1. del

Stigende stofmisbrug i hele verden

STOFMISBRUGET er nu steget så stærkt i hele verden at „det har nået samme omfang som en pandemi, og det stiger stadig,“ fortæller en rapport fra FN. Lad os for eksempel se på heroin . . .

■ I Storbritannien steg det antal heroinnarkomaner man kender, med næsten en femtedel fra 1978 til 1979, og der er flere og flere kvinder blandt misbrugerne. Beslaglæggelserne af heroin steg til næsten det dobbelte på et år.

■ I Burma, hvor man tidligere dyrkede en hel del heroin men ikke brugte meget af det på hjemmemarkedet, har forholdene nu ændret sig. Det anslås at der i dag er 30.000 heroinnarkomaner i Burma, til stor bekymring for myndighederne.

■ I Den tyske Forbundsrepublik er dødsfald som følge af overdosis steget stærkt i de sidste ti år. Forholdsmæssigt er antallet af narkodødsfald seks gange så højt i Vesttyskland som i USA. „Der har ikke været en eneste dag siden marts 1974 hvor der ikke har været rigeligt med heroin her i byen,“ siger en talsmand for narkotikamyndighederne i Vestberlin.

■ Her i Danmark blev der sidste år beslaglagt 12 kilo heroin, det meste af det til en salgsværdi af 10.000 kroner pr. gram. Antallet af narkodødsfald i Danmark er i hastig stigning. På fem år (1968-72) døde 156, men alene i 1980 døde omkring 150. Der kommer stadig flere hårde stoffer på markedet. En døgncenterleder fra Ålborg siger: „I dag går de unge direkte ind i de hårde narkomiljøer.“

■ I USA går heroinmisbruget kraftigt fremad igen, efter en nedgang i halvfjerdserne (på grund af ringere forsyninger på heroinmarkedet). I New York er heroinpriserne i dag lavere end de var for få år siden, og der sker flere dødsfald nu end tidligere. „For fire år siden kostede vanen mig 200 dollars om dagen, men nu hvor jeg for anden gang er kommet på stoffer koster den mig kun 100 dollars om dagen,“ bekender en narkoman. Antallet af narkodødsfald i New York steg 77 procent fra 1978 til 1979.

Men heroin er kun en lille del af et mangeartet problem. Plastikkirurger i New York og Los Angeles har nok at gøre med at reparere næsen hos kokainmisbrugere der har fået et hul mellem næseborene så stort som en tiøre af at indsnuse deres stof. „Det farlige ved det er at tæringen på dette sted som regel ikke bemærkes før det er for sent,“ advarer en læge, og tilføjer: „Det største hul jeg har set var en oval på to centimeters længde.“

Desuden dukker nye stoffer op overalt i den vestlige verden. For eksempel PCP („englestøv“), der er langt billigere end kokain. PCP er meget uberegneligt og kan give symptomer „der svarer nøje til katatonisk skizofreni“. Politiet i Los Angeles har set tre tilfælde hvor påvirkede PCP-brugere har vredet håndjern i stykker. Virkningerne af PCP fortager sig ikke i lang tid, om overhovedet nogen sinde, da stoffet ikke udskilles af legemet.

Men heroin, PCP, kokain og andre stærke stoffer repræsenterer langtfra hele problemet. I mange lande er en ny generation af narkomaner ved at tone frem — mennesker der udadtil er respektable. Måske kender du nogle af dem.

2. del

De nye narkomaner — måske kender du dem

KAREN (navnet ændret) var blevet mere og mere nervøs efter at hun var blevet skilt og hendes datter havde forladt gymnasiet i utide. „Jeg var så meget ude af balance at jeg begyndte at drikke martini til frokost. Da jeg opdagede at jeg også var begyndt at drikke i kaffepausen om formiddagen, gik jeg hen til Kaj, en af mine venner som er læge. Han udskrev en recept på Valium og sagde at det ville hjælpe mig med at holde mit stress nede.“

Karen blev ikke alkoholiker, men i stedet blev hun afhængig af beroligende midler. En eftermiddag besvimede hun da hun ved en fejltagelse havde spist for mange nervepiller sammen med sovepiller. „I min dybe pillesøvn lod jeg maden stå og brænde på,“ fortæller hun. „Jeg var kun nogle få minutter fra en alvorlig ildebrand da min søn kom hjem.“

Er dette et helt usædvanligt tilfælde? Nej, langtfra. Problemet er ganske vist særlig udtalt i USA, hvor man anslår at omkring to millioner kvinder er afhængige af receptpligtige piller, men det er ingen hemmelighed at der også i Danmark er et kolossalt pilleforbrug. Danskerne brugte i 1979 medicin for 2,5 milliarder kroner. Hver dag året rundt bliver der solgt nerve- eller sovepiller for mellem en halv og en hel million. Alene i 1978 døde 2700 danskere som følge af medicinforgiftning, deraf en hel del ældre mennesker.

