Føler du dig forpligtet over for andre?

¹ Apostelen Paulus følte sig forpligtet til at forkynde for folk. Han vidste at Jehova ved Jesu Kristi offerdød havde gjort det muligt for alle slags mennesker at blive frelst. (1 Tim. 2:3-6) Paulus sagde derfor: „Både over for grækere og over for barbarer, både over for vise og over for uforstandige er jeg forpligtet.“ Nidkært og utrætteligt forkyndte han den gode nyhed for at opfylde sin forpligtelse. — Rom. 1:14, 15.

² Kristne i dag ønsker ligesom Paulus at bruge enhver lejlighed til at forkynde den gode nyhed for deres medmennesker. Nu da den ’store trængsel’ hastigt nærmer sig, er det af altafgørende betydning af vi leder efter dem der fortjener det. Næstekærlighed vil motivere os til at være omhyggelige i dette livreddende arbejde. — Matt. 24:21; Ez. 33:8.

³ Hvordan vi opfylder vores forpligtelse: Den måde vi først og fremmest kontakter folk på, er ved at forkynde fra dør til dør. I nogle områder kan det være svært at træffe folk hjemme, men her er det en hjælp at komme igen på forskellige tidspunkter. (1 Kor. 10:33) Vi kan også kontakte folk i kiosker og butikker, på gaden, i parker, på parkeringspladser og ved hjælp af telefonen. Vi må spørge os selv: ’Kan jeg gøre mere for at nå ud til alle med den gode nyhed?’ — Matt. 10:11.

⁴ En pioner følte et stort ansvar for at træffe alle i sit distrikt. I ét hus var persiennerne altid lukkede, og der var ingen hjemme. Men en dag da pionersøsteren ikke var i forkyndelsen, bemærkede hun at der holdt en bil foran dét hus hvor der aldrig var nogen hjemme. Hun ville ikke lade muligheden gå fra sig, så hun ringede på. En mand åbnede, og efter at forkynderen og hendes mand havde besøgt ham flere gange, blev der påbegyndt et bibelstudium. Manden er nu en døbt broder. Han er taknemmelig for at pionersøsteren følte sig forpligtet til at forkynde for alle i sit distrikt.

⁵ Eftersom afslutningen hastigt nærmer sig, er det nu tiden til at vi opfylder den forpligtelse vi har over for vores medmennesker, og bruger vores kræfter fuldt ud i forkyndelsesarbejdet. — 2 Kor. 6:1, 2.

Ellevte del: Led fremadskridende bibelstudier

Lær eleven at aflægge genbesøg

¹ Når en vi studerer med, begynder at deltage i forkyndelsen, vil han møde folk der viser interesse i den gode nyhed. Hvordan kan vi hjælpe den nye forkynder til at blive god til at aflægge genbesøg og pleje den interesse han møder?

² Forberedelsen til genbesøget begynder allerede ved det første besøg. Lad eleven forstå at han må vise den han taler med, stor interesse. (Fil. 2:4) Lidt efter lidt må eleven lære hvordan man får den besøgte til at give udtryk for sine tanker. Eleven må også forstå hvor værdifuldt det er at lytte og være opmærksom på hvad der optager vedkommende. Når nogen viser interesse, så lad den nye forkynder notere relevante oplysninger om besøget ned. Benyt notaterne når I sammen forbereder jer til det næste besøg.

³ Forberedelse af genbesøg: Tal om det første besøg, og lær den nye forkynder hvordan han finder et emne der appellerer til den besøgte. (1 Kor. 9:19-23) Udarbejd sammen en kort præsentation som indeholder et skriftsted og fremhæver en paragraf i en af vore publikationer. Forbered desuden et spørgsmål som kan stilles ved slutningen af besøget, for at lægge op til det næste besøg. Lær forkynderen hvordan man aflægger fremadskridende genbesøg ved hver gang at lære den besøgte noget nyt fra Guds ord.

⁴ Det er også godt at øve en enkel indledning med eleven. Efter at have hilst på den besøgte kunne han sige: „Jeg var glad for den samtale vi havde sidst, og jeg er kommet igen for at vise dig noget mere fra Bibelen om [nævn emnet].“ Det vil også være klogt at drøfte hvad man kan sige hvis det er en anden der lukker op.

⁵ Følg omhyggeligt al interesse op: Tilskynd eleven til at komme hurtigt igen hos alle der har vist interesse. Man må til tider komme igen flere gange før man møder nogen hjemme. Fortæl eleven hvordan man træffer aftale om et nyt besøg, og hjælp ham til at forstå vigtigheden af at holde aftalen. (Matt. 5:37) Lær den nye forkynder at være venlig og hensynsfuld og at vise respekt når han søger efter de symbolske får og plejer interessen. — Tit. 3:2.