Arams konge, Ben-Hadad, angreb Israel igen og igen. Men hver gang blev Israels konge advaret af profeten Elisa så der ikke skete ham noget. Derfor besluttede Ben-Hadad at bortføre Elisa. Han fandt ud af at Elisa var i byen Dotan, så han sendte den aramæiske hær afsted for at tage ham til fange.

Aramæerne kom til Dotan om natten. Da det blev morgen, gik Elisas medhjælper udenfor og så at byen var omringet af en stor hær. Han blev rigtig bange og råbte: ‘Hvad skal vi gøre, Elisa?’ Elisa sagde til ham: ‘Der er flere med os end med dem.’ I samme øjeblik viste Jehova Elisas medhjælper at bjergene hele vejen rundt om byen var fyldt med heste og stridsvogne af ild.

Da de aramæiske soldater forsøgte at tage Elisa til fange, bad han: ‘Jehova, jeg beder dig, gør dem blinde.’ Selvom soldaterne stadig kunne se, vidste de pludselig ikke hvor de var. Elisa sagde til dem: ‘I er kommet til den forkerte by. Følg med mig, så vil jeg føre jer til den mand I leder efter.’ Så fulgte de med Elisa hele vejen til Samaria, hvor Israels konge boede.

Da aramæerne opdagede hvor de var, var det for sent. Israels konge spurgte Elisa: ‘Skal jeg slå dem ihjel?’ Ville Elisa nu tage hævn over aramæerne fordi de havde forsøgt at skade ham? Nej. Elisa sagde: ‘Du må ikke slå dem ihjel. Giv dem noget at spise, og send dem afsted.’ Kongen holdt så en stor fest for dem, og bagefter sendte han dem hjem.

Jezabel havde en datter der hed Atalja, og hun var lige så ond som sin mor. Atalja var gift med Judas konge. Da han døde, begyndte deres søn at herske over Juda. Men da sønnen døde, gjorde Atalja sig selv til hersker. Så forsøgte hun at udrydde hele den kongelige slægtslinje ved at myrde alle der kunne blive hersker i stedet for hende, endda hendes egne børnebørn. Alle var bange for hende.

Ypperstepræsten Jojada og hans kone, Josheba, vidste at det Atalja gjorde, var meget forkert. De satte livet på spil for at gemme et af Ataljas børnebørn, en lille dreng der hed Joash. Han voksede op i templet.

Da Joash var syv år gammel, samlede Jojada alle lederne og levitterne og sagde til dem: ‘Hold vagt ved dørene til templet, og lad ikke nogen komme ind.’ Jojada gjorde så Joash til konge og satte en krone på hans hoved. Judas indbyggere råbte: ‘Kongen længe leve!’

Dronning Atalja kunne høre folket råbe og skyndte sig hen til templet. Da hun så den nye konge, skreg hun: ‘Forræderi! Forræderi!’ Lederne greb den onde dronning, førte hende væk og slog hende ihjel. Men hvad med den dårlige påvirkning hun havde haft på folket?

Jojada hjalp folket med at indgå en pagt med Jehova, og de lovede at de kun ville tilbede Ham. Bagefter fik Jojada dem til at rive Baals tempel ned og ødelægge afguderne fuldstændigt. Han udnævnte præsterne og levitterne til at arbejde ved templet så folket kunne tilbede der igen. Han udnævnte også nogle til at holde vagt ved templet så ingen der var uren, kunne komme derind. Så tog Jojada og lederne Joash med hen til paladset og indsatte ham på tronen. Judas indbyggere jublede. De var endelig sluppet af med den onde Atalja og tilbedelsen af Baal, og nu kunne de frit tjene Jehova. Kan du se at det hjalp mange mennesker at Jojada var modig?