I USA var en enkelt type piller, Valium, i løbet af de tolv måneder op til april 1977 skyld i 880 dødsfald. I de fleste af disse tilfælde havde offeret taget pillerne sammen med alkohol eller med anden medicin.

Pillemisbruget er størst blandt kvinder, men mange mænd er også faldet for det. Flere og flere mænd der har en belastet post i erhvervslivet spiser for mange piller, ofte kombineret med alkohol.

Der er tilfælde hvor læger har ordineret nerveberoligende piller til forretningsfolk for at hjælpe dem over et alkoholproblem. Men, som en læge fortæller: „Mindst 95 procent af dem begyndte at drikke igen inden et år. Men det var ikke det værste. Over en tredjedel af dem var i mellemtiden blevet afhængige af Valium.“

I nogle tilfælde ordineres de stærke piller som en misforstået hjælp mod almindeligt stress. Dr. Sidney Wolfe, der er leder af en folkesundhedsbevægelse i Washington, D.C., mener at der „i øjeblikket udskrives ti gange flere recepter på beroligende midler end det er berettiget“. Skønt mange lande, ligesom Danmark, giver en god lægeuddannelse og har mange samvittighedsfulde praktiserende læger, viser undersøgelser i flere lande dog at mange læger simpelt hen har for lidt tid til at behandle deres patienter for lidelsernes egentlige årsag. Derfor griber de efter receptblokken.

Men hvad enten lægen ordinerer piller eller ej, er det stadig patienten selv der er nøglepersonen. Mange lyver over for deres læge, låner deres bekendtes pilleglas, eller henvender sig hos forskellige læger for at skaffe sig flere piller. Ansvaret ligger således hos brugeren selv.

Hvordan kan man undgå disse pilleproblemer? Her følger nogle forslag . . .

3. del

Skal du bruge piller for at klare dig?

Hjælper pillerne virkelig?

Britiske forskere fra Oxford har foretaget en undersøgelse der viste at de der har taget beroligende midler som for eksempel Valium har fem gange større risiko for at komme ud for et alvorligt trafikuheld end andre.

„Overdreven medicinordination er blevet en tradition for lægestanden.“ — Sundhedsekspert citeret i World Health Magazine.

Søvnløshed?

Er piller løsningen? „I de fleste tilfælde er det stærkt malplaceret at give piller. Mange der ikke kan sove, lider af depression og bør behandles på andre måder.“ — Dr. Harvey Moldofsky fra Toronto Western Hospital.

„Der er en klart gennemskuelig mangel i lægeuddannelsen og den medicinske efteruddannelse med hensyn til den rette ordination af hypnotika [sovemidler] og deres brug og behandling.“ — Dr. Charles Krauthammer fra den amerikanske sundhedsstyrelses afdeling for alkohol, stofmisbrug og mentalhygiejne.

„Jamen de sagde man ikke blev afhængig!“

„Meget peger på at Valium giver fysisk afhængighed . . . Mange mennesker ved ikke at Valium, Darvon [sælges i USA] og kodein skaber afhængighed, og det er netop disse midler der i øjeblikket ordineres i alt for stort omfang.“ — Dr. Sidney Wolfe fra en folkesundhedsbevægelse i Washington, D.C.

’Valium giver stærkere abstinenssymptomer end heroin.’ — Lægeudtalelse afgivet til det amerikanske senat.

Presser du lægen?

„Man bliver bestyrket i troen på, at der finder et groft misbrug af medicin sted og at det er blevet for let for patienterne at få ordineret medicin af lægerne. Jeg tror, der i dag sker en for kraftig ordination af medicin.“ — Forstander Arne Pedersen, Århus amtsråd.

