 1894 stod der imidlertid:
„Men ligesom dette arbejde med at organisere den nye evangelieordnings kirke ikke var en del af høstarbejdet under den gamle jødiske ordning, sådan er evangelieordningens nutidige høstarbejde også adskilt fra arbejdet i tusindårsriget der nu stunder til. . . . det er tydeligt at dannelsen af en synlig organisation af disse indsamlede ikke ville være i harmoni med Guds hensigt; og hvis noget sådant gennemførtes ville det se ud som om kirken havde et ønske om at tilpasse sig den idé om organisationer og sammenslutninger der nu er så populær. (Se Esajas 8:12.) Det nutidige arbejde består ikke i at organisere, men i at adskille, ligesom det var tilfældet i den oprindelige jødiske høst. (Mattæus 10:34-36) . . .
Mens vi altså ikke anser en synlig organisering af de indsamlede for at være en del af Herrens hensigt med høstarbejdet, som forventede vi at vi som en organisation skulle forblive her i endnu et slægtled, anser vi det dog for at være hans vilje at de der elsker Herren ofte taler med hinanden om deres fælles håb og glæder, eller prøvelser og problemer, og udveksler tanker om de dyrebare skatte i hans ord.“
5. Hvad sagde bogen Den nye Skabning om organisation?
5 Den kristne menighed blev altså ikke dengang anset for at være en organisation. Man fandt det dog rigtigst at opretholde en vis orden inden for den kristne menighed eller ekklesia. Det femte kapitel i bogen Den nye Skabning, udgivet på engelsk i 1904, bærer for eksempel titlen „Den nye Skabnings Organisation“, og indledes med ordene: „Eftersom den nye Skabning ikke vil naa Fuldkommenheden eller Fuldendelsen før i den første Opstandelse, vil heller ikke dens Organisation blive fuldendt før da. Tempelbilledet belyser dette. Vi bliver nu kaldet som levende Stene eller indbudt til hver at indtage en Plads i dette herlige Tempel.“
6. Hvordan omtalte bogen Thy Kingdom Come ’moderen’ til medlemmerne af „den nye skabning“?
6 Det er interessant at bemærke at der i bogen Thy Kingdom Come (Komme dit Rige), der blev udgivet i 1891, stod følgende om disse salvede der udgør „den nye skabning“: „Apostelen Paulus har kastet den overmenneskelige visdoms lys over ordene i Esajas 54:1-8 og anvendt dem på det åndelige Zion, vor moder eller pagt, symboliseret ved Sara. Abrahams kødelige sæd var blevet forstødt og var ikke længere arving til løftet, og den sande sæd, Kristus (symboliseret ved Isak og Rebekka), var blevet antaget som løftets eneste sæd. — Galaterne 4:22, 24, 26-31.“
7, 8. Hvem er ægtemanden til den kristne menigheds „moder“, og hvad siges der i denne forbindelse i Esajas 54:1-8?
7 Disse ord havde intet at gøre med Verdens Zionistorganisation, der i 1897 blev stiftet af Theodor Herzl. Denne organisation beskæftigede sig med det jordiske Jerusalem, ikke „det Jerusalem som er oventil“, den kristne menigheds „moder“. (Galaterne 4:26) Bogen Thy Kingdom Come kom ikke nærmere ind på at ægtemanden til den kristne menigheds „moder“ er Gud, som skildredes ved Abraham. Jehova har ikke indgået ægteskab med Abrahamspagten eller med den nye pagt, men med „det Jerusalem som er oventil“, der blev skildret ved Isaks moder, Sara. Af udtrykket „moder“ fremgår det at dette Jerusalem må være noget der ligesom Sara er levende og hvortil der er knyttet personlige egenskaber.
