• Hud, skind
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)

    • Job selv sagde: „Jeg undslipper kun med mine tænders hud i behold.“ (Job 19:20) Nogle oversættere har foreslået andre læsemåder af ovennævnte skriftsted, men disse kræver at der foretages ændringer i den hebraiske tekst. Det synes heller ikke nødvendigt at søge at forklare Jobs udtalelse ved hjælp af opdagelser som videnskabsmænd i nyere tid har gjort. Øjensynlig mente Job blot at han intet eller næsten intet havde tilbage. Han var ene og alene undsluppet med huden på tænderne, det vil sige med ’huden’ på noget der tilsyneladende ingen hud har.

  • Hukkok
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)

    • HUKKOK

      (Hukʹkok) [indridset; optegnet; udhulet].

      En by på grænsen til Naftalis område. (Jos 19:32, 34) Hukkok er blevet identificeret med nutidens Huqoq, selv om denne efter nogles mening ligger for langt mod nord og øst, nemlig ca. 7 km vest for den nordlige ende af Galilæas Sø, med udsigt over den frugtbare Genezaretslette.

  • Hul
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)

    • HUL

      En søn af Aram. (1Mo 10:23) I 1 Krønikebog 1:17 omtales han som en søn af Sem. I Det Alexandrinske Håndskrift og det hebraiske håndskrift Kennicott 175 står der imidlertid det samme i 1 Krønikebog 1:17 og 1 Mosebog 10:23, idet ordene „og Arams sønner var“ forekommer før navnene Uz, Hul, Geter og Masj. Udeladelsen af ordene „og Arams sønner var“ i 1 Krønikebog 1:17 i den masoretiske tekst kan således skyldes en afskriverfejl, men dette er ikke nødvendigvis tilfældet, for ordet „sønner“ kan i Bibelen også indbefatte sønnesønner eller endnu senere efterkommere. (Jævnfør det lignende tilfælde i 1Kr 1:4, hvor Sem, Kam og Jafet ikke omtales som sønner af Noa, måske fordi dette var så velkendt et forhold at skribenten fandt det unødvendigt at nævne det.)

      Man ved ikke i præcis hvilket område Huls efterkommere bosatte sig. Ifølge Josefus var det Hul (Urus) der grundlagde Armenien. (Jewish Antiquities, I, 145 [vi, 4]) Andre har foreslået områder i Mesopotamien og andre steder. Mange formodninger drejer sig om Huleområdet i nærheden af det bibelske Meroms vand, som lå nord for Galilæas Sø, eftersom navnet Hul synes at være bevaret i „Hule“ og i „Ulatha“, et område som Josefus omtaler. — Jewish Antiquities, XV, 360 (x, 3).

  • Hulda
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)

    • HULDA

      (Hulʹda) [hunkønsformen af Heled, der betyder „levetid; tingenes ordning“; el. muligvis: „blindmus“].

      Sjallums hustru; en profetinde der boede i Jerusalem under den trofaste kong Josias af Judas regering.

      Da Josias hørte statsskriveren læse op af lovbogen som ypperstepræsten Hilkija havde fundet under arbejdet med at istandsætte templet, sendte han en delegation af sted for at rådspørge Jehova. De gik til profetinden Hulda, der meddelte dem Jehovas ord: alle de ulykker som stod nævnt i bogen, ville komme over folket for dets ulydighed og frafald fra Gud. Dog ville Josias, fordi han ydmygede sig for Jehova, ikke komme til at se denne ulykke, men ville blive samlet til sine fædre og bragt til sin begravelsesplads i fred. — 2Kg 22:8-20; 2Kr 34:14-28.

      Nogle mener at Huldas profeti slog fejl eftersom Josias døde i kamp. (2Kg 23:28-30) Men når det om Josias siges at han ville blive bragt til sin begravelsesplads „i fred“, skal det uden tvivl ses som en modsætning til den „ulykke“ der ville komme over Juda. (2Kg 22:20; 2Kr 34:28) Josias døde før denne ulykke indtraf i 609-607 f.v.t., da babylonierne belejrede og ødelagde Jerusalem. Udtrykket ’at samles til sine fædre’ udelukker heller ikke nødvendigvis en voldelig død i kamp, hvilket fremgår af at det tilsvarende udtryk: ’at lægge sig til hvile hos sine fædre’, bruges både om en voldelig og en ikkevoldelig død. — Jf. 5Mo 31:16; 1Kg 2:10; 22:34, 40.

  • Hule
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)

    • HULE

      Et underjordisk hulrum med en åbning. Ordet „hule“ er oversat fra det hebraiske me‛arahʹ (1Mo 19:30) og det græske spēʹlaion. (Joh 11:38) Det hebraiske ord chor eller chōr betegner et „hul“ der undertiden var stort nok til at mennesker kunne opholde sig i det. (1Sa 14:11; Job 30:6; 2Kg 12:9) Et andet hebraisk ord for „hul“ er mechillahʹ. — Es 2:19.

      Palæstinas kalkstensklipper er rige på huler; der findes talrige i Karmels Bjerg og i egnen omkring Jerusalem. De omtales derfor ofte i Bibelen, undertiden i symbolsk betydning. Nogle af hulerne var så store at de kunne rumme hundreder af mennesker, og de blev anvendt til beboelse (fx i Petra) eller som raststeder, skjulesteder, gravsteder, cisterner, stalde eller opbevaringssteder. Der er fundet mange værdifulde oldsager i sådanne naturlige huler.

      I farlige situationer kunne huler yde beskyttelse. Første gang en hule nævnes i Bibelen, er