Prøv at finde en læge der virkelig er interesseret i at hjælpe, og som ikke alt for hurtigt udskriver recepter. Og pres ham ikke til at give dig piller han ikke mener du har brug for.

4. del

Endnu et stigende misbrug — alkohol

VERDENSSUNDHEDSORGANISATIONEN meddeler at alkoholmisbruget giver „grund til bekymring“ i hele verden. Her er nogle af grundene:

Mellem 1950 og 1976 steg det årlige alkoholforbrug pr. indbygger i 25 lande med fra 30 procent i Portugal til 500 procent i Den tyske Forbundsrepublik.

Danskerne drikker mere end de andre skandinaver. Der er i Danmark mellem 100.000 og 200.000 alkoholikere, og alkoholmisbruget kaldes i dag „en folkesygdom“. I Ugeskrift for læger har professor Erik Strømgren erklæret at ’forbruget af alkohol i Danmark er så stort, at der sundhedsmæssigt næppe findes noget større problem herhjemme’.

I England og Wales er hospitalsindlæggelserne på grund af alkoholisme steget til det 20-dobbelte på de sidste 25 år.

I Zambia skyldes en tredjedel af alle trafikuheld spritkørsel, og i Venezuela er det helt op til to tredjedele.

„De alkoholforbundne problemer er . . . steget så hurtigt at de nu rangerer blandt de allerstørste problemer for folkesundheden i verden og truer med at nedsætte den økonomiske vækst i den tredje verden og med at overbelaste sundhedsvæsenet i de fleste lande.“ — WHO-rapport.

I hele verden spores forbindelse mellem alkohol og forbrydelser. Rapporten fortæller at „alkohol spiller en rolle i 13 til 50 procent af alle voldtægtstilfælde, 24 til 72 procent af alle overfald og 28 til 86 procent af alle mord“.

„Det står meget klart at omkring halvdelen af de mord der begås her i landet, bliver begået af mennesker der har drukket.“ — Lord Harris, formand for tilsynsrådet for kriminelle i Storbritannien.

Drik ikke hvis du er gravid!

En californisk undersøgelse foretaget blandt 32.000 kvinder har vist at gravide der drikker to genstande om dagen har dobbelt så stor risiko for at abortere som kvinder der ikke drikker alkohol.

En undersøgelse fra New York har vist at alkohol tilsyneladende fremkalder „en slags fosterforgiftning, sandsynligvis akut“, og at så lidt som tre centiliter alkohol om ugen kan være skadeligt for fosteret.

Nogle få drinks om dagen under svangerskabet kan i væsentlig grad forøge risikoen for at barnet bliver vanskabt eller mentalt retarderet.

„Enhver kvinde der overvejer svangerskab bør holde sig fra alle alkoholiske drikke, både før og under hele graviditeten.“ — Dr. Patrick MacLeod, arvelighedsforsker, og dr. David F. Smith, børnelæge.

5. del

Vær på talefod med din læge!

„FØR De tager den første dosis af en hvilken som helst medicin Deres læge har ordineret, bør De sørge for at vide mere om medicinen end lægen selv ved.“ — Dr. med. Robert Mendelsohn, forfatter til Confessions of a Medical Heretic (En lægekætters bekendelser).

En anden læge råder: „Vælg Deres læge så omhyggeligt som om det gjaldt livet. Det gør det måske en dag.“ Han tilføjer: „Hvis Deres læge er stillingen værdig, vil han ikke give Dem nogen medicin uden først at fortælle Dem . . .

■ hvad medicinen hedder

■ hvorfor han ordinerer den

■ hvilke farer der er forbundet med den

■ og hvilke begyndende tegn på farlige bivirkninger man selv kan spejde efter.

Princippet er ganske enkelt: Tag aldrig et lægemiddel før Deres læge tydeligt har fortalt hvad det hedder, hvilken art det er, hvilke farer der er forbundet med indtagelsen og hvilke bivirkninger det kan have.“ — Dr. med. George D. Lemaitre, forfatter til „How to Choose a Good Doctor“ (Hvordan man finder en god læge).

