Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Udholdenhed belønnes
    Rigets Tjeneste – 2004 | August
    • Udholdenhed belønnes

      1 „Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle.“ (Luk. 21:19) Disse ord i Jesu profeti om „afslutningen på tingenes ordning“ viser tydeligt at vi må være indstillet på at møde mange trængsler for at bevare vores loyalitet over for Gud. Men med styrke fra Jehova kan hver enkelt af os ’holde ud til enden og blive frelst’. — Matt. 24:3, 13; Fil. 4:13.

      2 Forfølgelse, helbredsproblemer, økonomiske vanskeligheder, sorger og bekymringer kan gøre hver dag til en prøve. Vi må dog aldrig glemme at Satan forsøger at få os til at bryde vores loyalitet over for Gud. Men hver eneste dag vi forbliver loyale over for Jehova, er vi et svar i hans hånd mod Satans forsmædelser. Jehova glemmer ikke de „tårer“ vi har udgydt under sådanne prøvelser. Disse tårer er dyrebare i hans øjne, og det glæder hans hjerte at vi forbliver loyale. — Sl. 56:8; Ordsp. 27:11.

      3 Lutret gennem prøvelser: Lidelser kan afsløre at vi har en svaghed i troen eller en personlig brist, såsom stolthed eller utålmodighed. I stedet for at ty til ubibelske metoder for at undgå en prøvelse eller bringe den til ophør må vi følge opfordringen i Guds ord: „Lad udholdenheden have sit arbejde fuldendt.“ Hvorfor? Fordi vi ved trofast at udholde prøvelser kan blive „fuldendte og hele i enhver henseende“. (Jak. 1:2-4) Udholdenhed kan hjælpe os til at opdyrke værdifulde egenskaber, som for eksempel rimelighed, empati og barmhjertighed. — Rom. 12:15.

      4 Troens prøvede ægthed: Når vi udholder prøvelser, får vi en prøvet tro som er af stor værdi i Guds øjne. (1 Pet. 1:6, 7) En sådan tro hjælper os til at stå fast under de prøver der kommer fremover. Vi vil da mærke Guds godkendelse, og det forstærker vort håb så det bliver mere virkeligt for os. — Rom. 5:3-5.

      5 Den endelige belønning for udholdenhed fremgår af Jakob 1:12, hvor der siges: „Lykkelig er den mand som holder ud under prøvelse, for når han er godkendt vil han få livets krone.“ Lad os derfor forblive trofaste mod vort løfte til Jehova, i tillid til at han rigt vil belønne „dem der fortsat elsker ham“.

  • Anden del — Led fremadskridende bibelstudier
    Rigets Tjeneste – 2004 | August
    • Anden del — Led fremadskridende bibelstudier

      God forberedelse før studiet

      1 En der er god til at lede bibelstudier, nøjes ikke blot med at gennemgå stoffet og slå skriftstedshenvisningerne op. Oplysningerne skal fremholdes på en sådan måde at det trænger ind og berører elevens hjerte. Det indebærer at man forbereder sig grundigt med eleven i tanke. — Ordsp. 15:28.

      2 Hvordan man forbereder sig: Begynd med at bede til Jehova idet du nævner eleven og hans særlige behov. Bed Jehova om hjælp til at nå ind til elevens hjerte. (Kol. 1:9, 10) Brug lidt tid på at gøre dig nogle tanker om kapitlets eller lektionens overskrift, underoverskrifter og eventuelle billeder og lignende så du kan have temaet klart for øje. Spørg dig selv: ’Hvad er det centrale i stoffet?’ Så vil du nemmere kunne fokusere på hovedpunkterne når du leder studiet.

      3 Gennemgå omhyggeligt stoffet paragraf for paragraf. Find svarene på de trykte spørgsmål, men understreg kun nøgleord og hovedtanker. Find ud af hvordan de ikkeciterede skriftsteder er forbundet med hovedtankerne i paragraffen, og udvælg hvilke skriftsteder du vil læse under studiet. Det er en god idé at skrive nogle stikord fra skriftstederne i margenen af publikationen. Eleven må klart kunne se at det han lærer, er fra Guds ord. — 1 Thess. 2:13.

      4 Gør stoffet personligt: Det næste du må gøre, er at gennemgå lektionen med tanke på eleven. Prøv at forstille dig hvilke spørgsmål han måtte have, og hvilke punkter han muligvis kan have svært ved at forstå eller acceptere. Du kan spørge dig selv: ’Hvad er han nødt til at forstå eller arbejde på for at kunne vokse åndeligt? Hvordan kan jeg nå ind til hans hjerte?’ Tilpas så din undervisning herefter. Nu og da kan det være nødvendigt at udtænke en illustration og forberede en forklaring eller en række spørgsmål for at hjælpe eleven til at forstå meningen med et bestemt punkt eller skriftsted. (Neh. 8:8) Men undgå at indflette ekstra oplysninger som ikke underbygger og støtter temaet. En kort repetition ved slutningen af studiet vil hjælpe eleven til at huske hovedpunkterne.

      5 Det er en stor glæde når nye bærer retfærdigheds frugt til Jehovas pris. (Fil. 1:11) Hjælp dem til at nå dette mål ved selv at være godt forberedt hver gang du skal lede et bibelstudium.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del