Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Det er en stor forret at forkynde Riget
    Rigets Tjeneste – 2005 | August
    • Det er en stor forret at forkynde Riget

      1 Milliarder af mennesker nyder hver dag godt af de gaver Jehova så gavmildt giver os til opretholdelse af livet. (Matt. 5:45) Det er dog kun meget få der kan glæde sig over den forret det er at ære Skaberen gennem forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige. (Matt. 24:14) Hvor højt værdsætter du denne store forret?

      2 Forkyndelsen af Riget ærer Jehova og giver folk der er bekymrede over de urolige tider, håb og fred. (Hebr. 13:15) De der reagerer positivt på budskabet, får håb om evigt liv. (Joh. 17:3) Hvilken uddannelse eller hvilket erhverv kan tilbyde det? Apostelen Paulus viste sin værdsættelse ved den måde han udførte sin tjeneste på. Han betragtede den som noget meget kostbart. — Apg. 20:20, 21, 24; 2 Kor. 4:1, 7.

      3 Vis taknemmelighed for denne store forret: Vi kan blandt andet vise at vi værdsætter den forret det er at forkynde, ved at være opmærksomme på kvaliteten af vores tjeneste. Tager vi os tid til at forberede en præsentation der når hjertet hos dem vi forkynder for? Kan vi blive bedre til at bruge Bibelen og til at ræsonnere med folk? Gennemgår vi omhyggeligt vores distrikt? Er vi i stand til at oprette og lede et bibelstudium? Vi er, som trofaste kristne altid har været, drevet af det rette syn på forkyndergerningen, og vi værdsætter vores forret. — Matt. 25:14-23.

      4 Når man mærker alderdommens skavanker, har et dårligt helbred eller andre vanskelige omstændigheder, er det en trøst at vide at de anstrengelser man gør sig for at forkynde, er højt værdsat. Vores tjeneste syner måske ikke af meget, men i sit ord forsikrer Jehova os om at han sætter pris på det vi gør for at tjene ham. — Luk. 21:1-4.

      5 Det giver stor tilfredshed at være en forkynder af Riget. En 92-årig søster har sagt: „Det er et privilegium at kunne se tilbage på 80 års indviet tjeneste — uden at fortryde. Hvis jeg kunne leve mit liv om, ville jeg bruge det på samme måde, for ’Guds loyale hengivenhed er bedre end selv livet’.“ (Salme 63:3) Må vi også værdsætte den store forret vi har fået af Jehova, at forkynde Riget.

  • Tolvte del: Led fremadskridende bibelstudier
    Rigets Tjeneste – 2005 | August
    • Tolvte del: Led fremadskridende bibelstudier

      Hjælp eleverne til at oprette og lede bibelstudier

      1 Når dem vi studerer med, begynder at være med i forkyndelsen, vil tanken om selv at oprette og lede deres egne bibelstudier måske virke overvældende på dem. Hvad kan vi gøre for at de kan få en positiv indstilling til denne vigtige gren af tjenesten? — Matt. 24:14; 28:19, 20.

      2 Inden en bibelstudieelev har kvalificeret sig til at blive udøbt forkynder, er han sikkert allerede blevet tilmeldt Den Teokratiske Skole. Den oplæring han får ved at forberede og fremføre elevopgaver, vil udruste ham til at undervise „som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde“. — 2 Tim. 2:15.

      3 Undervis ved dit eksempel: Jesus oplærte sine disciple gennem sit eget eksempel og ved klart og tydeligt at fortælle dem hvad de skulle gøre. Han sagde: „Enhver som er fuldt ud oplært vil være som sin lærer.“ (Luk. 6:40) Det er vigtigt at du efterligner Jesus ved at være et godt eksempel med hensyn til tjenesten. Når eleven ser hvordan du udfører din tjeneste, vil han kunne se at formålet med at komme på genbesøg er at oprette bibelstudier.

      4 Fortæl ham at når vi tilbyder et bibelkursus, er det ikke altid nødvendig at give en detaljeret beskrivelse af hvordan det foregår. Ofte behøver man blot at vise studiemetoden ved at gennemgå en eller to paragraffer i en studiepublikation. Nyttige forslag hertil findes på side 8 i denne udgave af Rigets Tjeneste eller på side 6 i Rigets Tjeneste for januar 2002.

      5 Når du eller en anden erfaren forkynder skal lede et bibelstudium, vil det være godt at invitere den nye forkynder med, hvis det passer sig. Han kan deltage ved at kommentere en paragraf eller et nøgleskriftsted. Ved at se hvordan det foregår, vil eleven lære meget om at lede fremadskridende bibelstudier. (Ordsp. 27:17; 2 Tim. 2:2) Ros ham, og tal med ham om hvordan han kan blive bedre til at undervise.

      6 Når man oplærer de nye forkyndere til at blive lærere i Guds ord, udruster det dem til den ’gode gerning’ det er selv at oprette og lede bibelstudier. (2 Tim. 3:17) Det er meget tilfredsstillende at arbejde sammen med nye om at give andre den kærlige invitation: „Lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ — Åb. 22:17.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del