Folket i Juda forlod igen og igen Jehova og tilbad falske guder. I mange år prøvede Jehova at hjælpe dem. Han sendte mange profeter til dem for at advare dem. Men de ville ikke høre efter og gjorde bare nar af profeterne. Hvad gjorde Jehova for at få dem til at holde op med at tilbede falske guder?

Kongen i Babylon, Nebukadnesar, gik i krig mod det ene land efter det andet og vandt over dem. Første gang han vandt over Jerusalem, tog han kong Jojakin til fange sammen med fyrsterne, krigerne og håndværkerne, og de blev taget med til Babylon. Han tog også alle skattene fra Jehovas tempel. Så gjorde han Sidkija til konge over Juda.

Til at begynde med adlød Sidkija kong Nebukadnesar. Men nabolandene og de falske profeter sagde til Sidkija at han skulle gøre oprør mod Babylon. Jeremias advarede ham: ‘Hvis du gør oprør, vil der blive mord, sult og sygdom i Juda.’

Efter at Sidkija havde regeret i otte år, besluttede han at gøre oprør imod Babylon. Han bad om hjælp fra den egyptiske hær. Nebukadnesar sendte nu sin hær afsted for at angribe Jerusalem, og soldaterne slog lejr rundt om byen. Jeremias sagde til Sidkija: ‘Jehova siger at hvis du overgiver dig til Babylon, vil både du og byen overleve. Men hvis du ikke gør det, vil babylonierne brænde Jerusalem ned og tage dig til fange.’ Sidkija svarede: ‘Jeg vil ikke overgive mig!’

Halvandet år senere brød den babyloniske hær igennem Jerusalems mure og satte ild til byen. De brændte templet ned, dræbte en masse mennesker og tog mange tusind til fange.

Sidkija slap ud af Jerusalem, men babylonierne satte efter ham. De fangede ham i nærheden af Jeriko og tog ham med til kong Nebukadnesar. Kongen tvang Sidkija til at se sine egne sønner blive slået ihjel. Så gjorde han Sidkija blind og kastede ham i fængsel, hvor han senere døde. Men Jehova gav et løfte til Judas folk: ‘Når der er gået 70 år, vil jeg føre jer hjem til Jerusalem.’

Men hvad ville der ske med de unge mænd der var blevet ført til Babylon som fanger? Ville de være loyale mod Jehova?

Da kong Nebukadnesar førte Judas fyrster til Babylon, satte han en hofmester der hed Ashpenaz, til at have ansvaret for dem. Nebukadnesar sagde til Ashpenaz at han skulle finde de sundeste og klogeste unge mænd blandt dem. De ville få oplæring i tre år, og det ville gøre dem klar til at få et vigtigt arbejde i Babylon. Drengene skulle lære at læse, skrive og tale akkadisk, et sprog der blev talt i Babylon. De skulle også spise den samme mad som kongen og hans hof. Fire af de drenge hed Daniel, Hananja, Mishael og Azarja. Men Ashpenaz gav dem nye babyloniske navne: Beltshassar, Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Ville den undervisning de fik, få dem til at holde op med at tjene Jehova?

De fire drenge var fast besluttet på at adlyde Jehova. De vidste at de ikke skulle spise kongens mad fordi der blev serveret noget der var forbudt ifølge Jehovas Lov. Derfor sagde de til Ashpenaz: ‘Vi beder dig, tving os ikke til at spise kongens mad.’ Ashpenaz svarede dem: ‘Hvis I ikke spiser den og kongen ser at I ser syge ud, vil han slå mig ihjel!’

Daniel fik en idé. Han sagde til deres opsynsmand: ‘Prøv at give os grøntsager og vand i ti dage, og sammenlign os så med de drenge der spiser kongens mad.’ Det gik opsynsmanden med til.

Da de ti dage var gået, så Daniel og hans tre venner sundere ud end alle de andre drenge. Jehova var glad for at de havde adlydt ham. Han gav endda Daniel evnen til at forstå syner og drømme.

Efter at de unge mænds oplæring var færdig, førte Ashpenaz dem til kong Nebukadnesar. Kongen talte med dem og opdagede at Daniel, Hananja, Mishael og Azarja var mere intelligente og kvikkere end alle de andre. Derfor satte han de fire unge mænd til at arbejde ved det kongelige hof. Kongen spurgte dem ofte til råds i vigtige sager. Jehova havde gjort dem klogere end alle kongens vise mænd og dem der brugte magi.

Selvom Daniel, Hananja, Mishael og Azarja var i et fremmed land, glemte de ikke at de var Jehovas tjenere. Vil du også altid huske Jehova, selv når du ikke er sammen med dine forældre?