En anden der blev konge af Babylon, var mederen Dareios. Han kunne se at Daniel var noget særligt, så han gjorde Daniel til leder for de mest betydningsfulde mænd i landet. Mændene var misundelige på Daniel og ville gerne af med ham. De vidste at han bad til Jehova tre gange hver dag, så de sagde til Dareios: ‘Store konge, der burde være en lov om at man kun må bede til dig, og at alle der ikke følger den lov, skal kastes i en løvekule.’ Dareios syntes godt om forslaget, og han underskrev loven.

Så snart Daniel hørte om den nye lov, gik han hjem til sit hus. Han lagde sig på knæ foran et åbent vindue og bad til Jehova. Mændene kom farende ind i hans hus og så at han var i gang med at bede. De skyndte sig hen til Dareios og sagde: ‘Daniel er ulydig mod dig. Han beder til sin Gud tre gange om dagen.’ Dareios kunne godt lide Daniel og ville ikke have at han skulle dø. Hele dagen forsøgte han at finde en løsning så han kunne redde Daniel. Men ikke engang kongen kunne ændre en lov som han allerede havde underskrevet. Han var nødt til at befale sine mænd at kaste Daniel ned i det store hul med de glubske løver.

Den nat var Dareios så bekymret for Daniel at han ikke kunne sove. Om morgenen løb han ud til løvekulen og råbte ned til Daniel: ‘Har din Gud reddet dig?’

Dareios hørte en stemme. Det var Daniel! Han råbte til Dareios: ‘Jehovas engel lukkede løvernes gab. De har slet ikke gjort mig noget.’ Dareios blev rigtig glad! Han befalede at Daniel skulle løftes op af løvekulen. Der var ikke en skramme at se på ham. Så befalede kongen: ‘Kast de mænd der anklagede Daniel, ned i løvekulen.’ Mændene havde knap nok nået bunden før løverne kastede sig over dem.

Dareios sendte en ordre ud til sit folk: ‘Alle skal have stor respekt for Daniels Gud, for han reddede Daniel fra løverne.’

Beder du til Jehova hver dag, ligesom Daniel gjorde?

Ester var en jødisk pige, men hun boede i den persiske by Susa. Længe før hun blev født, var hendes familie nemlig blevet ført væk fra Jerusalem af Nebukadnesar. Ester boede hos sin fætter Mordokaj, der var tjener hos Persiens konge, Ahasverus.

På et tidspunkt ville kong Ahasverus have en ny dronning. Derfor hentede hans tjenere de smukkeste kvinder i landet, og Ester var en af dem. Blandt alle kvinderne valgte kongen at det var hende der skulle være dronning. Mordokaj sagde til Ester at hun ikke måtte afsløre at hun var jøde.

Lederen for alle fyrsterne i landet var en stolt og selvglad mand der hed Haman. Han ville have at alle skulle bøje sig for ham. Det nægtede Mordokaj at gøre, og Haman blev så rasende at han ville slå ham ihjel. Da Haman fandt ud af at Mordokaj var jøde, planlagde han at dræbe alle jøder i hele landet. Han sagde til kongen: ‘Jøderne er farlige; du er nødt til få dem udryddet.’ Ahasverus sagde: ‘Du kan gøre hvad du vil med dem.’ Og så gav han Haman tilladelse til at lave en lov. Haman lavede en lov der sagde at man skulle dræbe alle jøder den 13. dag i adar måned. Men Jehova så alt hvad der skete.

Ester havde ikke hørt om loven, så Mordokaj sørgede for at hun fik besked om hvad den gik ud på. Han sagde til hende: ‘Gå ind og tal med kongen.’ Ester svarede: ‘Alle der går ind til kongen uden at være inviteret, vil blive slået ihjel, og kongen har ikke inviteret mig i 30 dage! Men jeg vil gå ind til ham. Hvis han rækker sit scepter frem, får jeg lov til at leve. Hvis ikke, må jeg dø.’

Ester gik ind i gården til kongens palads. Da kongen så hende, rakte han sit scepter frem. Hun gik hen til ham, og han spurgte: ‘Hvad kan jeg gøre for dig, Ester?’ Hun svarede: ‘Jeg vil gerne invitere dig og Haman til en fest.’ Ved festen inviterede Ester dem til en anden fest den næste dag. Under den fest spurgte kongen igen: ‘Hvad kan jeg gøre for dig?’ Hun sagde: ‘Der er en der har planlagt at dræbe mig og mit folk. Vil du ikke nok redde os?’ Kongen spurgte: ‘Hvem er det der vil dræbe jer?’ Hun sagde: ‘Det er den onde Haman dér.’ Ahasverus blev så rasende at han fik Haman slået ihjel med det samme.

Men Hamans lov kunne ikke trækkes tilbage, ikke engang af kongen. Så kongen gjorde Mordokaj til fyrsternes leder og gav ham tilladelse til at lave en ny lov. Mordokaj lavede en lov der sagde at jøderne måtte forsvare sig når de blev angrebet. Den 13. adar nedkæmpede de deres fjender. Hvert år på den dag fejrede jøderne sejren.