Lot boede i Kanaan sammen med Abraham, der var hans onkel. På et tidspunkt havde Abraham og Lot så mange dyr at der ikke var plads til at de boede samme sted. Abraham sagde til Lot: ‘Vi kan ikke længere bo så tæt på hinanden. Vælg hvor du gerne vil tage hen, så tager jeg den modsatte vej.’ Var det ikke uselvisk af Abraham at han lod Lot vælge først?

Lot lagde mærke til en smuk del af landet i nærheden af byen Sodoma. Der var masser af vand og grønt græs til dyrene. Så han valgte det sted og flyttede dertil med sin familie.

Folkene i Sodoma og i nabobyen Gomorra var meget onde. Faktisk var folk så onde at Jehova besluttede at ødelægge byerne. Men han ville gerne redde Lot og hans familie, så han sendte to engle for at advare dem: ‘Skynd jer! Tag ud af byen, for Jehova vil ødelægge den!’

Lot tog ikke afsted med det samme. Han blev ved med at udskyde det. Så tog englene fat i Lot, hans kone og deres to døtre og førte dem ud af byen. Englene sagde: ‘Løb! Flygt for livet, og se jer ikke tilbage. Hvis I ser jer tilbage, vil I dø!’

Da de kom til byen Soar, lod Jehova det regne med ild og svovl ned over Sodoma og Gomorra. De to byer blev fuldstændigt ødelagt. Fordi Lots kone var ulydig mod Jehova og så sig tilbage, blev hun til en saltstøtte! Lot og hans døtre må have været meget kede af at hun havde været ulydig. Men de blev reddet fordi de havde været lydige mod Jehova. Hvor var de glade for at de havde gjort som han sagde.

Abraham lærte sin søn Isak at elske Jehova og at stole på alle Jehovas løfter. Men da Isak var omkring 25 år, bad Jehova Abraham om at gøre noget der ville være meget svært for ham. Hvad var det?

Gud sagde til Abraham: ‘Jeg vil bede dig om at tage din eneste søn og ofre ham oppe på et bjerg i Morija.’ Abraham vidste slet ikke hvorfor Jehova bad ham om at gøre det. Men han adlød alligevel.

Tidligt den næste morgen tog Abraham afsted mod Morija sammen med Isak og to tjenere. Efter tre dage kunne de se bjergene. Abraham bad tjenerne om at vente mens han og Isak gik op for at ofre. Isak bar brændet, og Abraham havde en kniv med. Isak spurgte sin far: ‘Hvor er det dyr vi skal ofre?’ Abraham svarede: ‘Det vil Jehova sørge for, min søn.’

Da de til sidst nåede frem til bjerget, byggede de et alter. Så bandt Abraham hænderne og fødderne på Isak og lagde ham på altret.

Abraham tog sin kniv frem. I samme øjeblik råbte Jehovas engel fra himlen: ‘Abraham! Gør ikke drengen noget! Nu ved jeg at du har tro på Gud fordi du var villig til at ofre din søn.’ Så fik Abraham øje på en vædder der havde fået hornene viklet ind i en busk. Hurtigt fjernede han rebene fra Isak og ofrede vædderen i stedet for.

Fra den dag af kaldte Jehova Abraham for sin ven. Ved du hvorfor? Fordi Abraham gjorde alt hvad Jehova bad ham om at gøre, også når han ikke forstod hvorfor han skulle gøre det.

Jehova gentog sit løfte til Abraham: ‘Jeg vil velsigne dig og give dig mange børn’, det vil sige efterkommere. Jehova lovede også at han ville velsigne alle gode mennesker gennem Abrahams familie.