8 Hvem er da „det Jerusalem som er oventil“? Lad os for at finde svaret se nærmere på Esajas 54:1-8, hvor der blandt andet står:
„Jubl, du golde, der ej fødte, jubl og fryd dig, du uden veer! Thi den forladtes børn er flere end hustruens børn, siger [Jehova]. . . . Thi din ægtemand er din skaber, hans navn er Hærskarers [Jehova], din genløser er Israels Hellige, han kaldes al jordens Gud. Som en hustru, der sidder forladt med sorg i sinde, har [Jehova] kaldt dig. En ungdomsviv, kan hun forstødes? siger din Gud. Jeg forlod dig et lidet øjeblik, men favner dig i stor barmhjertighed; jeg skjulte i skummende vrede et øjeblik mit åsyn for dig, men forbarmer mig med evig kærlighed, siger din genløser, [Jehova].“
9. (a) Hvem eller hvad var det Jehova trøstede med ordene i Esajas 54:1-8? (b) Hvem er den symbolske kvinde der tales til i modbilledet, som det fremgår af Galaterbrevet 4:25, 26?
9 Disse ord var ikke i første instans henvendt til en pagt. Jehova talte til en nation, nemlig til sit udvalgte folk, som han havde indgået den mosaiske lovpagt med. Denne nation udgjorde i Guds øjne en kollektiv „kvinde“ der var som en hustru for ham. Paulus forklarer i sit brev til galaterne at denne „kvinde“ er et symbol, men han siger ikke at hun er en pagt. Man kan ikke trøste eller opmuntre en pagt. Som det fremgår af Paulus’ ord må den modbilledlige „kvinde“ være noget levende, som en „moder“, ligesom ’ægtemanden’, Jehova, er en levende person med forstandsevner og evnen til at trøste. Om bogstavelige kvinder fra fortiden skrev apostelen: „Denne Hagar [den tjenestepige der som stedfortræder for sin herskerinde Sara fødte Abraham sønnen Ismael] er altså ensbetydende med Sinaj, et bjerg i Arabien, og hun [Hagar] svarer til det nuværende Jerusalem [da Paulus var på jorden], for det er i trældom [under den mosaiske lovpagt] med sine børn. Men det Jerusalem som er oventil er frit, og det er vor moder.“ — Galaterne 4:25, 26.
Det Jerusalem der er i trældom
10, 11. (a) Hvilken bemærkelsesværdig begivenhed i forbindelse med israelitterne fandt sted ved Sinaj bjerg? (b) Hvad skete der med Lovpagten i år 33?
10 Hagar er ikke et symbol eller billede på den mosaiske lovpagt. Sinaj bjerg, som Hagar svarer til, er heller ikke et billede på denne pagt med dens ti bud. Gud har naturligvis ikke indgået en pagt med Sinaj bjerg. Men det var ved dette bjerg at han bragte israelitterne, som han havde udfriet fra trældommen i Ægypten, ind i et pagtsforhold med sig selv, og han handlede med dem som med et frit folk. Dette skete flere hundrede år efter at Gud havde sluttet en ensidig pagt med Abraham, idet han havde lovet ham en mandlig efterkommer.
11 Da Moses, mellemmanden for Lovpagten, steg ned fra Sinaj bjerg, havde hans ansigt en overmenneskelig glans af en sådan styrke at han måtte lægge et dække over det for at israelitterne kunne se på ham. (2 Korinter 3:12-16) Men Moses var ikke i direkte kontakt med Jehova på Sinaj bjerg, for Gud indgik pagten med israelitterne ved en engels medvirken. (Apostelgerninger 7:37, 38; Hebræerne 2:2) På denne måde blev Israels folk underlagt Lovpagten. Flere hundrede år senere, i år 33 e.v.t., blev denne pagt imidlertid ophævet, idet den så at sige blev naglet til Jesu marterpæl. — Kolossenserne 2:13, 14.
12. (a) Hvem var det jordiske Jerusalem „moder“ til? (b) Hvad var det jordiske Jerusalem i trældom under for 1900 år siden, og hvorfor blev det aldrig frit?
12 Paulus skrev at Sinaj bjerg svarede til datidens jordiske Jerusalem. Jerusalem var naturligvis ikke en pagt; det var en højt skattet by med en jødisk befolkning. Som hovedstad repræsenterede den hele folket og var den symbolske „moder“ til „børn“, det vil sige til alle medlemmerne af det jødiske eller israelitiske folk. (Mattæus 23:37) I Jerusalem lå templet for Jehova, den Gud som israelitterne havde indgået en pagt med. Men det jødiske folk havde ikke på det tidspunkt sit eget uafhængige rige regeret af en efterkommer af kong David. Jøderne var derfor ikke frie — de var i trældom under de hedenske, politiske magter. Endnu værre var det at de var i religiøs trældom. Kun den lovede Messias, Jesus Kristus, kunne udfri dem fra dette, såvel som fra trældommen under synden. Men dette Jerusalem tog ikke imod Jesus som Messias og konge, og det blev aldrig frit. I stedet blev byen ødelagt af romerne i år 70, til ulykke for dens „børn“.