Vær ikke fjendtlig eller påståelig over for din læge. Prøv hellere at etablere et godt forhold til ham. De fleste læger vil gerne svare på spørgsmål. Lad ham forstå at det virkelig ligger dig på sinde at høre hans forklaring. Hvis han har for travlt til at forklare hvorfor han ordinerer et lægemiddel, kan du på biblioteket finde en bog om lægemidler og checke efter i den. Hvis du har svært ved at komme på talefod med din læge, har du endelig den mulighed at skifte læge. Undersøg hos sygesikringen hvornår det kan gøres. Prøv at få et godt forhold til din læge — det vil også gøre det lettere for ham at behandle dig.

6. del

Overtro om hash og marihuana

HASH og marihuana kan indtages ved rygning eller på mange andre måder. De to stoffer er beslægtede, idet de begge udvindes af Cannabis-planten. Men der er en forskel: Hash er omkring fem gange stærkere end marihuana. Det må man huske på når man læser om virkningen af marihuana.

1. Overtro: Hash og marihuana er ikke længere så udbredte blandt unge.

Sandheden: I Danmark har cirka 25 procent af alle unge i 14-24-årsalderen røget hash. I USA er brugen af marihuana steget støt siden 1960erne. Når de unge ikke taler så meget om det længere, er det fordi de nu regner det for en selvfølge.

I 1962 havde kun 4 procent af alle amerikanere mellem 18 og 25 år prøvet stoffet. I dag er det 68 procent! I staterne Maine og Maryland bruger hver 6. highschool-elev stoffer hver dag. — USAs Institut til Bekæmpelse af Stofmisbrug.

2. Overtro: „Røgen fra hash eller marihuana er ikke mere skadelig end tobaksrøg.“

Sandheden: Tobaksrøg er meget skadelig, men røgen af Cannabis-produkter er på flere måder langt værre. På University of California har man opdaget at marihuanarygere efter kun to måneders stærk rygning havde 25 procents forøgelse af modstanden i luftvejene. „Blandt tobaksrygere forekommer tegnene på kronisk bronkitis og mærkbar forøgelse af modstanden i luftvejene sjældent før de har røget i 15-20 år.“ — Bladet Patient Care.

„En undersøgelse blandt marihuanarygere har vist at fem marihuana-cigaretter om ugen virkede mere skadeligt på lungerne end seks pakker cigaretter røget i samme tidsrum.“ — New York Times.

„Den indsamlede mængde af iagttagelser og forskning tyder på at der er sandsynlighed for større luftvejsskader ved kronisk marihuanabrug end der er ved tobaksrygning.“ — Bladet Patient Care.

3. Overtro: „Hash og marihuana giver ingen tømmermænd, og det viser at stofferne ikke har nogen langtrækkende virkninger.“

Sandheden: „I modsætning til alkohol, der opløses i vand og hurtigt udskilles af legemet, er THC og de beslægtede cannabinoider i marihuana fedtopløselige, og de kan forblive og ophobes i legemet en uge eller endnu længere efter at marihuanaen er røget.“ — New York Times.

„En kontrolleret undersøgelse udført på rhesus-aber har for nylig vist at der forekom langvarige strukturændringer i hjernens“ nerveaktivitet (vist på et EEG) efter brug af marihuana. — Bladet Patient Care.

4. Overtro: „Hash og marihuana skærper sanserne, så man bliver bedre til at køre bil.“

„Jeg kunne ikke finde på at køre bil når jeg har drukket, men jeg kører altid når jeg har røget [marihuana] . . . Jeg tror endda at jeg somme tider kører bedre når jeg har røget.“ — 17-årig marihuanaryger.

Sandheden: Marihuanabilister er ekstra farlige i trafikken, fordi de ofte tror om sig selv at de ikke er hæmmet i kørselen. De forstår ikke hvor farlige de er, og mener tit at de kører bedre end normalt.

„Harry Klonoff fra University of British Columbia har gennemført en undersøgelse af 64 mænd og kvinder og fundet ud af at marihuana i de fleste tilfælde hæmmede deres evne til at føre en bil.“ — Newsweek.

„En undersøgelse af bilister indblandet i dødsulykker i trafikken, udført for den amerikanske trafiksikkerhedsadministration, har vist at brug af marihuana var en betydelig medvirkende faktor.“ — Medical Tribune.

5. Overtro: „Marihuana er et simpelt og forholdsvis mildt stof der kan sidestilles med alkohol.“

Sandheden: Alkohol er et „simpelt“ stof i den forstand at det kun indeholder ét aktivt stof, ætylalkohol. Marihuana indeholder, efter sidst kendte opgørelse, over 400 forskellige kemiske stoffer. Mange af dem har ukendt virkning, men andre vides at være skadelige.

