-
Syvende del — Led fremadskridende bibelstudierRigets Tjeneste – 2005 | Marts
-
-
Syvende del — Led fremadskridende bibelstudier
Indled og afslut med bøn
1. (a) Hvorfor er det passende at indlede og afslutte et bibelstudium med bøn? (b) Hvordan kan vi bringe det på bane?
1 Jehovas velsignelse er nødvendig for at bibelstudieelever kan gøre åndelige fremskridt. (1 Kor. 3:6) Det er derfor passende at indlede og afslutte et bibelstudium med bøn. Det kan ofte lade sig gøre lige fra første gang man studerer med nogle der er religiøst indstillede. I andre tilfælde er det nødvendigt at bedømme hvornår det vil være rigtigt at bringe emnet bøn på bane. Man kan læse Salme 25:4, 5 og Første Johannes 5:14 for at få eleven til at forstå hvorfor det vil være passende at bede i forbindelse med studiet. Man kan også henvise til Johannes 15:16 for at forklare hvorfor det er vigtigt at bede til Jehova gennem Jesus Kristus.
2. Hvem skal bede bønnen hvis en søster har en døbt broder eller en udøbt, mandlig forkynder med på et bibelstudium?
2 Hvem skal bede i forbindelse med studiet? Hvis en døbt broder er med en søster på et bibelstudium, skal han bede bønnen, men søsteren kan godt lede studiet hvis hun bærer hovedbeklædning. (1 Kor. 11:5, 10) Hvis det derimod er en mandlig, udøbt forkynder søsteren har med på studiet, skal hun bede bønnen. I sådanne tilfælde skal hun bære hovedbeklædning, både når hun beder, og når hun leder studiet.
3. Hvad vil være passende at nævne i de bønner der bedes i forbindelse med et bibelstudium?
3 Hvad der kan bedes om: De bønner der bedes i forbindelse med et bibelstudium, behøver ikke at være lange, men de skal være specifikke. Foruden at bede om Guds velsignelse over studiet og takke for de bibelske sandheder vi lærer, er det passende at lovprise Jehova som den der oplærer os. (Es. 54:13) Vi kan også give udtryk for oprigtig interesse for eleven og værdsættelse af den organisation som Jehova bruger. (1 Thess. 1:2, 3; 2:7, 8) Vores bøn om at Jehova vil velsigne elevens bestræbelser for at anvende det han lærer, kan få eleven til at se vigtigheden af at være en ’ordets gører’. — Jak. 1:22.
4. Hvilke gode grunde er der til at indlede og afslutte et bibelstudium med bøn?
4 Det har stor værdi at bede i forbindelse med studiet. Jehovas velsignelse vil hvile over studiet. (Luk. 11:13) Desuden understreger det alvoren i at studere Guds ord. Og når eleven lytter til vore bønner, lærer han hvordan man beder. (Luk. 6:40) Bønner der kommer fra hjertet, viser at man har kærlighed til Gud, og at man værdsætter hans uforlignelige egenskaber. De kan desuden hjælpe eleven til at opdyrke et personligt forhold til Jehova.
-
-
Hvordan man kan tilbyde bladeneRigets Tjeneste – 2005 | Marts
-
-
Hvordan man kan tilbyde bladene
Vagttårnet 15. mar.
„Mange har stor respekt for Jesus og hans lære. [Læs udtalelsen på side 3, paragraf 1]. Mener du at det han sagde, for eksempel i dette skriftsted, er praktisk anvendeligt i dag? [Læs Mattæus 5:21, 22a. Lad den besøgte udtale sig]. Dette blad kommer ind på hvad Jesus lærte os, og hvordan det kan gavne os.“
Vågn op! 22. mar.
„Mange mennesker er fascineret af bjerge, men vidste du at de er en betingelse for livet på jorden? [Lad den besøgte udtale sig]. Bladet her kommer ind på hvorfor vi har brug for bjerge, og hvad der er ved at ske med dem i dag. Det viser også hvordan Skaberen vil redde disse vigtige naturressourcer.“ Læs Salme 95:4.
Vagttårnet 1. apr.
„Nogle mener at videnskaben og Bibelen er i modstrid med hinanden. Hvad mener du? [Lad den besøgte udtale sig]. Dette blad kaster lys over den konflikt der i århundreder har været mellem videnskab og religion. Det viser også at sand videnskab er i harmoni med Bibelen.“ Vis side 6 og 7. Læs derefter Prædikeren 1:7.
Vågn op! 8. apr.
„Hvordan tror du at forældre kan hjælpe deres børn til at undgå problemer i de svære teenageår? [Lad den besøgte udtale sig. Læs dernæst Esajas 48:17, 18]. Dette blad kommer ind på hvordan Bibelens råd kan hjælpe forældre til at fremme kommunikationen mellem dem og deres børn og til at sætte rimelige grænser.“
-