Da de israelitiske spioner kom til byen Jeriko, tog de hen til en kvinde ved navn Rahab. Det fandt kongen af Jeriko ud af, og han sendte nogle soldater hen til Rahabs hus. Hun skjulte de to spioner på taget og sendte så soldaterne afsted igen. Så sagde hun til spionerne: ‘Jeg hjælper jer fordi jeg ved at Jehova er med jer, og at I vil indtage landet. Lov mig at der ikke vil ske min familie noget.’

Spionerne sagde til Rahab: ‘Vi lover at ingen der er i dit hus, vil komme noget til.’ De sagde: ‘Bind en rød snor fast i dit vindue, og så vil din familie blive reddet.’

Rahab firede spionerne ned fra sit vindue med et reb. De gik op i bjergene og gemte sig der i tre dage før de gik tilbage til Josva. Så gik israelitterne over Jordanfloden og gjorde sig klar til at indtage landet. Jeriko var den første by de besejrede. Jehova sagde at de skulle marchere rundt om byen én gang om dagen i seks dage. På den syvende dag marcherede de rundt om byen syv gange. Så blæste præsterne i deres horn, og soldaterne råbte så højt de kunne. Straks styrtede byens mure sammen! Men Rahabs hus, som var en del af muren, blev stående. Rahab og hendes familie blev reddet fordi hun stolede på Jehova.

Forskellige nationer rundt omkring i Kanaan hørte om det der var sket i Jeriko. Deres konger besluttede at slå sig sammen for at kæmpe mod israelitterne. Men gibeonitterne havde en anden plan. De tog noget slidt tøj på og kom til Josva og sagde: ‘Vi kommer fra et land langt væk. Vi har hørt om Jehova og om alt det han gjorde for jer i Egypten og Moab. Lov at I ikke angriber os, så vil vi være jeres tjenere.’

Josva troede på dem og gik med til ikke at angribe dem. Tre dage senere fandt han ud af at de ikke var fra et land langt væk. De var fra Kanaan. Josva spurgte gibeonitterne: ‘Hvorfor har I løjet for os?’ De svarede: ‘Vi var bange! Vi ved at jeres Gud, Jehova, kæmper for jer. Slå os ikke ihjel.’ Josva holdt sit løfte og dræbte dem ikke.

Ikke så længe efter havde fem kanaanæiske konger og deres hære omringet Gibeon og ville angribe gibeonitterne. Josva og hans hær marcherede hele natten for at redde dem, og tidligt om morgenen begyndte kampen. Kanaanæerne flygtede i alle retninger. Men uanset hvor de løb hen, kastede Jehova store hagl ned over dem. Så bad Josva Jehova om at få solen til at stå stille. Det havde solen aldrig gjort før, så hvorfor bad Josva om det? Fordi han var sikker på at Jehova kunne gøre det. Solen gik ikke ned før israelitterne havde besejret de kanaanæiske konger og deres hære – næsten en hel dag senere.