I landet Us boede der en mand der tjente Jehova. Hans navn var Job. Han var meget rig og havde en stor familie. Han var en god mand der både hjalp de fattige, kvinder der havde mistet deres mænd, og børn der ikke havde nogen forældre. Når nu Job gjorde det gode, havde han så slet ikke nogen problemer?

Uden at Job vidste det, holdt Satan Djævelen øje med ham. Jehova spurgte Satan: ‘Har du lagt mærke til min tjener Job? Der er ingen som ham på jorden. Han lytter til mig og gør det der er rigtigt.’ Satan svarede: ‘Selvfølgelig adlyder Job dig. Du beskytter ham og velsigner ham jo. Du giver ham mange dyr og meget land. Hvis du tager det hele fra ham, vil han holde op med at tjene dig.’ Jehova sagde: ‘Du kan få lov til at sætte Job på prøve. Men du må ikke slå ham ihjel.’ Hvorfor tillod Jehova at Satan prøvede Job? Jehova var sikker på at Job ville kunne klare det.

Satan satte så Job på prøve ved at lade ham komme ud for mange ulykker. Først sendte han nogle fra et folk der blev kaldt sabæerne, for at de kunne stjæle Jobs okser og æsler. Bagefter slog Satan alle Jobs får ihjel. En anden gruppe mennesker, kaldæerne, stjal hans kameler. Tjenerne der passede dyrene, blev slået ihjel. Og så kom den værste ulykke. Alle Jobs børn døde da huset hvor de holdt fest, styrtede sammen. Job var dybt ulykkelig, men han holdt ikke op med at tjene Jehova.

Satan ville have at Job skulle få det endnu værre, så han sørgede for at han fik store sår over hele kroppen. Det gjorde rigtig ondt på Job. Han vidste ikke hvorfor alle de her ting skete, men han blev alligevel ved med at tjene Jehova. Jehova så det alt sammen, og han var meget stolt af Job.

Nu sendte Satan tre mænd for at prøve Job. De sagde til ham: ‘Du må have syndet og forsøgt at skjule det. Det er Gud der straffer dig.’ Job sagde: ‘Jeg har ikke gjort noget forkert.’ Men så begyndte han at tænke at det var Jehova der var skyld i alle problemerne, og han sagde at Jehova ikke behandlede ham retfærdigt.

En ung mand der hed Elihu, havde lyttet til deres samtale uden at sige noget. Nu sagde han: ‘Det er forkert det I siger. Jehova er større end vi kan forestille os. Han gør aldrig noget ondt. Han ser alt og hjælper folk med deres problemer.’

Så talte Jehova til Job. Han sagde: ‘Hvor var du da jeg skabte himlen og jorden? Hvorfor siger du at jeg ikke er retfærdig? Du taler, men du ved ikke hvorfor tingene sker.’ Job indrømmede at han havde taget fejl, og sagde: ‘Det var forkert det jeg sagde. Jeg havde kun hørt om dig, men nu kender jeg dig virkelig. Der er ikke noget der er umuligt for dig. Jeg er ked af det jeg har sagt. Undskyld.’

Da prøven var overstået, gjorde Jehova Job rask igen og gav ham meget mere end han havde før. Job fik et langt og lykkeligt liv. Jehova velsignede Job fordi han adlød ham selv når det var svært. Vil du være ligesom Job og blive ved med at være trofast mod Jehova uanset hvad der sker?

I Egypten blev Jakobs familie kendt som israelitter. Efter at Jakob og Josef døde, begyndte en ny farao at herske. Han var bange for at israelitterne ville blive et større og stærkere folk end egypterne, så han gjorde israelitterne til slaver. Han tvang dem til at lave teglsten og at arbejde meget hårdt i markerne. Egypterne gjorde det sværere og sværere for israelitterne, men israelitterne blev bare flere og flere. Det kunne Farao ikke lide, så han befalede at alle deres nyfødte drenge skulle dræbes. Kan du forestille dig hvor bange israelitterne må have været?

En israelitisk kvinde der hed Jokebed, fik en sød lille dreng. For at beskytte ham lagde hun ham i en kurv og satte den ud mellem sivene i floden Nilen. Drengens søster, Mirjam, blev i nærheden for at se hvad der ville ske.

Faraos datter gik ned til floden for at bade og fik øje på kurven. I kurven fandt hun en lille dreng der græd, og hun syntes det var synd for ham. Mirjam spurgte: ‘Skal jeg finde en der kan amme barnet for dig?’ Det sagde Faraos datter ja til, og så hentede Mirjam sin mor, Jokebed. Faraos datter sagde til hende: ‘Tag den lille dreng og pas ham for mig. Jeg skal nok betale dig for det.’

Da drengen blev ældre, gav Jokebed ham til Faraos datter, der gav ham navnet Moses. Han blev som en søn for hende. Moses voksede op som prins, og han kunne få alt hvad han ønskede sig. Men Moses glemte aldrig Jehova. Han vidste at han i virkeligheden var israelit, ikke egypter. Og han valgte at tjene Jehova.

Moses var 40 år da han besluttede at hjælpe sit folk. Da Moses så en egypter tæve en israelitisk slave, slog han egypteren så hårdt at han døde. Moses skjulte den døde mand i sandet, men Farao fandt ud af hvad Moses havde gjort, og forsøgte at slå ham ihjel. Moses flygtede til landet Midjan, og der tog Jehova sig af ham.