Benzanthracen og benzopyren vides at være kræftfremkaldende; de forekommer i marihuanarøg i mængder der er 50 til 70 procent højere end i cigaretrøg.

6. Overtro: „Den hash og marihuana børnene ryger i dag, er ikke værre end den deres forældre røg da de var unge.“

Sandheden: Cannabis-produkterne er i mange tilfælde stærkere end de var for blot nogle få år siden. „I 1975 havde den konfiskerede marihuana [i USA] et gennemsnitsindhold på kun 0,4 procent af stoffet THC (tetrahydrocannabinol), der indvirker på sindet. Men sidste år var gennemsnittet, på grund af forbedrede dyrkningsmetoder, oppe på 4 procent. . . . en styrkeforøgelse til det tidobbelte.“ — New York Times.

„Hvordan kan jeg vide om mine børn tager stoffer?“ Her er nogle fingerpeg (stammer fra Sygeforsikringsinstituttet i New York):

■ Barnet ler ubehersket og uden at andre kan se nogen anledning til morskab

■ Tegn på beruselse, men ingen lugt af alkohol

■ Tendens til at falde i staver

■ Appetitløshed, pludseligt vægttab

■ Det modsatte — vild plyndring af køleskabet

■ Barnet kommer senere hjem end sædvanligt og svarer undvigende på hvorfor

■ Er opslugt af at læse bøger og artikler om „stofkulturen“

[Grafisk fremstilling på side 8]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Marihuanabrug blandt de ældste highschool-elever i USA

60%

50–

40–

30–

20–

10–

 0–

  1975 1976 1977 1978 1979

Har prøvet det inden for seneste måned

Har prøvet det

[Grafisk fremstilling på side 8]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Indvirkning på hjerneaktiviteten

Normalt EEG

EEG fire måneder efter en periode med seks måneders brug af marihuana

[Grafisk fremstilling på side 9]

’Styrken forøget til det tidobbelte’

1975

1979

Marihuanas indhold af stoffet THC (tetrahydrocannabinol), der indvirker på sindet

7. del

Hvorfor begynder de på det?

„ADSKILLIGE undersøgelser i USA har givet det forbavsende resultat at hvide husmødre fra middelklassen står forrest som kandidater til misbrug af beroligende piller.“ — Bladet Maclean’s.

Hvorfor begynder de på dette misbrug?

Dyreforsøg tyder på det interessante at „stofafhængighed ikke så meget er en kødets svaghed som en reaktion på stress, isolation og sociale savn . . . Enspænderen, den dårligt tilpassede, den der føler sig nederst på den sociale stige, er i langt større fare for at blive fast stofbruger, og der er stor sandsynlighed for at han bliver afhængig.“ — En leder i bladet Toronto Star.

Dette understøttes af dr. Stanton Peele, som har skrevet bogen Love and Addiction („Kærlighed og stofafhængighed“). Han siger at ’det eneste alternativ til stofafhængighed er at påtage sig ansvaret for sig selv; den eneste kur er selvrespekt’.

„Alle tager en form for stoffer, hvad enten det er faderen der har drukket et par øller inden han kommer hjem, eller moderen der går til lægen efter en recept på Valium ’så hun lige kan klare sig igennem dagen’ . . . Det vækker ikke samme reaktion hos os som det gjorde for 10 år siden. Der er en helt utrolig ligegyldighed blandt forældre i øjeblikket.“ — Socialrådgiver.

Beskyt dine børn med et godt eksempel

En canadisk undersøgelse foretaget blandt 14.000 studerende i Ontario har vist en nær sammenhæng mellem stofmisbrug og dårligt familieliv.

