-
En slave der adlød GudMin bog om Bibelen
-
-
HISTORIE 14
En slave der adlød Gud
Josef var en af Jakobs yngste sønner. Hans storebrødre lagde mærke til at han var deres fars yndlingssøn. Hvad tror du de syntes om det? De var misundelige på Josef og hadede ham. På et tidspunkt havde Josef nogle mærkelige drømme og fortalte sine brødre om dem. Drømmene betød at de en dag ville bøje sig for ham. Det fik dem til at hade ham endnu mere!
En dag passede Josefs brødre får i nærheden af byen Sikem. Jakob sendte Josef ud for at se hvordan det gik. De fik øje på Josef på lang afstand, og de sagde til hinanden: ‘Der kommer den drømmemester. Lad os slå ham ihjel!’ De greb fat i ham og smed ham i et dybt hul. Men Juda, en af hans brødre, sagde: ‘Slå ham ikke ihjel! Lad os i stedet for sælge ham som slave.’ Så solgte de Josef for 20 sølvstykker til nogle midjanitiske købmænd der var på vej til Egypten.
Josefs brødre dyppede nu noget af hans tøj i blodet fra en ged, sendte det til deres far og spurgte: ‘Er det her ikke din søns tøj?’ Jakob troede at Josef var blevet dræbt af et rovdyr. Han var meget, meget ulykkelig, og ingen kunne trøste ham.
I Egypten blev Josef solgt som slave til en meget betydningsfuld mand der hed Potifar. Men Jehova var med Josef. Potifar kunne se at Josef var dygtig til sit arbejde, og at han var til at stole på. Inden længe havde Josef fået ansvaret for alt det Potifar ejede.
Potifars kone lagde mærke til at Josef var en flot og stærk mand. Hver dag bad hun Josef om at ligge sammen med hende. Hvad gjorde Josef? Han ville ikke være med til det og sagde: ‘Nej! Det er forkert. Min herre stoler på mig, og du er hans kone. Hvis jeg ligger sammen med dig, synder jeg mod Gud!’
En dag prøvede Potifars kone at tvinge Josef til at ligge sammen med sig. Hun tog fat i hans tøj, men han løb sin vej. Da Potifar kom hjem, løj hun og sagde at Josef havde overfaldet hende. Potifar blev meget vred på Josef og smed ham i fængsel. Men Jehova glemte ham ikke.
“I [skal] ydmyge jer under Guds stærke hånd, så han kan ophøje jer når tiden er inde til det.” – 1. Peter 5:6
-
-
Jehova glemte ikke JosefMin bog om Bibelen
-
-
HISTORIE 15
Jehova glemte ikke Josef
Mens Josef var i fængsel, havde Farao, Egyptens konge, nogle drømme som ingen kunne forklare betydningen af. Men en af Faraos tjenere sagde at Josef kunne forklare hvad drømmene betød. Straks sendte Farao bud efter Josef.
Farao spurgte ham: ‘Kan du forklare hvad mine drømme betyder?’ Josef sagde til Farao: ‘Ja. Der vil være masser af mad i Egypten i syv år, og bagefter vil der komme syv år med hungersnød. Vælg en klog mand der kan samle mad sammen så dit folk ikke skal sulte.’ Farao svarede: ‘Jeg vælger dig. Du vil blive den mest magtfulde mand i Egypten efter mig.’ Hvordan vidste Josef hvad Faraos drømme betød? Jehova havde hjulpet ham til at forstå det.
Gennem de næste syv år samlede Josef rigtig meget mad sammen. Så kom der hungersnød over hele jorden, præcis som Josef havde sagt. Folk kom nu alle steder fra for at købe mad af ham. Hans far, Jakob, hørte at der var mad i Egypten, så han sendte ti af sine sønner dertil for at købe noget.
Jakobs sønner kom hen til Josef, der med det samme genkendte sine brødre. Men de kunne ikke kende Josef. De bøjede sig for ham, ligesom han havde drømt da han var ung. Josef ville gerne vide om hans brødre havde forandret sig. Så han sagde til dem: ‘I er spioner. I prøver at finde ud af hvor landet er lettest at angribe.’ De sagde: ‘Nej! Vi er 12 brødre fra Kanaan. En af vores brødre er død, og den yngste er hjemme hos vores far.’ Så sagde Josef: ‘Tag hjem og hent jeres lillebror, og så vil jeg tro på jer.’ De tog så tilbage til deres far.
Da familien igen ikke havde noget mad, sendte Jakob endnu en gang sine sønner til Egypten. Den her gang tog de Benjamin, deres lillebror, med sig. For at sætte sine brødre på prøve lagde Josef sit sølvbæger i Benjamins kornsæk og beskyldte så sine brødre for at have stjålet det. Da Josefs tjenere fandt bægret i Benjamins sæk, blev hans brødre chokeret. De tiggede og bad Josef om at straffe dem i stedet for Benjamin.
Nu vidste Josef at hans brødre havde forandret sig. Josef kunne ikke længere holde sine følelser tilbage. Han begyndte at græde og sagde: ‘Jeg er jeres bror Josef. Lever min far stadigvæk?’ Hans brødre blev meget overraskede. Han sagde til dem: ‘I skal ikke være kede af det I gjorde mod mig. Gud sendte mig hertil for at redde jeres liv. Skynd jer hjem og hent min far.’
De tog hjem for at fortælle deres far de gode nyheder og for at tage ham med til Egypten. Efter alle de år der var gået, så Josef og hans far endelig hinanden igen.
“Hvis I ikke tilgiver andre, vil jeres Far heller ikke tilgive jer når I gør noget forkert.” – Matthæus 6:15
-