Det frie Jerusalem
13. Hvad skrev Paulus om det frie Jerusalem, og hvorfor skulle hendes „børn“ stå fast?
13 Paulus stillede det trælbundne jordiske Jerusalem op som en modsætning til „det Jerusalem som er oventil“ og som er „frit“. Med et citat fra Esajas 54:1-8 skrev han:
„Men det Jerusalem som er oventil er frit, og det er vor moder. For der står skrevet: ’Glæd dig, du ufrugtbare som ikke føder; bryd ud i jubel og råb højt, du som ikke har fødselsveer; for den forladte kvindes børn er flere end hendes som har manden.’ Men vi, brødre, er løftets børn på samme måde som Isak. Men ligesom dengang han der var født på kødets måde begyndte at forfølge ham der var født på åndens måde, således også nu. Men hvad siger Skriften? ’Jag tjenestepigen og hendes søn bort, for tjenestepigens søn skal på ingen måde arve sammen med den frie kvindes søn.’ Derfor, brødre, er vi ikke tjenestepigens men den frie kvindes børn. Til en sådan frihed har Kristus frigjort os. Stå derfor fast, og lad jer ikke igen spænde i trældoms åg.“ — Galaterne 4:26 til 5:1.
14. Hvordan kan vi sige at Isak blev født „på åndens måde“?
14 De kristne galatere som disse ord blev henvendt til, var „løftets børn“. (Galaterne 4:28) Isak, der som en opfyldelse af Guds løfte var blevet født som søn af den hundredårige Abraham og hans halvfemsårige kone Sara, var et forbillede på disse. Ja, Isaks fødsel var mirakuløs; han kom ikke til verden „på kødets måde“. (1 Mosebog 18:11-15) Isak blev født „på åndens måde“. Ånd fra den større Abraham, Jehova Gud, måtte genoplive forplantningsevnen både hos den frie kvinde Sara, og hos Abraham. (Galaterne 4:29; Romerne 4:19) Det er værd at lægge mærke til at ’løftet’ i sig selv ikke var gammelt da Isak blev født, for det trådte i kraft da Abraham i 1943 f.v.t. gik ind i det forjættede land, Kana’an; og Isak blev født blot 25 år efter, i 1918 f.v.t.
15. Hvor længe var „det Jerusalem som er oventil“ barnløst, og hvornår begyndte dets afkom at blive talrigt?
15 „Det Jerusalem som er oventil“ var så at sige barnløst, ’forladt’, betydeligt længere end Sara var det. „Det Jerusalem som er oventil“ befandt sig i denne tilstand fra 1943 f.v.t., da løftet til Abraham trådte i kraft, og til Jesu dåb i år 29 e.v.t. Det var ved denne lejlighed at Jesus blev avlet af den større Abrahams, Jehovas, ånd, og blev salvet med hans ånd til at være Kristus eller Messias. Men „det Jerusalem som er oventil“ skulle have flere end dette ene åndelige barn. På pinsedagen i år 33, efter Jesu opstandelse og opstigen til himmelen, blev omkring 120 af hans trofaste disciple derfor avlet af den større Abrahams ånd. De blev salvet med denne ånd til at være den større Isaks, Jesu Kristi, åndelige brødre. Senere samme dag blev yderligere 3000 jøder døbt som Jesu disciple og salvet med den hellige ånd. (Apostelgerninger 2:1-42) På denne dag blev „det Jerusalem som er oventil“ således „moder“ til mange børn.
16. Hvem er „det Jerusalem som er oventil“?
16 Apostelen Paulus viser at den kvinde som ordene i Esajas 54:1-8 er henvendt til, er „det Jerusalem som er oventil“. Jehova Gud er både hendes „ægtemand“ og hendes Skaber. Hun er billedlig talt hans „kvinde“, hans „hustru“ eller hustrulignende organisation i himmelen. Som ægtemand er han den der gør hende frugtbar i den hensigt at frembringe den sande „sæd“ som der på Abrahams tid blev givet løfte om. — Galaterne 3:16, 26-29.