„Hvis moderen bruger legale, receptpligtige beroligende piller hver dag, er der: tre og en halv gang større sandsynlighed for at hendes børn bruger marihuana; fem gange større sandsynlighed for at de bruger LSD eller amfetaminer; syv gange større sandsynlighed for at de tager illegale beroligende midler; og ti gange større sandsynlighed for at de bruger opiumsprodukter.“

Og det modsatte: „De familier der havde lav risiko [for at børnene begyndte at tage stoffer] . . . var ikke eftergivende i opdragelsen, men var glade for hinanden og kunne more sig sammen. Faderen var bestemt og moderen var kærlig, men begge viste megen varme. Forældrene havde en tro, vidste hvad den gik ud på, og var ikke bange for at lade børnene forstå hvad de gik ind for. Børnene havde pligter i hjemmet, fast sengetid, disciplin i hjemmet, og forældre der var interesseret i alt hvad de gjorde. Fædrene var ikke alkoholikere og mødrene ikke tilbøjelige til at bruge beroligende midler. Forældrene forstod at lytte til deres børn og spørge om deres synspunkter, men markerede sig klart som de ledende.“ — Toronto Star.

8. del

Hvordan man finder en bedre måde

KUNNE du tænke dig at blive en stofvane kvit? Hør hvordan det er lykkedes for nogle:

Leona, som nu er midt i tyverne, tog både marihuana, „speed“ (amfetamin), meskalin og kokain. Hvordan fik hun hjælp til at holde op?

„Det forbavsede mig at opdage at Gud har en hensigt med jorden og dens beboere. Blandt andet har han lovet at jorden vil blive til et smukt paradis igen.“ Hun fik et fremtidshåb ved at lære om disse løfter.

„Jeg lærte også betydningen af at vi passer godt på vort legeme og vort liv. Det er Gud der har givet os livet, så han har ret til alt hvad vi har, også os selv.“ Forståelsen af dette gav Leona den nødvendige tilskyndelse til at holde op med at misbruge sit legeme ved hjælp af euforiserende stoffer. Der var også noget andet der hjalp hende.

„Jeg så i Salme 83:18 (New World Translation)a at Jehova er Guds personlige navn. Når jeg brugte hans navn i en inderlig bøn til ham, følte jeg at jeg kom ham meget nær. Her var en stærk og mægtig personlighed der havde omsorg for mig, en der var god og altid holdt sig til det rette. Her havde jeg virkelig fundet én der fortjente sin myndighed.“

Ved et bibelstudium med Jehovas Vidner fik Leona det håb hun havde brug for til at bekæmpe stofmisbruget. Hendes forhold til Jehova gav hende styrke til at vinde kampen.

Charles var begyndt at tage LSD og hash da han gik på college. Nu erkender han at det var studiet af Bibelen der hjalp ham til et nyt syn på tingene. „Efter bare tre ugers studium skyllede jeg hash for 100 dollars ud i toilettet og besluttede aldrig at bruge stofferne mere,“ siger han. Bibelstudiet har også været en hjælp for ham i hans ægteskab.

Phillip begyndte allerede at tage stoffer da han var 11 eller 12 år gammel. Hans tilværelse blev „et levende mareridt hvor der ikke syntes at være andre udveje end at søge døden ved selvmord, hvad jeg hele tiden længtes efter“. Phillip blev ikke alene tyv og slagsbroder, men også alkoholiker og stofforhandler. Stofmisbruget gav ham forskellige allergier, hovedpine og epilepsi. Urene kanyler gav ham hepatitis. Langt om længe henvendte han sig til Jehovas Vidner efter hjælp.

„Den der blev sendt hen til mig var et menneske der overbeviste mig om at der findes en Gud som interesserer sig for os,“ fortæller han. „Jeg lærte at denne Skaber også havde en hensigt med mennesket og at han lovede evigt liv til dem der har hans gunst. I kan ikke forestille jer hvor glad og lykkelig jeg blev over dette. I dag er jeg rask, jeg har fred i sindet, og nyder et nært forhold til Gud.“

Du forestiller dig måske ikke at der ligger noget i Bibelen som kan ændre hele ens syn på livet — men det gør der! Hvis du ikke har fundet det i din kirke, er det fordi kirkerne ikke fortæller deres tilhængere om Jehova Guds vidunderlige hensigt med jorden. Blot det at vide at Gud ønsker at vi skal kunne glæde os over livet her på jorden, kan være begyndelsen til at du får et nyt syn på livet. Er det ikke opmuntrende at få at vide at Gud snart vil skride ind for at standse krigene, forureningen, kriminaliteten og sygdommene? Lover Bibelen virkelig alt dette? Ja, se selv efter! Slå op i din bibel og læs Salme 37:1-11, Esajas 65:17-25 og Åbenbaringen 21:3-5.

[Fodnote]