En film der giver bibelstudier
En kort film med titlen Hvorfor studere Bibelen? når ud til mange mennesker via jw.org. Filmen er produceret for at give folk lyst til at få et gratis bibelkursus. Man kan finde den ved at klikke på linket „Få et gratis bibelkursus“ nederst på startsiden eller ved at scanne QR-koden på bagsiden af vores nye traktater. Her følger nogle forslag til hvordan vi kan bruge filmen.
På genbesøg kunne man sige: „Må jeg vise dig en kort film der forklarer hvordan du kan få svar på dine bibelske spørgsmål?“ Hvis vedkommende vil se filmen, kan du vise den på en elektronisk enhed, enten din eller hans egen.
Hvis vi i offentlig eller uformel forkyndelse afsætter en af de nye traktater, kan vi vise QR-koden og opfordre vedkommende til at scanne den. På mange sprog fører QR-koden direkte ind til filmen på vores hjemmeside, så måske kan du med din egen mobile enhed vise filmen med det samme.
Fortæl kolleger, klassekammerater, slægtninge og andre om filmen, og tilbyd at vise dem den. Du kan også sende dem en mail med et link til filmen og tilskynde dem til at se den.
Med denne nye film vil vi helt sikkert kunne oprette flere bibelstudier og derved hjælpe dem der er „ret indstillet til evigt liv“. — Apg. 13:48.