Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 1/00 s. 1
  • Forårskampagnen år 2000

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Forårskampagnen år 2000
  • Rigets Tjeneste – 2000
Rigets Tjeneste – 2000
km 1/00 s. 1

Forårskampagnen år 2000

1 I Ordsprogene 15:22 siges der: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd, men når der er mange rådgivere gennemføres de.“ Dette inspirerede ordsprog viser tydeligt at det er vigtigt allerede nu at begynde planlægningen af den kommende forårskampagne.

2 Der vil være to mål for forårskampagnen i år: 1) Vi vil gerne tilskynde så mange som overhovedet muligt til at deltage i hjælpepionertjenesten. 2) Der vil blive lagt vægt på at hver enkelt forkynder opretter en bladrute med så mange blokabonnenter som han eller hun kan overkomme at passe. Lad os kort begrunde hvorfor netop disse to mål er valgt.

3 Mange hjælpepionerer betyder mange glade, begejstrede og nidkære forkyndere. Det øger åndeligheden hos den enkelte, men fremmer også glæden og en nidkær ånd i menigheden. Samtidig sætter det fokus på forkyndelsens betydning. Det understreger at vi er udvalgt af Jehova som hans folk, og at vores vigtigste opgave er vidt og bredt at forkynde hans dyder. (1 Pet. 2:9) Distriktet bliver grundigere gennemarbejdet, og der bliver gjort ekstra meget for at følge interessen op.

4 Mange finder det vanskeligt at oprette bibelstudier i Danmark, men bladruter kan være en hjælp. Ved hjælp af bladene finder vi frem til dem der er interesserede i åndelige anliggender. Når vi har en klar aftale om at komme fast med bladene, giver det os mulighed for at pleje og yderligere fremme denne interesse. De interesserede lærer os at kende, og vi kan, ved hver gang at henvise til en bestemt bibelsk artikel, aflægge et fremadskridende vidnesbyrd, og derved har vi større mulighed for at nå vort egentlige mål: At oprette et bibelstudium hos den besøgte så han eller hun også får mulighed for at blive en discipel af Jesus Kristus. — Matt. 28:19, 20.

5 Hvad vil du gøre? Skal du være hjælpepioner i den kommende kampagne? Hvor mange nye aftaler om fast levering af bladene vil du få? Hvorfor ikke allerede nu begynde at lægge planer for forårskampagnen i fortroligt samråd med din familie, din ægtefælle og dine brødre og søstre? Jo flere der rådgiver, desto større er muligheden for at dine planer vil lykkes. Hvis ikke du kan være hjælpepioner, kan du alligevel være med. Planlæg at gøre noget ekstra. Når du planlægger i tillid til Jehovas hjælp og støtte, kan du være sikker på at han vil gøre noget særligt for dig. — Sl. 4:3.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del