17. Hvordan blev „det Jerusalem som er oventil“ „moder“ til den større Abrahams primære „sæd“?
17 For at blive den større Abrahams primære „sæd“ steg Guds enestefødte søn ned fra Jehovas hustrulignende organisation i himmelen. Den blev derved „moder“ til Guds søn. Mens Jesus Kristus var på jorden var han ikke i billedlig forstand søn af det daværende jordiske Jerusalem, for denne by var dengang i trældom med sine „børn“, og Jesus har aldrig været i trældom. (Galaterne 4:25) Det jordiske Jerusalem var „moder“ til de kødelige jøder der forkastede Jesus Kristus som den lovede sæd, ikke blot som patriarken Abrahams men også som den større Abrahams, Jehova Guds, „sæd“. — Mattæus 23:37-39.
Samarbejd med den store Organisator
18. Hvorfor samlede opmærksomheden sig om det jordiske Jerusalem på kong Salomons tid?
18 Jesus Kristus, der havde Guds himmelske organisation som „moder“, var større og visere end den navnkundige kong Salomon, der var søn af David og som herskede i fortidens jordiske Jerusalem. Salomons herlighed og visdom tiltrak sig de ikke-israelitiske folks opmærksomhed, som Jesus tilkendegav med ordene: „Sydens dronning vil ved dommen blive oprejst sammen med denne generation og vil fordømme den; for hun kom fra jordens ender for at høre Salomons visdom, og se, her er mere end Salomon.“ (Mattæus 12:42; Lukas 11:31) Salomons enestående visdom kom blandt andet til udtryk i den måde hans hof blev administreret på. Hans vise organisering af alt vakte stor forundring.
19. Hvad var det i forbindelse med kong Salomons styre der forbløffede dronningen af Saba?
19 For eksempel læser vi i Første Kongebog 10:4, 5: „Da dronningen af Saba så al Salomons visdom og huset som han havde bygget, og maden på hans bord, og hvordan hans tjenere sad, og hvilken betjening hans opvartere gav, og hvordan de var klædt, og hans mundskænke, og brændofrene som han ofrede ved Jehovas hus, da tog det vejret fra hende.“ (NW; Rotherham; Young; Revised Standard Version; Septuaginta. Se også Anden Krønikebog 9:4.) Dronningen af Saba havde god grund til at blive imponeret over den velordnede måde Salomons tjenerstab fungerede på. Ved at have så ordnede forhold ved sit hof var Salomon i samklang med ordenens Gud. — 1 Korinter 14:33.
20. (a) Hvad gav Jehova Salomon som svar på hans bøn? (b) Hvad gør Jesus Kristus, der er „mere end Salomon“, og hvordan handler hans disciple?
20 Som svar på Salomons ydmyge bøn gav Jehova ham „et viist og forstandigt hjerte“. (1 Kongebog 3:5-14) Det var universets store Organisator der gav Salomon evnen til at organisere, så alt kunne foregå effektivt og med orden. Kongen over Jehovas pagtsfolk var derfor forpligtet til at samarbejde med den guddommelige Organisator af alle skabninger i himmelen og på jorden. Den herliggjorte Jesus Kristus, der er „mere end Salomon“, samarbejder i sin visdom ligeledes med Jehova. Følgelig må hans trofaste disciple på jorden også gøre dette, hvilket de da også gør.
Hvad vil du svare?
■ Hvordan vil du definere ordet „organisation“?
■ Hvem var det jordiske Jerusalem „moder“ til, og hvilken trældom blev det aldrig udfriet fra?
■ Hvem er „det Jerusalem som er oventil“, og hvem er dets „børn“?
■ På hvilken måde brugte Salomon sin gudgivne visdom, og hvad gør den større Salomon og hans disciple?
[Illustration på side 12]
Hvad var det jordiske Jerusalem i trældom under?
[Illustration på side 14]
Dronningen af Saba blev forbløffet da hun besøgte Salomon. Han samarbejdede med universets Organisator. Gør du også det?