Moses boede i Midjan i 40 år, og han blev gift og fik børn. En dag mens han passede får i nærheden af Sinajs Bjerg, så han noget helt utroligt. Der var ild i en tornebusk, men den brændte ikke op! Da Moses gik hen imod busken for at kigge, var der en stemme fra den der sagde: ‘Moses! Kom ikke nærmere. Tag dine sandaler af, for du står på hellig jord.’ Det var Jehova der talte ved hjælp af en engel.

Moses blev bange, så han dækkede sit ansigt til. Stemmen sagde: ‘Jeg har set hvordan israelitterne bliver mishandlet. Jeg vil befri dem fra egypterne og føre dem til et godt land. Du er den der skal føre mit folk ud af Egypten.’ Tror du ikke at Moses blev overrasket over det?

Moses spurgte: ‘Hvad skal jeg sige når folket spørger hvem der har sendt mig?’ Gud svarede: ‘Sig til dem at Jehova, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har sendt dig.’ Så sagde Moses: ‘Hvad hvis de ikke hører på mig?’ Jehova overbeviste nu Moses om at han ville hjælpe ham. Han bad Moses om at kaste sin stav på jorden, og så blev staven til en slange! Da Moses tog fat i slangens hale, blev den til en stav igen. Jehova sagde: ‘Når du gør det her tegn, vil det bevise at jeg har sendt dig.’

Moses sagde: ‘Jeg er ikke god til at tale.’ Men Jehova lovede ham: ‘Jeg vil fortælle dig hvad du skal sige, og jeg vil sende din bror Aron for at hjælpe dig.’ Moses vidste nu at Jehova var med ham, og han tog sin kone og sønner med tilbage til Egypten.

Israelitterne blev tvunget til at arbejde hårdt som slaver. Jehova sendte Moses og Aron til Farao med den her besked: ‘Lad mit folk tage afsted så de kan tilbede mig i ørkenen.’ Farao svarede overlegent: ‘Jeg er ligeglad med hvad Jehova siger; jeg vil ikke lade israelitterne gå.’ Så tvang Farao israelitterne til at arbejde endnu hårdere. Jehova besluttede at give Farao en lærestreg. Ved du hvordan han gjorde det? Han sendte ti plager over Egypten. Jehova sagde til Moses: ‘Farao hører ikke på mig. I morgen tidlig er han nede ved Nilen. Gå ned og sig til ham at fordi han ikke har ladet mit folk tage afsted, vil alt vandet i Nilen blive til blod.’ Moses adlød og gik ned til Farao. For øjnene af Farao slog Aron på Nilen med sin stav, og så blev floden til blod. Floden begyndte at stinke, fiskene døde, og man kunne ikke drikke vandet fra Nilen. Men Farao nægtede stadig at lade israelitterne gå.

Syv dage senere sendte Jehova Moses tilbage til Farao med den her besked: ‘Hvis du ikke lader mit folk tage afsted, vil Egypten blive fyldt med frøer.’ Farao lod ikke folket tage afsted, så Aron løftede sin stav, og der begyndte at komme frøer i hele landet. Der var frøer i folks huse, i deres senge og der hvor de lavede mad. Det vrimlede med frøer! Farao lovede at han ville lade israelitterne gå hvis Moses fik Jehova til at stoppe plagen. Så Jehova stoppede plagen, og egypterne samlede de døde frøer sammen i bunker. Hele landet kom til at stinke. Men igen ville Farao ikke lade folket tage afsted.

Så sagde Jehova til Moses: ‘Få Aron til at slå på jorden med sin stav, og så vil jordens støv blive til myg.’ Med det samme kom der myg overalt. Nogle af Faraos egne tjenere sagde til ham: ‘Den her plage kommer fra Gud.’ Men Farao ville stadig ikke lade israelitterne tage afsted.